Læs også:

Close
Suspiria, dakota johnson

Anmeldelse af Suspiria: Et mørke spreder sig

Underholdning  | 

Suspiria har dansk premiere torsdag den 15. november. Og selvom dygtige Dakota Johnson spiller hovedrollen, så bliver det hele altså lidt for mærkeligt og bizart til sidst

Et mørke spreder sig i et verdensberømt dansekompagni. Et mørke der opsluger truppens kunstneriske leder, Madame Blanc (Tilda Swinton), en ambitiøs ung danser, Susie (Dakota Johnson), og en sørgende psykoterapeut. Nogle vil overgive sig til mareridtet, andre vil endelig vågne op.

Luca Guadagnino der instruerede ”Call Me by Your Name” står bag ”Suspiria”, en visuelt enestående nyfortolkning af Dario Argentos horrormesterværk fra 1977. Frontmand for Radiohead, Thom Yorke, debuterer som filmkomponist med et dragende og sanseligt score.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Suspiria, dakota johnson
Suspiria har dansk premiere torsdag den 15. november. (Foto: Amazon Studios)

Læs også: Anmeldelse: Den nye danske serie Friheden

Et mørke spreder sig

Den unge amerikaner Susie Bannion ankommer i 1970’erne til Berlin for at deltage i en audition hos den verdensberømte Helena Markos Danseskole, hvor hun imponerer den berømte og anerkendte koreograf, Madame Blanc, med sit talent.

Susie bliver selvfølgelig optaget på danseskolen, og hun får da også allerede hovedrollen i en dans, da Olga som er den tidligere indehaver af hovedrollen, bryder sammen, fordi hun beskylder danseskolens lærerinder for at være hekse.

Som dagene og øvelserne tager til, bliver Susie og Madame Blancs forhold tættere og tættere samtidig med, at vi finder ud af, at der faktisk lurer noget dystert og mørkt under overfladen, end både vi og eleverne på danseskolen havde regnet med.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Tilda Swinton, susperia
Tilda Swinton i rollen som Madame Blanc. (Foto: Amazon Studios)

Læs også: Serieguide: Fire fede krimiserier, du kan streame i efteråret

Imens følger vi psykologen Dr. Klemperer, som opdager noget meget mystisk og gruopvækkende i en af hans patienters dagbog, Patricia, som er tidligere elev på Helena Markos Danseskole. Patricia hævder, at danseskolen er styret af hekse.

Hun forsvinder på mystisk vis, og da politiet ikke er til noget nytte, begynder Dr. Klemperer nu sin egen efterforskning af Patricias forsvinden og danseskolen. Han mødes med Sara, som er en nuværende elev på danseskolen og beder om hendes hjælp. Sara begynder nu at grave dybt og finder frem til forfærdelige informationer, som både hun og Dr. Klemperer nok egentlig havde været bedst foruden.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Suspiria
Et mørke spreder sig langsomt på Helena Markos Danseskole. (Foto: Amazon Studios)

Læs også: Gode bøger og podcasts du kan kaste dig over nu

Det bliver simpelthen for underligt

Jeg er vild med Dakota Johnson i rollen som Susie og Tilda Swinton i rollen som Madame Blanc, og sammen skaber de det her meget tætte men alligevel mystiske forhold. Fordi hvad er det helt præcist som Madame Blanc vil med Susie? Og hvorfor er hun efter så kort tid på danseskolen pludselig hendes yndlingselev?

Handlingen er god, spændende og faktisk ret interessant. Og man bliver på en måde helt opslugt, imens man sidder med åben mund og polypper. Men den varer 2,5 time, og selvom alt tegner godt, så bliver den desværre lige langtrukken nok til sidst.

Desuden bliver den sidste del af filmen også lidt for mærkelig, og minder mest af alt om noget Lars von Trier kunne have lavet. Jeg gik fra at være en lille (meget) smule skræmt, til at være totalt i chok over hvor mærkeligt det hele bliver. Noget som man havde regnet med ender mega uhyggeligt, som så bare ender med at være underligt og ikke i nærheden af at være skræmmende.

Den sidste del af Suspiria bliver trukket rigtig langt ud, og det hele bliver lidt for spacey og mystisk, og det ødelægger desværre rigtig meget af det samlede indtryk. Især fordi skuespillerne er så dygtige, og det hele startede så godt!

“Susperia” har dansk premiere torsdag den 15. november.

Filmen får tre M’er.

rating 3

· Mere fra samme kategori ·