Læs også:

Close
Life Itself

Anmeldelse: Life Itself

Underholdning  | 

Life Itself har dansk premiere torsdag den 22. november. Vi har kun en ting at sige: Husk Kleenex!

Life Itself er en hyldest til livet fyldt med komplikationer og kærlighed og til den uforudsigelighed, der får altafgørende betydning. Vi følger parret Will, som spilles af Oscar Isaac samt Abby, som spilles af Olivia Wilde, der bliver kærester i college, bliver gift og forbereder sig til at bringe deres første barn til verden.

Life Itself er instrueret af Dan Fogelman, som også har instrueret den populære og anmelderroste tv-serie This Is Us.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Life Itself
Life Itself har dansk premiere torsdag den 22. november. Og vi har kun en ting at sige: Husk Kleenex! (Foto: Scanbox)

Læs også: Anmeldelse af Suspiria: Et mørke spreder sig

Vi er alle forbundet

Desværre bliver Abby dræbt i en forfærdelig ulykke midt på Manhattan, som bliver overværet af rigtig mange mennesker – heriblandt en lille dreng. Og hans historie får vi senere.

Til alt held overlever barnet. Men nu skal Will opfostre barnet alene, og kan han klare det? Kan han klare livet uden hans elskede Abby, og kan han leve med skyldfølelsen?

Oscar og Abbys livshistorie er forbundet til historien om Dylan, som spilles af Olivia Cooke, en ung kvinde med problemer, der leder efter en vej ud af sin smerte, Irwin som spilles af Mandy Patinkin, der må opdrage sit barnebarn i en usikker verden og Mr. Saccione, som spilles af Antonio Banderas, en velhavende plantageejer i Spanien, hans medarbejder Javier og hans familie, konen Isabelle og sønnen Rodrigo.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Life Itself
Oscar og Abbys livshistorie er forbundet til mange flere mennesker, end man lige regner med. (Foto: Scanbox)

Læs også: Anmeldelse: Den nye danske serie Friheden

Javier arbejder på en stor olivenplantage i Spanien, hvor han bor med sin hustru Isabelle og deres søn Rodrigo. Rodrigo er vidne til en ulykke, som gør ham syg. Javiers chef Mr. Saccione, som ejer olivenplantagen, hjælper familien økonomisk, men han udvikler også følelser for Javiers hustru, Isabelle.

Javier rejser væk og overlader sin hustru og sin søn til Mr. Saccione, da han er overbevist om, at de vil få et bedre liv med ham. Og hvordan hans historie er forbundet med Will og Abby, Dylan og Irwin, vil vi selvfølgelig ikke afsløre.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Life Itself
Life Itself strækker sig helt fra Manhatten til en olivenplantage i Spanien. (Foto: Scanbox)

Læs også: Hvordan går det med kærligheden?

Husk Kleenex

Med en handling der udspiller sig i de tætbefolkede gader på Manhattan og de solrige olivenplantager i Spanien sætter Life Itself spørgsmål ved vores forestillinger om lykke og uheld, om triumf og tragedie og ultimativt om selve livet.

Skuespillerne er så dygtige, og selvom der sker mange sørgelige og forfærdelige ting i gennem hele filmen, så går man alligevel ud af biografen med en god følelse i kroppen. Fordi det hele ender selvfølgelig lykkeligt. Og det til trods for, at man får brugt flere pakker Kleenex under filmen.

Så tag din veninde, din mor eller din kæreste (hvis han er modig nok) under armen og oplev Life Itself i biografen.

Life Itself har dansk premiere torsdag den 22. november.

Filmen får seks M’er.

rating 6

· Mere fra samme kategori ·