Læs også:

Close
Oktoberfund

Oktoberfund: Så er der skønhedsnyheder til dig

Skønhed  | 

Så blev det oktober og dermed også tid til en masse dejlige skønhedsnyheder til efteråret, som jeg gerne vil dele med jer

Lilla topper i efteråret

Du vil se den overalt i mode- og beautybilledet. Så ud og investér i noget lilla. Denne neglelak fra Sephora rammer liiiige den rigtige nuance. Den er jeg vild med. Color Hit neglelak fås i 56 forskellige farver og 3D effekter. De holder forbavsende godt og er nemme at lægge på. Så HIT ME.

negle lak lilla Sephora_SEPHORA COLLECTION_Color Hit_Color_Hit

Sephora neglelak, 35 kr., kan fås i alle Sephora-butikker

Hourglass pudder

Mærket er ikke så kendt herhjemme endnu. Men du kan få det i Sephora og Illum, og de har nogle virkelig lækre produkter, som denne pudder, der er en bestseller indenfor finishing-pudder. Den er nemlig det ultimative hudfilter, der dækker, udglatter og gør din hud perfekt. Den virker som et vaskeægte fotofilter ved at give huden en naturlig lysstyrke, og du kan dække mindre hudproblemer, porer og fine linjer. Og så giver den en finish af sund og frisk hud.

hourglass makeup pudder

Hourglass pudder, 430 kr., Illum og Sephora.dk

Lækker mandelmaske

Jeg elsker masker, det er sådan den ultimative forkælelse. Denne med mandel fra The Body Shop er blevet min nye favorit. Den er god til følsom hud, der godt kan klare denne eksfolierende ansigtsmaske, der er 100% vegansk.

Masken er inspireret af antikke, romerske ritualer og har en cremet, grødagtig konsistens, som består af havregryn fra Storbritannien og økologisk, Community Trade mandelmælk fra Spanien. Den hjælper med at give følsom, tør hud pleje mod fornemmelsen af at være stram og tør. Den eksfolierer mildt og efterlader huden blødere, glattere og fuld af fugt.

mandel maske ansigt ansigtsmaske body shop

Almond mask fra The Body Shop, 150 kr., thebodyshop.com

Ansigtsolien du skal prøve

Jeg har netop prøvet Radiance Face Oil fra Balance Me, som er en 100% naturlig og aktiv ansigtsolie, der virker blødgørende og absorberes hurtigt og som styrker hudens naturlige udstråling. Man skal kun bruge et par dråber, og du kan bruge den både morgen og aften som enten før en fugtighedscreme eller alene. Alle aldre og hudtyper kan bruge den, og det er en god måde at give den lidt glansløse efterårshud et boost på. Du tager et par dråber ud i hænderne og varmer dem op, hvorefter du påsmører den. Den dufter mildt og rent af en blanding af træ og citrus. Der er både moringa, buruti og kamelia i.

Radinace Face Oil balance me beauty

Balance Me face oil, 350 kr., greenskin.dk

Ny lækker hårserie fra id Hair

id Hair har netop lanceret en kæmpe serie med hele 33 produkter fordelt på både care og styling. Elements Xclusive hedder den, og der er 6 serier, hvoraf Moisture er den ene. Det er en lækker serie, og Moisture kan vi alle have behov for engang imellem – at give lidt ekstra fugt og pleje til det trætte hår. Leave-in-conditioner cream synes jeg er specielt lækker, og jeg bruger den i de sidste 2o centimeter ar mit lange hår. Der er kokosolie i, der sørger for både fugt og blødhed til håret. Desuden synes jeg virkelig, at mit hår fik mere glans og “faldt til ro”. Men husk den gennemmætter håret og er drøj, så brug den ikke for meget.

id hair maske hår hårmaske conditioner

elements conditoner, 189 kr., tlf. 86 74 28 22 oplyser nærmeste frisør

Jeg elsker de hårdutter

Det er måske lidt skørt, men jeg elsker alligevel de her hårdutter fra Invisibobble, der dufter. Det minder mig om viskelæder, man sad og snusede til i folkeskolen. Cheatday Collection består af fire fine farver med hver sin duft – og har man en sød tand, bliver det ikke svært at finde en favorit blandt Donut Cream, Cookie Dough Craving, Crazy For Chocolate og Macaron Mayhem.

De skånsomme hårelastikker fra invisibobble holder desuden også håret på plads uden at genere, efterlader ingen mærker efter brug, og kan bruges i både vådt og tørt hår. Med invisibobble kan man skabe et væld af smukke opsatte frisurer, der bliver siddende hvor de skal hele dagen. Det er svært ikke at blive fan af dem.hårdutter invisibobble_Cheat_Day,_Donut_Dream_kr_49,-

Invisibobble hårdutter med Donut-duft, 49 kr., nelly.com

Det grønne hår

Har du lyst og måske også afbleget hår, så har du måske prøvet det – at ende med at have et hår der har en grønlig nuance. Det sker, og det er ærlig talt mega grimt. Jeg har selv prøvet at stå op af en swimmingpool i Italien, hvor der lige var kommet ekstra klor i – DER fik jeg et chok, da jeg efterfølgende så mig i spejlet.

David Mallett har lavet en rød spray, som kan hjælpe mod det. Men vær lige lidt varsom og gå ikke amok. Bare et godt råd. Men du kan vinke farvel til det grimme, grønne og uønskede skær i dit hår takket være David Malletts nye og innovative farvespray Blush. Grønne misfarvninger efter klor, kobberrør, solskader og hårfarve kan nemlig fjernes med denne nye spray, der er fuld af gode, naturlige røde farvepigmenter.

Blush har fået sit navn fra den smukke farve, som kommer af de røde ingredienser i sprayen, der består af hindbæreddike, som er utrolig rigt på vitaminer og aminosyrer, som gør håret modstandsdygtigt overfor ydre påvirkninger, giver struktur til hårets fibre og giver glans. Desuden er der økologisk tomatekstrakt i, som bidrager med antioxidanter til håret og beskytter det mod solskader.

Sådan gør du: Ryst sprayen inden brug for at aktivere de aktive ingredienser, og sprøjt den så i nyvasket hår for at beskytte håret, give glans og mindske grønt skær. Spray fungerer dog ikke så godt på afbleget og platinblond hår. Vær også opmærksom på lyst tøj, da den indeholder røde farvepigmenter.

David Mallett blush

David Mallett blush, 295 kr., Brands of Beauty oplyser nærmeste butik på tlf. 26 20 20 66

Håndsæbe med skøn duft

Jeg elsker koriander, og jeg elsker mango, og begge dele er i denne håndsæbe fra Yves Rocher. Den milde, flydende håndsæbe er fremstillet af vegetabilsk glycerin, der renser hænderne skånsomt, og giver en mild, dejlig duft, og så er mere end 98 % af ingredienser af naturlig oprindelse. Det er fedt.

yves rocher håndsæbe

Håndsæbe fra Yves Rocher. 39 kr., yves-rocher.dk

Magisk hud

Max Factor er netop kommet med Miracle Glow, der er en flydende universal highlighter, som giver en strålende, fin og sund glød til dit ansigt. Den er let og blød og med lysreflekterende pigmenter, der fremhæver dine ansigtstræk. Formularen er alsidig og kan anvendes før, efter eller sammen med din foundation, eller blot på de punkter eller steder, som du specielt ønsker fremhævet, som dine kindben.

MAX FACTOR MIRACLE GLOW highlighter

Highlighter Max Factor, 119 kr., matas.dk

Perfekte øjenvipper

Jeg har stor respekt for de to danske piger, der står bag mærket DUFFlashes. De har har gjort det usædvanlig godt. De så et hul i markedet og har nu deres egen vippe-kolletion, som ikke mindst mange bloggere og mange Intagrammers er vilde med.

Denne pakke er lavet i samarbejde med Irina The Diva, som selv har været med til at designe dem, og den indeholder tre sæt, der passer til både hverdag, fest og den røde løber (hvem der nu måtte komme der). To af vippesættene er lavet i 3D look med syntetiske mink hår og det sidste Basic B er en klassisk syntetisk vippe, perfekt til hverdag. Heldigvis er alle vipperne af så høj kvalitet, så de kan bruge flere gange. Men tag dem forsigtigt af.

vipper dufflashes-irina-collection-4

DUFFlashes sæt, 400 kr., nicehair.dk

Pæne bryn

Jeg er vild med Glossier – og endnu vildere med, at det nu kan sendes direkte hjem til lille Danmark fra USA. Et brand der er blevet gigantisk stort på kort tid. Men det er også lækre produkter og ikke mindst til at betale. Et af de produkter, som jeg virkelig synes er godt, er de små brynprodukter, der bare ligner en minimascara. Den hedder Boy Brow og fås i fire farver.

Du kan jo starte med den gennemsigtige, så du bliver godt kendt med at bruge den. Den kan det samme som de andre på nær også at farve. Men brynene kommer alligevel til at se lidt mørkere og mere markante ud med den. Det er et all-in one produkt, der er nem at bruge. Den både former og fylder ud og får dem på plads, så det ser pænt ud. De er inspireret af tradition hårpomade, og teksturen er blød og giver et let og lækker hold. Den fås i en klar og tre farvede varianter.

brow bryn glossier

Glossier Boy Brow, 120 kr., glossier.com

Lækker ansigtsmist

Jeg har fået en ny favorit. Det vil sige – jeg ELSKER alle ansigtsmist. Det er et fantastisk produkt. Men nu har jeg også prøvet Caudalies Beauty Elixir, og den er rigtig lækker. Det føles som om, den glatter huden, strammer porerne og giver en øjeblikkelig eksplosion for en friskere hud. Jeg elsker at vågne om morgenen og lige spraye mig i ansigtet – den står lige ved siden af sengen på natbordet. Det er en smart lille “helper” til hud, der mangler udstråling. Den er i øvrigt også velegnet til rygere der måske har en lidt kedelig hudfarve. Og så er den god både før og efter makeuplægning – som opfrisker og mænd kan bruge den som aftershave. Den indeholder forfriskende ekstrakter af drue, tonende rosmarin, plejende organisk myntebalsam og opløftende pebermynteolier.

caudalie ansigtsspray mist

Caudalie ansigtsmist, 120 kr. for en 30 ml., lookfantastic.dk

Skrub løs

I serien Avivir Baobab er der kommet ekstra produkter. Blandt andet en lækker scrubcreme med myrte. All Body Pampering Scrub efterlader din hud virkelig blød. Der er finmalede abrikoskerner og den rene afrikanske jomfru-baobabolie samt aloe vera i.

avivir scrub body skænhedspleje baobab

Avivir scrub, 175 kr., matas.dk

Nyt hårbrand i Danmark

Antonio Axu’s produkter kan nu fås i Danmark. Stjernefrisøren har en række produkter, som er super lækre som denne olie, der er tæt pakket med glinsende sølv- og mørke gyldne partikler. Den lette, absorberende olie illuminerer håret og huden og giver en silkeblød og glansfuld finish. Olien har plejende og naturlige olier i, der er bestående af chiafrøolie, abessinsk olie og arganolie, og som hjælper med at reparere og give fugt til håret, men den kan reelt også bruges til ansigt og krop. Husk bare lige der er glitterpartikler i – så alt med måde. Med mindre det er en kæmpe fest, hvor du skal gå all in.

hår olie Antonio_Axu_Shimmering_Oil_Silver_and_Gold_60ml_DKK299

Antonio Axu olie, 299 kr., matas.dk

 

Læs også: 

Myter omkring dansk vand

strand sol sommer vand (Foto: Pxhere)

· Mere fra samme kategori ·