Læs også:

Close
efter år opskrift suppe 29 Jordskokkesuppe med græskar

Efterårsmad: Jordskokkesuppe med græskar

Mad  | 

Efteråret er skudt igang – det samme er græskarsæsonen. Her får du en opskrift på en lækker jordskokkesuppe med græskar

Kogebogsforfatter Søren Staun Petersen har kreeret en lækker bog med græskaropskrifter, som er fyldt med opskrifter der er til at forstå, og som også smager godt. Vi har været så heldige at få lov til at give jer opskriften på denne suppe, der er perfekt til en lidt kold efterårsdag.

Opskriften er til 2-3 personer

efter år opskrift suppe 29 Jordskokkesuppe med græskar
Så er der serveret lækker suppe. (Foto: Søren Staun Petersen)

Det skal du bruge

Ingredienser

300 gram græskar (orange type, for eksempel hokkaido)
300 gram jordskokker
1 stort løg
1 fed hvidløg
Olie
1,2 liter grøntsagsbouillon
1 lille håndfuld frisk timian
1⁄2 liter madlavningsfløde
Saften fra 1-2 citroner
Salt og peber

Sådan gør du

Græskar klargøres og skæres i tern sammen med jordskokker, løg og hvidløg. Grøntsagerne svitses i en stor gryde med lidt olie i cirka 2 minutter. Tilsæt bouillon og timian og lad det koge, til det hele er mørt – cirka 20 minutter.

Tilsæt nu fløde og kog videre i 1-2 minutter. Tag gryden af varmen og blend suppen glat med en stavblender. Smag til med citronsaft, salt og peber.

Ingredienser til topping

200 gram bacon
1 deciliter solsikkekerner
Frisk timian

Topping

Bacon steges på en pande.

Når det er halvt færdigt, tilsættes solsikkekerner, og det steges færdigt sammen.

Server med bacon og solsikkekerner på toppen og pynt med lidt frisk timian.

Velbekomme …

Bogen ser således ud:

Veggieburgers

veggieburgers muusmann vegetar græskar (Foto: Søren Staun Petersen)

· Mere fra samme kategori ·