Har du styr på Svanen, Blomsten og Den Blå Krans? Kend dine kemimærker

Det kan virke overvældende og svært at sætte sig ind i alle de forskellige kemikalier, som vi omgiver os med i vores hverdag. Heldigvis er der miljømærker, der guider dig til et mere kemifrit liv. Lær miljømærkerne at kende her

Tema: Kemi
MY DAILY SPACE sætter fokus på dårlig kemi i hverdagen og undersøger, hvordan man kan udvikle allergi og hormonforstyrrende komplikationer, selv om man passer på.

Vi kigger på kemi i makeup, mad, emballage, tøj og hverdagsting som tamponer og giver dig gode råd til, hvordan du kan mindske chancen for at blive udsat for de skadelige stoffer.

Ud over de forskellige lovgivninger på kemiområdet, er der også miljømærker, som kan vise dig, hvorvidt dit produkt er godt for dig og dine omgivelser, og om det består af nænsom kemi.

Blomsten og Svanen er eksempler på sådanne miljømærker, og nok også de mest kendte herhjemme. Mærkerne skal tænkes som frivillige markeringssupplementer for virksomhederne. De to mærker er samtidig de to eneste officielt anerkendte miljømærker i Danmark.

Så står du med et produkt, der er markeret med Svanen eller Blomsten, så er der garanti for, at du står med et kvalitetsprodukt, der opfylder skrappe krav, tager hensyn til miljøet og den menneskelige sundhed.

Det er der, fordi mærkerne stiller krav til dit produkt fra det øjeblik, råstofferne udvindes, til det bliver lagt i din skraldespand. Derfor er der grænser for vand- og energiforbrug ved fremstillingen, kemikalierne, der bruges, hvilken emballage, der udvælges, og hvorvidt den kan genanvendes. Og kravene revideres løbende.

Men der er også andre mærker, som du kan bruge til rettesnor. Forbrugerådet Tænk Kemi har gennemgået de forskellige mærker:

Læs også: Cocktaileffekten: De kemiske tømmermænd, du ikke vil have

Hudpleje

Svanen

Svanemærket er det miljømærke, som de nordiske lande Danmark, Sverige, Finland, Norge og Island bruger.

Svanemærket bruges sammen med blomstermærket på mere end 12.000 forskellige slags produkter, som dækker alt fra sæbe til elektronik.

Ifølge Forbrugerrådet Tænk Kemi er svanemærket garanti for:

• Produktet er blandt de mindst miljøbelastende inden for sin kategori.
• Der er sat krav til stoffer, som er problematiske for sundheden.

 

 

 

Læs også: Kender du kemien i din makeup og dine plejeprodukter?

Blomsten

Blomsten er det miljømærke, som alle EU-lande benytter.

Ifølge Forbrugerrådet Tænk Kemi er Blomsten garanti for:

• Produktet er blandt de mindst miljøbelastende inden for sin kategori.
• Produktet tager hensyn til din sundhed.
• Kvaliteten er god.

 

Den Blå Krans (Astma-Allergi Danmark)

Danmarks astma-allergimærke er Den Blå Krans. Du kan mindske risikoen for allergi, hvis du vælger produkter med Den Blå Krans-mærket, for det fokuserer på kontaktallergi, eksem og irritation.

Ifølge Forbrugerrådet Tænk Kemi er Den Blå Krans garanti for:

• Produkterne må ikke indeholde unødige indholdsstoffer som for eksempel farvestoffer og produktsminke.
• Desuden er koncentrationen af alle indholdsstoffer vurderet i forhold til allergirisikoen.

Læs mere: Hvor farlig er kemien i hverdagsprodukter som tamponer, mobiler og høretelefoner?

BDIH-mærket

Det tyske mærke BDHI (Bundesverband Deutscher Industrie- und Handelsunternehmen) kan du blandt andet finde på naturkosmetik, kosttilskud og medicin.

BDIH har forbud mod enkelte stoftyper. Desuden er det ikke alle konserveringsmidler, som producenterne må bruge i de BDIH-mærkede produkter.

 

Ecocert

Det franske mærke Ecocert er sat produkter blandt andet indenfor hudpleje, maling, rengøringsmidler og tekstiler.

Ifølge Forbrugerrådet Tænk Kemi er Ecocert delt ind i flere kriterier:

• Plejeprodukter er mærket i to varianter. Begge mærker garanterer, at højest fem procent af ingredienserne er syntetiske.
• Ecocert (Organic cosmetics): Produktet indeholder mindst 10 procent økologi, og 95 procent af ingredienserne stammer fra økologiske planter.
• Ecocert (Natural cosmetics): Produktet indeholder mindst fem procent økologi, og mindst 50 procent af ingredienserne skal komme fra økologiske planter.

Ligesom du kan læse mere om her: Kender du kemien i din makeup og plejeprodukter?, så er du ikke garanteret et uproblematisk produkt, bare fordi det er beskrevet som “naturligt”. Der er eksempelvis mange, der kan få allergiske reaktioner på naturlige parfumekilder frem for de syntetiske.

Ecocert er derfor ikke en sikkerhed for, at produkterne er fri for kemiske stoffer, som kan være problematiske for miljø eller sundhed, her handler det om at sikre det økologiske og naturlige indhold.

 Læs også: Din gamle makeup kan være livsfarlig for dig

Natrue

Natrue-mærket sidder på produkter med naturligt og økologisk indhold. Natrue har en positivliste over, hvilke stoffer du må anvende i økologisk kosmetik, kravene for at blive optaget på positivlisten er dog ikke tydelige ifølge Forbrugerrådet Tænk Kemi.

• Naturlig
• Naturlig med en andel af økologiske råvarer og
• Økologisk.

 

Læs mere: #TTIP forklaret: Forstå den omdiskuterede aftale på 1 minut

Tøj og tekstiler

Tiltro Til Tekstiler (Oeko-tex standard 100)

Hvis du gerne vil shoppe nye klude uden at iklæde dig problematiske stoffer, er det Tiltro Til Tekstiler-mærket, du skal lede efter.

Oeko-tex standard 100 beskriver de internationale krav for mærkningen.

Forbrugerrådet Tænk Kemi skriver, at det er vigtigt at bemærke, at Tiltro Til Tekstiler ikke markerer et miljøvenligt eller økologisk stykke stof.

 

GOTS: Global Organic Textile Standard

GOTS er det tætteste, du kan komme på en global standart for økologisk tøj.

Minst 95 procent af tøjets fibre skal være økologiske for at få GOTS-mærket. Der er en sjælden gang imellem undtagelser, men er der det, er de tydeligt markeret.

GOTS stiller samtidig en række krav til de kemikalier, der bruges under fremstillingen af tøjet.

Ifølge Forbrugerrådet Tænk Kemi er GOTS’ standarter i forhold til de benyttede kemikaler, at:

• de må ikke være giftige,
• kræftfremkaldende,
• hormonforstyrrende,
• miljøbelastende

Ftalater og nonylphenoletoxylater er forbudt i produktionen. Visse tungmetaller, flammehæmmere og azofarvestoffer må heller bruges i produktionen.

Mad

Ø-mærket

Uanset om du køber økologisk eller ej, er der sandsynlighed for, at du kender det karakteristiske røde Ø-mærke, der markerer danske økologiske madvarer.

Ø-mærket er garanti for, at danske myndigheder har kontrolleret, at der er benyttet regler for økologi i produktionen. Varer fra udlandet kan også få det Røde Ø sat på, hvis de lever op til EU’s regler OG er pakket og kontrolleret i Danmark, da danske økologiregler er lidt skrappere end de europæiske.

 

EU’s økologimærke

Ligesom med det danske Røde Ø, skal økologiske fødevarer fra EU være mærket med det europæiske økologimærke. Det Røde Ø bruges stadig, men ved siden af EU’s grønne økologimærke.

For at overholde de europæiske lovkrav skal 95 procent af indholdet være økologisk og indeholde færre tilsætningsstoffer end konventionelle fødevarer.

 

Læs også: Hver tiende kvinde lider af smertefuld sygdom, som ingen taler om

Hjemmet

TCO-mærket

Det svenske mærke kan du finde på computere, høretelefoner og smartphones.

TCO-mærket stiller krav til kemien i produkterne, eksempelvis må de ikke indeholde klor og brom, og de tre stoffer PBB, PBDE og HBCDD er helt forbudt. Derudover stiller mærket krav til stråling, afgivelse af problematiske kemiske stoffer, ergonomi, produktion og genanvendelse. Disse krav omfatter ikke isoleringen af strømkabler.

Der findes et Edge TCO-mærke, som stiller yderligere krav til kemien i produkterne. Blandt andet skal 65 procent af plastikken være fra genbrug, og alle dele af produktet skal være klor- og bromfri.

Bliv klogere på kemi i hverdagsprodukter her: Hvor farlig er kemien i hverdagsprodukter som tamponer, mobiler og høretelefoner?

 

The Geprüfte Sicherheit (Sikkerhedstestet)

Det tyske mærke GS står for ”Geprüfte Sicherheit” eller “Sikkerhedstestet”.

Producenterne må bruge GS-mærkaten, når udstyret er testet af et uafhængigt firma, der har auorisation og lever op til de angivne sikkerhedskrav.

Samtidig sikres det, at det er godkendte produkter, der markedsføres og sælges.

 

Indeklima-mærket

Dine møbler kan svede kemi, vidste du det? Du kan læse mere om det her: Cocktaileffekten: De kemiske tømmermænd, du ikke vil have.

Hvis du gerne vil undgå, at dit produkt påvirker dit indeklima alt for meget, så kan du kigge efter Dansk Indeklima Mærkning (DIM). Det er en frivillig mærkningsordning for produkter og materialer, der har dokumentation for afgasningen.

Produkterne skal opfylde et krav om øvre grænse for, hvilke stoffer der frigives fra produktet.

Kræftfremkaldende stoffer, samt stoffer, der giver slimhindeirritation i øjnene og øvre luftveje er i fokus.

Læs mere: Kemiingenøren, der vlogger om makeup!

Godkendt Til Drikkevand

Skal du have en ny vandhane, og vil du gerne sikre dig, at den, samt rør og fittings, der fører vandet til vandhanen er godkendt af myndighederne? Så skal du lede efter Godkendt Til Drikkevand-mærket.

Det stiller nemlig krav til, hvad installationerne må afgive af problematiske stoffer. Blandt andet er der grænseværdier for phenoler og tungmetaller (bly, nikkel, cadmium og sølv).

 

CE-mærket

CE-mærket er europæisk og viser, om producenten lever op til EU’s lovgivning i forhold til legetøj, elektronik og byggevarer.

Mærket er dog ikke en sikkerhed for, om produkterne indeholder kemiske stoffer, som ikke er forbudt i EU.

Det er producenternes eget ansvar at sikre, at produkterne stemmer overens med lovkravene. Derefter har det enkelte EU-land ansvaret for at sikre markedsovervågningen.

Og så har Tænk Kemi lavet Kemiluppen:

Kemiluppen er en app, hvor man kan scanne, søge og indtaste stregkoder på forskellige plejeprodukter. Derefter vurderer Forbrugerrådet Tænk Kemi ingredienslisten i produktet og vurderer, om det er godt eller skidt. Gode produkter får grønne kolber, tvivlsomme produkter får gule, og de slemme produkter får røde kolber.

I skrivende stund er knap 9.000 produkter gennemgået inde i appen.

Du finder Kemiluppen i Apple Store og Google Play.

Kilder: Forbrugerrådet Tænk Kemi, Ecolabel, Miljøstyrelsen, Ecocert, Astma-Allergi Danmark og BDIH, .