Læs også:

Close
2018, danmark, nyt år, begivenheder

Året der gik 2018: Tilbageblik på nogen af de største danske begivenheder

Nyheder  | 

Så siger vi snart farvel til 2018. Et år der står tilbage som værende i klimaets, brokkeriets og forandringernes tegn. Lad os se tilbage på året, der gik

2018 har budt på mange op- og nedture i Danmark. 2018 blev året, hvor vi danskere måtte sige farvel til to store, elskede og folkekærlige personligheder – det blev også året, hvor vi brokkede os mere end nogensinde før, fejrede vores Kronprins, forholdt os til flere fake news, nød den danske sommer og stod sammen, når vi oplevede nationale tab. Vi har sammensat et kort tilbageblik over nogle af de største danske begivenheder.

2018, tilbageblik, begivenheder, året, der, gik, minder
2018 var et år fuld af mindeværdige begivenheder. Begivenheder der både skabte vild debat i samfundet, udfordrede os på vores tillid til hinanden og ikke mindst bragte os tættere sammen. (Foto: Pexels)

Brokkekulturen tager til

Vi har de tidligere år brokket os over, hvor meget danskerne brokker sig. Kan I huske Føtex-gaten med dyrekortene tilbage i 2015? Eller hvad med den gratis Frost koncert i København samme år? Vi brokker os over vores arbejde, vores kollegaer, vores familier. Ja, vi brokker os egentlig over alt, hvad vi kan. Flere undersøgelser har vist, at danskerne brokker sig som aldrig før. Tilbage i 2016 viste en undersøgelse, at hver anden dansker brokker sig dagligt og højlydt til andre mennesker.

Men hvad har danskerne så brokket sig over i år, tænker du? Det ville kræve en artikel for sig. Men blot i december står den nyeste episode klart i vores hukommelse: “Den danske sang er en ung blond pige” fik en underviser på CBS til at føle sig krænket, og det startede en national debat om, hvorvidt vi ikke var begyndt at blive lidt for nærtagende. Selv den danske Justitsminister Søren Pape Poulsen udtalte i den forbindelse:

– Hvad skal man synge? Hvad skal vi snart gøre? Den danske sang er en ung, mellem, gammel, ældre, blond, mørk, LGTBQUHZ-person, der går og synger i et mulitikulturel… Stop det!

Læs også: 10 irriterende ting, jeg hader, når folk gør

Dansk kvinde og norsk veninde dræbt i Marokko

17. december: blev 24-årige Louisa Vesterager Jespersen og 28-årige Maren Ueland fundet dræbt ved deres telt i et populært vandreområde ved Toubkal-bjerget i Marokko. De to eventyrlystne kvinder var taget på en månedslang backpacker-tur for at opleve Marokko. Desværre blev de ofre for flere gerningsmænd, der kort forinden havde sværget deres troskab til terrororganisationen Islamisk Stat. Drabene ses derfor som en terrorhandling.

Mordene, og den efterfølgende online terror som ofrenes familier og venner har været udsat for på flere sociale medier, har rystet danskerne og resten af verdenen. Sagen bliver omtalt som værende usædvanlige bestialsk i medierne, da der er tale om voldsomme mord på to helt uskyldige kvinder. De forfærdelige mord på de unge kvinder vil uden tvivl sidde i den danske bevidsthed, når vi tænker tilbage på 2018 i fremtiden.

2018, drab, marokko, mord, mindes, terror
Mordene på de to unge kvinder rystede både den danske, norske og marokkanske befolkning. Det marokkanske politi fortalte på et pressemøde den 23. december, at de mistænkte i sagen målrettet gik efter at dræbe turister. Politiet mener derfor, at Louisa Vesterager Jespersen og Maren Ueland blev udvalgt som tilfældige ofre for de barbariske handlinger. (Foto: Pexels)

Læs også: NEWS: Efterforskning af drabet på dansk kvinde peger på IS

Danmark får dyrepoliti

7. december: kunne flere medier berette om, hvordan Dansk Folkepartis kamp for dyrevelfærden endelig blev vundet. Det er nu officielt, at der i finansloven er afsat penge til en ‘dyrevelfærdsenhed’ under politiet. Dyrevelfærdsordfører Karina Due (DF) er ligeglad med, hvad det bliver omtalt som, det er et dyrepoliti fastslår hun. Regeringen og Dansk Folkeparti har fået afsat 38 millioner kroner over de næste fire år til dyrepolitiet eller den enhed, der skal optrevle dyreværnssager, det skriver TV2 News.

Helt konkret set vil der blive nedsat tre specialiserede dyreværnsenheder forskellige steder i landet. Enhederne skal bestå af betjente, der er specialuddannet i at håndtere sager om mishandlede og vanrøgtede dyr – og de skal kunne rykke ud med det samme, når der opstår akutte sager. Denne nyhed kom sent i 2018, men det er en sag, der har ligget mange danskere og dyreelskere på hjertet i flere år.

dyrepoliti, dyrelovgivning, 2018, dyr, rettigheder, året, gik
Flere politikere, kendte ansigter og almene danskere har i flere år kæmpet for et dyrepoliti, hvis formål er at kæmpe for – og opretholde dyrenes rettigheder. I slutningen af 2018 blev det en realitet, og der er nu afsat penge til en dyrevelfærdsenhed. (Foto: Pexels)

Læs også: Vælg dit kæledyr med omhu: Skal du have hund eller kat?

Trumps skræmmekampagner om Danmark

Oktober: 2018 blev endnu et år, hvor Trump fyldte i det politiske verdensbillede med både intriger, fyringer, påstande og sit forhold til Kina. Men især én handling, har fået den amerikanske præsident på danskernes læber i året, der gik.

Da Republikanerne og Demokraterne kæmpede om at vinde flertallet i både Senatet og Repræsentanternes Hus under det Amerikanske midtvejsvalg resulterede det i, at de nordiske lande blev involveret fra begge sider. Hvor Demokraterne fremhævede og roste de nordiske velfærdsmodeller, forholdt Republikanerne sig yderst kritiske ved forestillingen om, at samme velfærdsmodeller skulle gavne amerikanerne.

En rapport udgivet af Trumps rådgiverstat i oktober advarer ligefrem mod nordisk socialisme og konkluderer, at levestandarden i USA er minimum femten procent højere i USA end i de nordiske lande. De anklager har fået flere danske partier til at kræve, at den danske regering reagerer. Nick Hækkerup fra Socialdemokratiet anklager i den forbindelse Det Hvide Hus for at sprede “fake news”, det skriver DR.

politik, trump, skræmmekampagne, 2018, nytår
Det er ikke kun Trump og hans regering, der har haft fokus på Danmark i år. Trish Regan fra Fow News sammenlignede Danmark med Venezuela. Ifølge Regan er “noget råddent i Danmark”, hvor folk ikke vil hverken arbejde eller færdiggøre deres studier. En af hendes voldsomste postulater var, at Danmark simpelthen fratager folk deres muligheder. (Foto: Pexels)

Læs også: Status på Trumps første år om præsident: Der vendte op og ned på USA og på verden

Kontorfuldmægtig opdaget i svindel for 111 millioner

September – Oktober: blev et længere svindelforløb for skatteydernes kroner afsløret. Kontorfuldmægtig i Socialstyrelsen, Britta Nielsen, havde igennem en årrække lavet den omvendte Robin Hood: stjålet fra de fattige og givet til sig selv. Hun havde misbrugt sin adgang til det offentliges tilskudsystemer og derved udbetalt penge til sine egne konti. Penge der skulle være gået til flere projekter for landets mest udsatte, det skrev DR.

I slutningen af september er estimatet, at Britta Nielsen har snydt sig til 6,3 millioner. Men på ganske få dage stiger beløbet, og ved afdækningen af en intern undersøgelse viser det sig, at det totale svindelbeløb ender op i svimlende 111 millioner kroner.

At en offentlig ansat har så lav moral og etik over for det danske system resulterede i stor mistillid og kritik blandt danske borgere da offentligheden blev orienteret om sagen den 9. oktober. Børne- og socialminister Mai Mercado var hurtig ude og tog stor afstand fra sagen:

– Jeg er selvsagt rystet over, at det i så mange år er lykkedes at begå underslæb i den størrelsesorden. Det er i min optik et gement tyveri.

Penge, svindler, 2018, år fup
Den 9. november lander Britta Nielsen og hendes søn i Danmark, hvor de begge blev anholdt ved ankomsten. De fremstilles begge i grundlovsforhør den 10. november. Britta Nielsen sigtes for databedrageri af særlig grov beskaffenhed. Sønnen sigtes for hæleri af særlig grov beskaffenhed, men nægter sig skyldig. (Foto: Pexels)

Læs også: Britta Nielsen er anholdt

Den folkekære musiker Kim Larsen dør efter længere sygdomsforløb

30. september: må Danmark sige farvel til en af de største legender i vor tid, da Kim Larsen efter et længere sygdomsforløb med prostatakræft sover stille ind. Han blev landskendt og elsket for hit som Langebro, Om lidt blir’ her stille og ikke mindst Kvinde min eller storhittet Midt Om Natten. Kim Larsens død påvirkede store dele af den danske befolkning og tog mange overskrifter i flere dage efter hans død.

Der blev også afholdt en stor mindekoncert på Rådhuspladsen den 7. oktober, hvor flere danske artister optrådte for at give en sidste hyldest til den folkekære musiker. Mindekoncerten var danskernes mulighed for at hylde og tage afsked med den afdøde Kim Larsen, og DR estimerer, at der var mødt omkring 35.000 danskere op på Rådhuspladsen for at sige et sidste farvel.

Læs også: Spotify: Danske kunstnere topper danskerne hitlister 

Den varmeste sommer nogensinde

Maj – August: blev den varmeste danske sommer, vi har haft glæden af at opleve. Juli 2018 blev i slutningen af måneden kåret som den mest solrige måned nogensinde med over 339 solskinstimer, det skrev DMI. Den varme sommer blev dog også den tørreste sommer nogensinde, hvilket fik store konsekvenser for det danske landbrug. Man estimerer, at tørken har kostet de danske landmænd omkring seks milliarder kroner, da afgrøderne ikke kunne holde til varmen og den manglende regn, det skriver Koncentrat.

Tørken resulterede også i et afbrændningsforbud, der resulterede i bøder, hvis man valgte at tænde bål i det fri. Det betød blandt andet at de sommerglade danskere måtte tage deres forhåndsregler ved brug af grillen i den danske sommervarme. Ligeledes blev bålet til Sankt Hans flere steder i landet afsat på en lille tømmerflåde i havet.

2018, sommer, vejr, sol, varme, strand
Gennemsnitstemperaturen for juli måned sneg sig op på 19,2 grader. Det er ca. 3 grader højere end gennemsnitstemperaturen gennem de sidste 30 år, lød meldingen fra DMI. Èn ting er sikkert, i forhold til sidste år er der ikke en finger at sætte på danske sommervejr for 2018. (Foto: Pexels)

Læs også: Det hader vi ved varm sommer: Volume 1

Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik fyldte 50

26. maj: fyldte Kronprins Frederik 50 år. Kronprinsens fødselsdag blev fejret i hele landet med en række begivenheder og aktiviteter. Heriblandt fødselsdagsshowet Hele Danmark fejrer Kronprinsen på DR1. Et show der fik Hans Kongelige Højhed igennem hele følelsesregistret, da han både græd, grinte og var betydeligt rørt under flere af showets optrædener, der blandt andet talte Lukas Graham, Anders Matthesen, Tina Dickow, Rytteriet, Sort Sol og mange flere.

Den store fødselsdagsfest blev afholdt på Christiansborg Slot, hvor både kongefamilien, venner og det officielle Danmark var med til at fejre Kronprinsen. Der var både taler fra Hendes Majestæt Dronning Margrethe og statsminister Lars Løkke Rasmussen, men det var Kronprinsens kone, Kronprinsesse Mary, der løb med opmærksomheden, da hun afholdt sin tale. En tale som sidenhen er blevet historisk og prisvindende.

Læs også: Kæmpe Galleri: Tillykke! København har fødselsdag og fylder 850 år

Peter Madsen idømmes livsvarig fængsel for mordet på journalisten Kim Wall

25. april: blev Peter Madsen dømt til fængsel på livstid. Det var en enig domsmandsret, der fandt det bevist, at Madsen var skyldig i drab, andet seksuelt forhold end samleje af farlig karakter og usømmelig omgang med lig, det skrev TV2 News tilbage i april 2018. Efter dommen valgte Madsen at anke dommen til landsretten, der ligeledes idømte ham livstid for drabet på den 30-årige journalist.

Ubådssagen har været en af de største og mest omtalte sager i Danmark, siden den kom på alles læber i august 2017. Sagens afslutning med Madsens dom, der altså både blev sat af byretten og landsretten, var således et afgørende punktum i sagen. En sag der både har skabt frygt, rædsel og væmmelse herhjemme såvel som i udlandet.

Læs også: Anklageskrift frigivet: Peter Madsen mishandlede Kim Wall og planlagde drab

Hans Kongelige Højhed Prins Henrik afgår ved døden

I sin nytårstale sidste år kom Hendes Majestæt Dronning Margrethe med en helt særlig, uventet og utraditionel opfordring til danskerne: “Prøv at gøre noget, der ikke er nødvendigt, noget der ikke er behov for, noget unyttigt”. Et tema der gik igen i talen var, at vi skulle bruge mere tid på det, der er virkelig vigtigt for os. Vores venner og familie.

Opfordringen kan muligvis være opstået grundet Dronningens privatliv, da hun måske allerede dengang vidste, ar tiden med Prins Henrik var værdifuld. D. 13. februar sov Prins Henrik stille ind efter længere tids sygdom på Fredensborg Slot omgivet af Hendes Majestæt Dronning Margrethe og deres to sønner. Prinsen blev 83 år.

Det var et folkeligt, kærligt og rørende sidste farvel, da danskerne tog afsked med Prins Henrik i Christiansborgs Slotskirke. Flere hundrede mennesker var lørdag den 18. februar mødt op for at ære Prinsen en sidste gang og takke ham for alt det, han har gjort for Danmark. Det store fremmøde og de mange kærlige hilsner til Prinsen understregede blot, hvordan vi danskere står sammen, når vi går igennem svære tider. Det er lige så sandt, som Hendes Kongelige Højhed Dronning Margrethe altid slutter sin nytårstale af med: “Gud bevare Danmark”.

 

Læs også: Prins Henrik og Dronning Margrethe gav hinanden et kærligt farvel

Beyoncé, Jay Z og andre store navne optræder i Danmark

2018: Beyoncé og Jay Z turnerede i 2018 med touren “On The Run 2”, og i Juni kom de til Danmark. Siden Beyoncé udgav albummet Lemonade, der præsenterede et hav af sange om ægtemandens utroskab, har parrets forhold været på alles læber. De rygter sørger parret for at støde til jorden med deres nye album Everything Is love, der udkom tidligere på året. Det var netop sange herfra, som parret optrådte med i Danmark, hvor Beyoncé fik det danske publikum til at skråle med af deres lungers fulde kraft.

Det er dog ikke kun Beyoncé og Jay Z, der har besøgt Danmark i år. Vi har herudover også haft verdensstjerner som Paul McCartney, Kylie Minogue, Kygo, Eminem, Lady Gaga, The Killers, Harry Styles, Metallica, Kendrick Lamar, U2, Sam Smith og mange andre.

koncerter, stjerner, musikere, 2018, nytår
Vi elsker at gå til koncerter i Danmark. Og udover mange fantastiske danskere kunstnere, har vi i 2018 haft besøg af et hav af verdenskendte stjerner. (Foto: Pexels)

Læs også: Koncerter gør dig gladere

· Mere fra samme kategori ·