Læs også:

Close
Tacos Spicy sorte bønner _Flere Kødfri Dage bog taco mexikansk mad

Kødfri dag: Spicy tacos med sorte bønner

Mad  | 

Det er ikke altid, man gider det der kød, og reelt kan vi jo også klare os uden. Her er fristende tacos med sorte bønner, som er nemme at lave

Disse tacoskaller er en god måde at undvære kød på og kan godt gøre det ud for aftensmad. Bogen ‘Flere kødfrie dage’ af Nadia Mathiasen er fyldt med lækre opskrifter. Om du er vegetar, flexitar eller kødspiser, så kan du nemt bruge de lækre opskrifter. Vi har fået lov at bringe opskriften på tacoskaller med lækkert fyld i.

Det syd- og mellemamerikanske køkken er for alvor komme på det gastronomiske verdenskort de senere år, og de mexicanske retter hitter – også i Danmark.

Tacos Spicy sorte bønner _Flere Kødfri Dage bog taco mexikansk mad
Er du til mexikansk mad er disse tacos et hit. (Foto: Chris Tonnesen)

Det skal du bruge

Ingredienser

2 løg
4 fed hvidløg
2 peberfrugter
Olie til stegning
1 teske spidskommen
1 teske cayennepeber
1 teske paprika
1 teske tørret oregano
Chilipulver efter smag
1 dåse sorte bønner
3 spiseske tomatpuré
2,5 deciliter grøntsagsbouillon
20 små majstortillaer
200 gram Queso Fresco (kan erstattes med cremefraiche)
Salt og peber

Ingredienser til tomatsalsa

5 tomater
1 chili
1 rødløg
1 fed hvidløg
1/4 bundt koriander
2 spiseske olivenolie
1 lime
Salt og peber

Sådan gør du

Skær tomaterne i tern og hak chilien fint (husk at kassere kernerne).
Pil og hak rød- og hvidløg.
Hak koriander.
Bland det hele i en skål sammen med olivenolie, limesaft samt salt og peber (efter smag).
Smag til.

Sådan gør du

1. Pil og hak løg og hvidløg. Skær peberfrugten i små tern.

2. Varm en sjat olie i en gryde, og sauter grøntsagerne i 4-5 minutter, uden at de tager farve. Kom de resterende krydderier ved, og sauter videre i et minuts tid.

3. Tilsæt nu sorte bønner, tomatpure og grøntsagsbouillon, og lad det simre, til væden er fordampet.

4. Smag til med salt, peber og eventuelt lidt ekstra chili.

5. Lun dine tortillas i sølvpapir i en 200 grader varm ovn i cirka 10 minutter.

6. Smuldr din Queso Fresco, og sæt den i en skål på bordet.

7. Kom ligeledes de spicy bønner og tomatsalsa i hver sin skål, og læg tortillaerne på en tallerken dækket med et viskestykke, så de ikke tørrer ud. Lad dine gæster samle deres egne tacos ved bordet.

 

Velkomme …

 

 

Sådan ser bogen ud:

Flere koedfri dage bog kogebog kødfrie dage

 

Læs også:

Drinkstid – lav en lækker cocktail

drink bartender Cointreau-Photo-cocktail-autumn-shandy

· Mere fra samme kategori ·