Læs også:

Close
træt søvnig søvn kvinde

Vi danskere får for lidt søvn – her er konsekvenserne

Sundhed  | 

Dårlig eller for lidt søvn er en del af mange menneskers hverdag. Søvnen prioriteres ofte noget lavt, og for lidt søvn påvirker vores kroppe og sind mere, end vi tror. På længere sigt kan søvnmangel føre til alvorlige problemer

Du kan blive syg af manglende søvn

Københavns universitets hjemmeside kan man læse, at for lidt søvn på den korte bane kan føre til, at man vil blive dårligere til at huske, koncentrere sig, reagere og få ny læring til at sidde fast – dette vil ofte være gældende allerede efter en enkelt nat med dårlig søvn. På den lange bane er der dog langt værre konsekvenser, da forskere har fundet ud af, at der er en sammenhæng mellem for lidt søvn og udvikling af sukkersyge, fedme, demens, hjertekarsygdomme og blodpropper. Man vil også opleve, at immunforsvaret hurtigt påvirkes negativt ved dårlig søvn, hvorved man hurtigere kan blive syg.

Hvad er dårlig søvn?

Mange vil måske tænke, at de ikke er i risikogruppen. Men forskerne forklarer, at ”dårlig søvn” karakteriseres ved, hvis man hver nat har svært ved at falde i søvn, hvis søvnen er usammenhængende, eller hvis man sover mindre end 6-7 timer hver nat. Science.ku.dk forklarer endvidere, at over 30 procent af den voksne befolkning i Danmark lider af søvnproblemer, hvilket er pænt mange.

søvn træt pige søvnig sove sov
Husk nu at få sovet. (Foto: Pxhere)

Individuelle søvnproblemer går ud over samfundet

Foruden den kendsgerning at det går ud over en selv, så går danskernes dårlige søvn også ud over samfundet, som hvert år taber milliarder af kroner på grund af den dårlige søvn. Søvnproblemer har nemlig mange bivirkninger og giver større sygefravær, flere besøg hos lægen, nedsat produktivitet, flere ulykker og et øget medicinforbrug. Så alt i alt er der rigtig mange gode grunde til at få den rette søvn.

Vi sover en tredjedel af livet

Søvn er et alvorligt emne, som man ikke bør tage for let på, og hvis du kort vil vide mere om vigtigheden af søvn, så kan du se med på denne YouTube-video, hvor den danske forbrugerside Forbrugsguiden.dk giver en visuel og overskuelig gennemgang af søvnens påvirkning af krop og sind. Blandt andet kommer videoen ind på, at en gennemsnitsperson faktisk kommer til at sove 26,5 år af sit liv, hvilket er rigtig meget. Søvnen har også den fordel, at den renser hjernen og gør os bedre i stand til at lære og vide, hvilke informationer der er vigtige. Den optimale søvnmængde ligger på 7-9 timer per nat.

 

Se videoen og bliv klogere

https://www.youtube.com/watch?v=D410j1SR6Pw

efterår skov blade pige (Pxhere)
En god søvn giver en glad pige med overskud. (Pxhere)

Det skal du gøre for at få en god søvn

 

Skab de optimale forhold for god søvn

Det betyder blandt andet også, at en af de bedste investeringer, man kan foretage, er en god seng. Især er det vigtigt med en god madras, som støtter kroppen under søvnen. Forbrugsguiden.dk har lavet en guide, der forklarer hvordan man opnår en bedre søvn (inklusiv valg af seng), og her skal man særligt være opmærksom på lys, lyd og temperatur, men også på hvad man selv gør inden sengetid. Artiklen har hovedfokus på kontinentalsenge som sengetype, men også andre typer senge er populære blandt danskerne for tiden, som eksempelvis elevationssenge og de helt traditionelle boxmadrasser.

 

Sov i et mørkt rum

Lys påvirker hjernen og får den til at tro, at det er dag. Mørke har den modsatte effekt, og derfor vil det være lettere at falde i søvn i et helt mørkt rum.

 

Sov hverken for koldt eller for varmt

Temperaturen påvirker også kroppen, og for meget varme holder kroppen vågen, da den tror, at det stadig er dag, mens en for kold temperatur nedkøler kroppen uhensigtsmæssigt, så den er mere påvirkelig over for sygdomme. Hold derfor temperaturen på 18-21 grader i soveværelset, som giver kroppen de optimale forhold.

 

Undgå støj

Selv svage lyde og støj kan gøre, at man ikke kan falde i søvn, eller at man vågner ofte. Bor man i et tæt trafikeret område, kan dette særligt være et problem. Man kan afhjælpe problemet ved at isolere vinduerne, placere soveværelset hvor der er mest stille eller sove med ørepropper.

 

Drop computeren inden sengetid

At sidde og nørkle med computer, telefon eller tablet inden sengetid er en dårlig ide. Skærmene udsender nemlig et særligt blåt lys, som har en opkvikkende effekt på hjernen. Derfor vil man ikke kunne sove umiddelbart bagefter. Læg skærmen væk en time inden sengetid og læs i stedet avisen, en bog eller lyt til beroligende musik.

 

Hold igen med kaffen og fed mad

Kaffe indeholder store mængder koffein, der også har en opkvikkende effekt på kroppen. Drop derfor den hyggelige aftenkaffe og drik eventuelt en varm kop te i stedet (vær dog opmærksom på at visse typer af te også indeholder koffein). Hvis sulten kommer snigende, så spis noget let som lidt skyr eller knækbrød. Fed mad vil blot give kroppen ny energi, som vil holde den vågen.

 

Træning er godt – bare ikke inden sengetid

Træning gør kroppen naturligt træt, hvilket vil fremme en god nattesøvn. Træn dog ikke sent om aftenen, da træningen også vil give kroppen et energi-boost, som kan vare nogle timer.

 

Faste sengetider

Kroppen er et vanedyr, som har det bedst med at gå i seng og stå op på samme tid hver dag – også i weekenderne.

 

God hvileposition

Generelt set er det mest sundt at sove på siden, og denne position vil også give en rigtig god støtte til kroppen. Det samme gør hvilepositionen på ryggen, som dog kan føre til øget snorken. Hvis man derimod sover på maven, kan man opleve, at man vågner oftere og har ondt i muskler og led, da hovedet drejes i en unaturlig position, som også belaster nakken.

 

Ingen sovepiller

Selv om man oplever søvnproblemer, så bør sovepiller kun være sidste udvej og altid i samråd med lægen. Man kan nemlig hurtigt blive afhængig af sovemedicinen, og så kan den have uheldige bivirkninger.

 

 

Læs meget mere om søvn:

Derfor er søvn vigtig for dig

søv, sove, nattesøvn, ro, lys, mad, kaffe, celler, hormoner, regulering, stress, kortisol, sult, vægt, humør, hukommelse, indlæring, kroppen, sove, hverdag, skærme, travlhed,

· Mere fra samme kategori ·