Læs også:

Close
Savn, pige, ked af det, følelser, savne, trist, græde

Klumme: At miste og at mangle

Mit liv  | 

Hvordan føles det, når man som 10-årig mister sin mor? Og hvordan tackler man tabuet samtidig med, at livet fortsætter? Det fortæller vores 15-årige gæsteskribent om her

Vi taler for lidt sammen om, hvordan vi går og har det. Du ved, sådan som man rigtigt har det helt inde i hjertet. Vi er omgivet af tabuer, som fylder alt for meget. Tabuer såsom døden og det at miste fylder vores hverdag og i stedet for at hjælpe hinanden, så skubber vi vores problemer under gulvtæppet og regner med, at de forsvinder af sig selv.

Sagen er bare den, at det gør de ikke … Problemer forsvinder ikke bare, selvom vi vil have dem til det. Vi må gøre noget for, at få de svære ting bearbejdet. Vi kan ikke bare sidde og vente på, at de forsvinder.

Mistede min mor som 10-årig

Jeg er en pige på 15 år, og jeg mistede min mor, da jeg var 10 år gammel. Tabet har lært mig mange forskellige ting og en af dem er, at det hjælper at tale om sorgen. Men det ærgrer mig rigtig meget, at vi danskere ikke er bedre til at være sammen og være der for hinanden.

Læs også: Tema: Hvad du ønsker, skal du gøre – Sarahs historie

Jeg ved, at når det handler om død og sorg, så tør folk næsten ikke at spørge ind til det, fordi de fleste er bange for at gøre personen ked af det. Jeg har selv prøvet det mange gange, at folk ikke tør spørge ind til, hvordan jeg har det. Jeg følte mig utrolig glemt i starten. For eksempel da jeg en uge efter, at hun døde, skulle til håndbold og ikke én snakkede om det. Heller ikke selvom min mor stod for løbetræningen til håndbold. Der var bare en anden, der tog over for løbetræningen, og så var alt ligesom glemt. Eller det var det jo i hvert fald ikke for mig …

Savn, pige, ked af det, følelser, savne, trist, græde
Vi må gøre noget for, at få de svære ting bearbejdet. Vi kan ikke bare sidde og vente på at de forsvinder. (Foto: Pexels)

Det folk ikke ved er, at alle os der lige har mistet en, som vi holder af , vi går og er hele tiden kede af det. Det ligger som sådan en osteklokke over os, og alt hvad vi foretager os. Så I kan ikke gøre os mere kede af det, end vi allerede var i forvejen. I ved ikke, hvor meget det betyder, når folk spørger ind til, hvordan det går, og hvordan man har det. Det kan godt være, at man fælder en lille tåre, men når folk spørger ind til en, så betyder det så meget, fordi man ikke føler sig så alene i verden. Man behøver ikke spørge eller sige noget bestemt, men bare en kommentar som for eksempel “Jeg ved virkelig ikke hvad, jeg skal sige” – det betyder så mega meget for den person, som går rundt i den tunge sorg, og føler sig helt alene i verden.

Når jeg får børn

Nogen af de situationer, hvor jeg ved jeg, at jeg vil mangle min mor allermest, er når der sker store øjeblikke i mit liv. Det at få børn og blive gift er sådan nogle store ting, som jeg har tænkt på, lige siden jeg var helt lille. Og tanken om at hun ikke skal opleve det, gør mig ekstremt vred og ked af det.

Jeg kommer ikke til at have min mor med ind til ultralydsscanninger, og når der skal købes barnevogn. Værst af alt så vil hun ikke møde mine børn og se dem vokse op. Der ved jeg, at hun vil mangle særlig meget. Uanset på hvilket tidspunkt i livet man mister en, som man holder af, så vil man altid mangle personen. Uanset om det er i teenage-årene eller i 40’erne. Der vil altid være et lille hul i hjertet, som aldrig bliver fyldt ud igen.

Gravid, kvinde, glad, familie, børn, barn
Der vil altid være et lille hul i hjertet, som aldrig bliver fyldt ud. (Foto: Pxhere)

Læs også: Klumme: Det har jeg lært af mine tidligere forhold

Til højtider som jul

Jeg savner hende hele tiden. Der i december og i julen kan det godt være ekstra svært, fordi det jo er en tid, hvor man hygger sig med alle dem man holder af. Du hører det, mærker det og du ser det alle vegne. Og det kan godt give mange tanker og nogle stik i hjertet. Så i julen vil hun nok altid mangle ekstra meget. Så tænker jeg tilbage på de jule, som vi havde med hende.

Jeg savner generelt også bare det at være sammen med hende – høre hendes stemme og hverdagsting sammen med hende som at købe julegaver og glæde sig over store og små ting sammen med hende.

Det gode i alt det sørgelige

Men hele denne forandring i mit liv har også givet mig nogle gode ting. Forholdet med min familie er helt unikt på grund af min far. Min far talte med os om sorgen fra dag et af og fortalte os, hvor vigtigt det var for at kunne komme videre. Derfor er forholdet med min far helt specielt. I modsætning til alle mine veninder så taler jeg med min far om alt. Det kan være lige fra menstruation til drengeproblemer, og jeg er så dybt taknemmelig for det forhold vi har, og jeg vil slet ikke være det foruden.

Vi danskere bliver nødt til at blive bedre til at tale om, hvordan det er at miste og mangle. For det bliver meget bedre, hvis vi vælger at snakke om det! Sorgen vil ikke være lige så tyngende, når man er sammen om den, og det styrker forholdet med dem, du taler med det om, og i bliver meget stærkere sammen – og hjælper os andre videre i livet og at leve med sorgen og for mit vedkommende tabet og savnet af min mor.

far og datter, far, datter, familie, kærlighed
Vores gæsteskribent har et helt særligt forhold til sin far. (Foto: scott.mcmillan / Foter.com / CC BY)

Læs også: Mød den unge iværksætter Kenny Anker: Jeg har altid været anderledes

· Mere fra samme kategori ·