Læs også:

Close
krokan-is æg dessert is harper collins

Dessertdrøm: Nougatis

Mad  | 

Hvis der også er gemt en dessertelsker i dig, så er opskriften her på nougatis et must at lave

Vi har været så heldige at få fingrene i en af opskrifterne fra bogen ÆG, skrevet af Christopher Sjuve. Bogen er fyldt med fakta om æg i fin forening med gode opskrifter. Her får du opskriften på en lækker nougatis – eller krokanis kunne man også kalde det.

Imponer folk med denne hjemmelavet nougatis, så svær er den heller ikke at lave, og den smager fantastisk.

krokan-is æg dessert is harper collins
Denne desssert er intet mindre end super lækker. (Foto: Erik Hannemann)

Det skal du bruge

Ingredienser til hård nougat:

2 deciliter sukker
1 håndfuld mandler

Ingredienser til is:

2 deciliter mælk
2 deciliter piskefløde
1 vaniljestang
4 æggeblommer
120 gram sukker

Sådan gør du

Tænd ismaskinen, hvis du har sådan en. Du kan dog også lave isen uden ismaskine.

Hård nougat:

Beklæd en bageplade eller lignende med bagepapir.

Smelt sukkeret i en stegepande. Forsøg at undgå at røre.

Når det bliver gyldent, hælder du mandlerne på. Rør, til mandlerne er dækket, og hæld så det hele over på bagepapiret. Lad det stivne helt.

Når det er blevet koldt, hakker du det i en køkkenmaskine eller med kniv.

Is:

Hæld mælk og fløde i en gryde.

Flæk vaniljestangen på langs, skrab kernerne ud. Læg både stang og kerner i gryden. Kog op, og fjern stangen.

Mens det koger op, pisker du æggeblommer og sukker godt sammen (pas på, at mælken ikke koger over imens).

Hæld forsigtigt mælken over æggeblommerne, mens du pisker kraftigt. Tilsæt den hakkede nougat, hæld det hele i ismaskinen, og lad den gøre resten af arbejdet.

Hvis du ikke har en ismaskine, hælder du blandingen i en brødform eller lignende.

Sæt den i fryseren, og rør i den en gang hver halve time, indtil isen er stivnet (for at undgå iskrystaller).

Sådan ser den lækre krokan ud. (Foto: Erik Hannemann)

Velbekomme …

 

Bogen ser således ud:

æg bog opskrift harper collins

 

Læs også:

Eksotisk frugtsalat

rød grape frugtsalat granatæble (Foto: MY DAILY SPACE)

· Mere fra samme kategori ·