Læs også:

Close
Danskerne prutter løs på jobbet, viser en ny undersøgelse. (Foto: All Over)

Undersøgelse viser: Danskerne prutter løs på jobbet

Nyheder  | 

En undersøgelse er dykket ned i danskernes fordøjelse og har fundet ud af, at vi prutter godt løs, når vi er på arbejde

Stinker der på dit kontor? Kommer der nogle gange nogle mærkelige lyde, som ingen helt kan forklare? Det er der måske en forklaring på nu. En ny undersøgelse foretaget af mælkesyreproducenten Lactocare viser nemlig, at hele 41 procent af danskerne prutter på jobbet – flere gange dagligt!

Vi fiser os til en bedre fordøjelse

Det hyppigste fordøjelsesproblem blandt danskerne er luft i maven, og det gør både ondt og er ikke godt for mavens balance at holde på prutterne. Det er tilsyneladende gået op for mange danskere, der ynder at give den gas på arbejdspladsen.

Deles “gasproducenterne” op, ser det sådan ud, at hele 59 procent af mændene prutter dagligt på jobbet, mens det gælder 34 procent af kvinderne.

mave hjerte prutte (Foto: Unsplash)
Prutter du også på jobbet? (Foto: Unsplash)

Derhjemme går det også løs, og vi holder sjældent igen, når vi er sammen med kæresten eller ægtefællen: Således holder 43 procent af de adspurgte sjældent eller aldrig på prutterne, når de er sammen med kæresten eller ægtefællen. Kun 38 procent af kvinderne holder sjældent igen foran partneren, mens det gælder for 48 procent af mændene.

Danskerne prutter løs på jobbet, viser en ny undersøgelse. (Foto: All Over)
Danskerne prutter løs på jobbet, viser en ny undersøgelse. (Foto: All Over)

Over 1.000.000 voksne oplever fordøjelsesproblemer hver uge

Tarmene har været det helt store emne de seneste par år – sammen med fermentering, tarmyoga og utallige foredrag om den gode tarmflora. Fordøjelsen er et emne, som bliver stadigt mere relevant, særligt her i juletiden, hvor den fede mad tager over.

Flere forskere er begyndt at kalde tarmen for vores tredje hjerne, og vi opdager hele tiden nye områder, hvor tarmbakterier har en stor indvirkning. Det øgede fokus på tarmen og dets betydning for vores immunforsvar har haft betydning for danskernes hverdag de seneste år.

Trods den store opmærksomhed på vores fordøjelse og vores forsøg på at lufte godt ud i tarmene, døjer mange fortsat med ubalance i maven. Det hyppigste fordøjelsesproblem er luft i maven, men det er langt fra danskernes eneste problem. Og kvinderne er særlig hårdt ramt.

28 procent af danskerne oplever problemer med fordøjelsen en eller flere gange om ugen, mens hele 37 procent af kvinderne i undersøgelsen oplever problemer ugentligt. Det gælder for kun 18 procent af mændene. Det hyppigste problem er luft i maven, som 36 procent døjer med.

Læs også: Prutter ødelægger værkerne på Statens Museum for Kunst

Gode råd til en mave i balance

Lactocare har samlet nogle gode råd til, hvordan du kan holde maven i balance og give din krop de rette betingelser for en god fordøjelse.

  • Spis en fornuftig morgenmad. Du har brug for energi og at give maven noget at arbejde på.
  • Tyg maden godt. Så har den lettere ved at komme ubesværet igennem hele fordøjelsessystemet.
  • Undgå sukker og for meget mættet fedt. Vælg fuldkorn, og få 600 gram frugt og grønt ind i kosten.
  • Suppler med mælkesyrebakterier. Findes blandt andet i surmælksprodukter eller i kosttilskud.
  • Drik rigeligt med vand. Gerne 1 ½ liter om dagen, og forsøg at drikke et glas umiddelbart inden et måltid.
  • Få motion ind i din hverdag. Det forbedrer din krops evne til at optage og udnytte næringsstoffer.
  • Hold ikke luften inde. Gå på toilettet, så snart du mærker, at du kan. Det er ikke godt at gå og holde sig.
  • Undgå stress. Planlægning og en god nattesøvn giver ro i maven.

Kilde: Lactocare

 

Læs også: Kvinders vaner: 10 ting, alle gør, men ingen taler om

· Mere fra samme kategori ·