Læs også:

Close
Decemberfund

Decemberfund: Så er der skønhedsnyheder til dig

Skønhed  | 

Så blev det december og dermed også tid til en masse dejlige skønhedsnyheder til julen, som jeg gerne vil dele med jer

Glittermåned

Hvis der er en måned, hvor man gerne må gå amok med glitter, så er det december, og denne smukke neglelak fra essence er da bare for fin. Den hedder essence glitter on glitter off peel off nail polish fordi den sjovt nok – magisk ikke sandt – er en pil af-neglelak, som du let kan trække af, når du har haft den på. Jeg synes, der skal to lag på for at dække. Men hej – den koster 21 kroner – så det er der vist også råd til.

essence neglelak glitter

Glitterneglelak fra essence, 21 kr., fås i Bilka og Føtex

Jeg elsker duftlys og jul

Jeg har sagt det før, men man kan IKKE få for meget af duftlys. Det er sådan en ultimativ hyggeting. Nu har jeg fundet et nyt at investere i og her kombineres duftlys også med jul – så bliver det ikke bedre. Yves Rocher er netop kommet med et, der er til en god pris men også dufter skønt. Det er en del af deres julekollektion, så skynd dig ind og køb. Det har en let duft af gylden te, der skaber en fredfyldt stemning i dit hjem. Ahhh. Brændetid cirka 20 timer.

duftlys lys hygge jul yves rocher

Yves Rocher duftlys, 69 kr., yvesrocher.dk

Julen varer længe

Jeg elsker alt, der har med pakkekalendere at gøre. Der er noget vildt hyggeligt ved at stå op om morgenen og åbne en gave. Men pludselig den 24. er det hele slut – det er så surt. DET har The Body Shop rådet bod på, og det er da smart, at man rent faktisk har noget at stå op til i juledagene – altså udover resterne fra risalamande og andesteg. Denne her hedder Countdown to New Year, og er fuld af 8 veganske skønhedsoverraskelser, som gør dig klar til nytårsaften (plus enkelte som hjælper dig med den vigtige nytårsdetox). Produkterne kommer i en smuk, stjerneformet gaveæske – en fantastisk vegansk gave til alle, der er vilde med skønhedsprodukter.

Nytårskalender fra Body Shop

Nytårskalender fra The Body Shop, 395 kr., bodyshop.dk

Natural Powder Blush

Benecos er et mærke, som jeg kan anbefale til alle, der gerne vil købe økologisk og 100% naturlig makeup uden hverken mineralske olie, parabener og alle de andre grimme ting. Den hedder Fall in Love – af god grund. For den er virkelig til at blive forelsket i. Den er mat og silkeblød i konsistensen, og du kan bruge dem ved at mixe de tre farver eller bruge dem enkeltvis – for den peachy pink giver friskhed – den lyse rosy champagne fremhæver – og den mørkere rosewood giver en flatterende kontur. Som en skrev på vores Insta MY DAILY TOUCH – den ligner den gammeldags regnbueis, og det er faktisk rigtigt 😉

benecos blush powder økologiskk makeup

Benecos blush, 59 kr., magasin.dk

Bumble and Bumble serie

Det har altid været et af de mærker, som jeg købte med hjem fra mine USA-ture. Og de sidste år synes jeg, det har levet et lidt usynligt liv herhjemme. Men nu er de på banen igen. Hurra for det er et af mine yndlings hårmærker. De har en serie, der hedder “thickening”, der er god til alle der måske ikke har den tykkeste manke fra naturens hånd. I serien er der også en hårspray, som jeg er ret vild med – og jeg er i øvrigt ikke ret vild med ret mange hårsprays.

Det er en all around hårspray til både tykt og fint hår, og den giver stylingfylde til alle hårtyper og har moderat hold. Alle kan bruge den – også sådan en som mig, der sjældent bruger hårspray. Den er også god inden brug af varme redskaber til styling (eller anden form for styling). Den sprayes jævnt i sektioner i fugtigt hår og arbejdes ind i håret.

bumle and bumble hårspray hairspray

Bumble and Bumble hairspray, 230 kr., magasin.dk

Tak, Tina

Jeg synes, man skal give sig selv en gave – gerne en god en. Og jeg er Decléor-fan, så at give mig selv sådan en pakkekalender er da en ultimative luksusting. De har flere forskellige, men denne synes jeg har en vis størrelse og dermed også produkter, som ikke bare er en lille prøve. Det er som at gå på opdagelse. For på denne måde for man også prøvet og testet produkter, man måske slet ikke troede var noget for en. Det skete for mig sidste år, hvor jeg endte med at gå ud bagefter og købe et af produkterne i stor størrelse, fordi jeg blev så glad for det.

PS. Husk ikke at snyde …

Decléor_2018 Christmas pakkekalender jul

Decléor pakkekalender, 695 kr. magasin.dk

SOS til vinterhud

pHformula’s serie SOS er virkelig god. Og nu er der kommet en ekstra creme til ekstrem tør og sart hud. Her om vinteren er en af de store udfordringer for huden kulden og det at vi er meget indendørs. Denne her indeholder sheasmør og rooibos-ekstrakt. Men også panthenol der har en anti-inflammatorisk og fugtighedsbevarende egenskab, og så er der antioxidanter i. Cremen kan anvendes på både sarte områder men også i hele ansigtet.

sos pHformula creme tør hud

SOS repair cream, 359 kr. for 5 ml.,  pHformula oplyser på 70 21 10 70 nærmeste forhandler

Rul – rul – rul

En dermaroller er en god ide. Der er en del, der laver dem. Denne er fra Dennis Knudsen og til en fin pris. Den hjælper med produktionen af collagen og blodcirkulationen og er dermed med til at forøge effekten af de produkter, du bruger. Er du god til at bruge den vil du kunne se et resultat, hvor huden ser yngre og mere ensartet ud. Man ruller reelt bare stille og roligt over huden, så de små nåle kan prikke små usynlige huller (ja, det lyder mærkeligt) i huden. Man skal lige vænne sig til det. Det er ikke fordi, det gør ondt, men i starten syntes jeg, det var lidt mærkeligt. Nu er jeg fan.

Tip: En ekstra bonus kan være, at den kan mindske hudorme og ar fra acne.

hudpleje DennisKnudsen_Derma Roller

Dennis Knudsen dermaroller, 199 kr., føtex.dk

Noget af en smuksak

Man kan da ikke andet end blive forelsket i denne smukke palette, der er en limited christmas edition fra Nars. Den hedder Orgasm Blush Palette (noget af et navn). Og farverne er meget intense og designet til at give et langvarigt, holdbart resultat. Giv dit ansigt en naturlig glød med en blush, highlighter, og ikke at forglemme den ikoniske Laguna bronzing pudder. Det er noget af en uimodståelig trio.

NARS Sephora decemberfund

Nars palette, 410 kr., fås i Sephora-butikkerne

Forkæl dig selv

December er altid sådan en fortravlet måned. Hvorfor ikke gøre noget for dig selv – og dit hår. Begge dele trænger garanteret til forkælelse. Håret har det netop hårdt i vintermånederne. Så giv dig selv en hårtreatment. Denne her kur med olie og damp kan man få i Zenz salonerne. En skøn oplevelse og forkælelse, hvor du bagefter går derfra sådan rigtig “opløftet” og ikke mindst med de lækreste, blødeste hår. Hot hat som Zenz har opfundet er i øvrigt rigtig behagelig at sidde med, mens kuren virker.

Det er denne ultimative luksus forkælelse at få sådan en oliekur med damp. Den er perfekt til en tør hovedbund eller hår der ofte spalter. Zenz blander olierne, så de passer præcis til dig. Imens olierne virker, sidder du i deres massagestole, hvor man bare kan lukke øjnene og slå tankerne fra.

Zenz

Zenz hårkur, 510 kr., du kan finde nærmeste frisør på zenz.dk eller ringe på 53 53 31 65

Eller du kan bestille tid her:

zenz.dk/behandling

Lækre læber

Alene emballagen kunne få mig til at købe den her. Den er så fin og feminin. Men det er faktisk et super produkt, som jeg kan anbefale. De små læbepads fra Kocostar både gennemfugter og køler. Man ser lidt sjov ud med dem på. Og den første gik det galt for mig med. Men man bliver bedre, når man har prøvet et par gange, og der er heldigvis 20 masker i. De indeholder rosenvand og de dufter let duft af roser. Det er jo ikke værst.

kocostar læbe læbemaske

Kocostar læbemasker, 279 kr. www.cocopanda.dk

En smuk hud

Max Factor er gode til foundations, og denne concealer, der hedder Radiant Lift Concealer er også et lille hit. Den efterlader huden perfekt med et fejlfrit resultat og mørke rande under øjnene bliver dækket effektivt og urenheder camoufleret. En anden god ting er, at øjenområdet bliver naturligt lysnet op, så man automatisk ser mere frisk ud. DET kan vi li’. Den er nem at påføre og blende ind. Der er både vitamin C og E i, der efterlader huden strålende frisk med et ungt udseende. Den fås i to nuancer.

max factor makeup mua

Max Factor concealer, 69 kr., nicehair.dk

Hjælp til øjnene

Jeg har fundet en ny favorit. S5 Skincare startede i 2012, hvor ejeren Laura Rudoe var inspireret af sin kamp mod
pigmentforandringer og uren hud. DET gjorde hun noget ved og begyndte selv at udvikle hudplejeprodukter. I serien er der en en rigtig lækker øjencreme, der er en 3-i-1-løsning til øjenregionen, der er designet til mørke rander, poset hud og rynker. Jeg synes, den er rigtig god.

S5 er banebrydende økologisk skønhed, der ligger helt i front indenfor den videnskabelige udvikling. Ingredienserne er meget potente, effektive og naturlige, og de er hentet fra naturens egne ekstremer, hvilket gør dem biologisk tilpasset til at være modstandsdygtige over for stress. Hvert aktiv er nøje udvalgt af vores hudpleje- og kemieksperter for dets renhed og dets fremragende kliniske effektivitet, og anvendes i den højest mulige koncentration til at tackle et specifikt problem. Det er skønt, at nogen orker at tage det store læs og virkelig udvikle produkter, som hjælper og som har økologi som en naturlig ting med.

øjencreme creme hudpleje s5

S5 øjencreme, 379 kr., ameli.dk

En fin lille gave

Til dig selv eller veninden. Jeg har noget med Candy Canes – de er så hyggelige. Nu kan man så også hos The Body Shop få en lille Candy Cane hytte, hvor der er en skøn duft af pebermyntestokke i produkterne. Prisen er god – sættet er sødt – produkterne dufter godt. Du får en showergel og lille body butter samt en badesvamp.

body shop gavesæt creme body butter candy cane

The Body Shop sæt, 70 kr., bodyshop.dk

Ekstra hjælp til træt hår

Nogen gange skal man forkæle sig selv. Og det kan jeg godt lide at gøre med ekstra gode hårprodukter. Ja, de er ofte ikke billige, men de gør en forskel og holder også længe. Sådan en er Aveda Damage Remedy™ Daily Hair Repair, der er en effektiv, plantebaseret leave-in kur til daglig brug. Reparerer øjeblikkeligt ødelagt hår og hjælper med at beskytte mod varmestyling. Man kan mærke, at den øjeblikkeligt reparerer håret og udglatter og blødgør det, så det beskyttes mod brud og yderligere skade. Den hjælper også med at beskytte mod varmestyling samt skaber et sundt grundlag for efterfølgende styling. Og så er den velegnet til farve-behandlet hår.

Aveda går meget op i bæredygtighed og økologi, derfor er deres vigtigste ingredienser i denne kur også økologisk quinoaprotein, bæredygtigt indkøbt fra Peru, hvedeprotein beskytter håret mod termisk skade fra varmestyling samt sojaudvundet olie, der blødgør håret for at beskytte det mod brud under gennemredning. Den dufter af bergamot, ylang ylang og mandarin, der i øvrigt alle tre er certificeret essentielle olier.

Sådan bruger du den: Fordel en lille mængde i hænderne og red igennem fugtet hår. For maksimale resultater opdeles håret i sektioner, hvorefter produktet fordeles jævnt med særlig fokus på ødelagte områder. Skal ikke skylles ud.

hår hårkur Aveda_Damage_Remedy_Daily_Hair_Repair
Aveda damage remedy, 320 kr., nærmeste forhandler anvises på 33 25 59 00

 

 

Læs også:

Shopping for fattigrøve

Shopping for fattigrøve fattig penge money broke

· Mere fra samme kategori ·