Læs også:

Close
røg rygning tobak (Foto: Pxhere)

NEWS: Flere organisationer bakker op om Coops forslag om at lovgive mod synlig tobak

Nyheder  | 

Flere organisationer bakker op om Coops forslag om at lovgive mod synlig tobak · Det blev en god landsindsamling for Danmark · Danske kokke henter guld til Danmark · Mindreårig anholdt efter en bil blev ramt af flaske kastet fra motorvejsbro · Dagens billede: Hotel d’Angleterres julefacade

Vi har udvalgt dagens væsentligste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Flere organisationer bakker op om Coops forslag om at lovgive mod synlig tobak

Unge skal ikke fristes til at begynde at ryge, og derfor skal tobakken gemmes væk fra butikkers hylder. Det mener flere organisationer, der bakker op om Coops forslag om fælles lovgivning på området.

Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, DGI og DBU vil i den kommende tid være medafsendere på en opfordring til Folketinget om at lovgive på området. Og det glæder Coops administrerende direktør, Peter Høgsted.

– Jeg er rigtig glad for, at de store sundheds- og idrætsorganisationer vil være med til at få tobakken gemt væk. Og jeg håber, at endnu flere gode kræfter vil være med, siger Peter Høgsted.

Norge, Storbritannien og Irland har allerede indført forbud mod synlige tobaksprodukter – og resultatet er positivt. Færre børn og unge er blevet fristet. Samtidig viser en undersøgelse fra Coop Analyse, at otte ud af 10 danskere mener, at det er en god idé at gemme tobakken væk.

Coop har stillet et borgerforslag til Folketinget om at skjule tobaksprodukter – og på den måde være med til at sikre, at ingen børn og unge begynder at ryge.

røg rygning tobak (Foto: Pxhere)
Flere organisationer bakker op om Coops forslag om at lovgive mod synlig tobak. (Foto: Pxhere)

Læs også: Coop skjuler tobakken

Det blev en god landsindsamling for Danmark

Kirkens Korshær samlede i går den 25. november omkring 2,2 millioner kroner ind. Det er cirka det samme, som der blev samlet ind i 2017. Kirkens Korshær hjælper hjemløse, ensomme og fattige mennesker i 29 byer over hele Danmark.

Kirkens Korshær samlede ind over det meste af Danmark og blev taget godt imod. Nogle steder dukkede folk endda op på dagen og meldte sig som indsamlere.

– Vi har oplevet en stor støtte fra danskerne. Tusind tak til alle de, der samlede ind og bidrog til vores sociale arbejde, skriver Kirkens Korshær i en pressemeddelelse.

De sidste år opleves der et stigende behov for hjælp. Især en stigning af hjemløse og af fattige børnefamilier der beder om basal hjælp til for eksempel mad, tøj og et trygt sted at sove.

Hjemløs, fattig
Især en stigning af hjemløse beder om basal hjælp til for eksempel mad, tøj og et trygt sted at sove. (Foto: Pexels)

Læs også: Antallet af unge hjemløse fordoblet på otte år

Danske kokke henter guld til Danmark

Det danske Cateringlandshold vandt søndag aften guld ved VM for Kokkelandshold, der afvikles i Luxembourg. Holdet leverede en suveræn indsats, og er blandt verdens bedste. Opgaven bestod i at lave en buffet til 150 personer.

– Vi er glade. Vi har som hold nået første delmål. Vi er trætte, vi er udkørte. Vi havde forventet en guldmedalje, og det fik vi, lød det fra holdkaptajn Dennis Justesen, som mener, at en del af succesen skal findes i holdets sammensætning:

– Vi er et homogent hold. Vi har præsteret sammen som hold. Der har været en god tone i køkkenet, der har været en god disciplin, og folk har overholdt reglerne. Alle har holdt aftalerne til punkt og prikke, så der har ikke rigtigt været noget at sætte en finger på fra vores side, fortalte Dennis Justesen Nielsen efter sejren.

Kokke, kokkelandsholdet, kok, danmark, vm, madlavning, mad
Danske kokke henter guld til Danmark. (Foto: Anders Wiuff)

Læs også: Louisa Lorang om at lave mad, når man lige er flyttet hjemmefra

Mindreårig anholdt efter en bil blev ramt af flaske kastet fra motorvejsbro

Søndag aften blev en person under 18 år anholdt, efter en plastikflaske blev kastet ned på en bil fra en motorvejsbro på Helsingørmotorvejen nord for København.

Anmeldelsen kom søndag aften klokken 20.13, og allerede cirka 10 minutter efter havde politiet anholdt en person.

– Jeg har lige fået et vide, at han er blevet løsladt. Der er tale om en mindreårig – altså en, der er under 18 år, fortalte vagtchef Michael Hansen til Ritzau kort efter midnat.

Bilisten er ikke kommet til skade, da plastikflasken kun ramte bilens kølerhjelm. Bilisten kørte heller ikke galt efterfølgende. Det skriver Ritzau og TV 2.

Politi, ulykke, blå blink, kriminel, drab, ulykke, 112
Mindreårig anholdt efter en bil blev ramt af flaske kastet fra motorvejsbro. (Foto: Pexels)

Læs også: Bilist ramt af sten fra tysk motorvejsbro

Dagens billede: Hotel d’Angleterres julefacade

I fredags kom julen til Kongens Nytorv, da Hotel d’Angleterre afslørede årets julefacade.

Læs også: Kulturguide: Oplevelser i november 2018

· Mere fra samme kategori ·