Læs også:

Close
Britannia, hbo, here and now, mosaic, netflix, serier, streaming, the chi, the disappearance, the handmaid's tale, the vampire diaries, vinter, westworld

NEWS: Netflix er favorit blandt de unge

Nyheder  | 

Netflix er favorit blandt de unge · Danmark går mod strømmen på verdensrangliste over livskvalitet · Ny rekord: Aldrig har der været flere i arbejde · Mand stukket med kniv fem gange i balderne · Dagens billede: Zombieløbet 2018

Vi har udvalgt dagens væsentligste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Netflix er favorit blandt de unge

Netflix, MobilePay og Facebook topper de unges rangliste, viser YouGov BrandIndex. Listen er baseret på højeste Word Of Mouth-score (de varemærker man taler mest om) blandt alle de varemærker, som de unge mellem 18-34 år har hørt noget positivt om.

Streamingtjenester og sociale medier fylder ikke overraskende meget i de unges samtaler online såvel som i den fysiske verden. Særligt Netflix har haft succes med at engagere de unge med egenproduceret indhold og topper listen med en Word Of Mouth-score på 66,3 procent, men også Facebook, HBO Nordic, Viaplay og Spotify er blandt top 10 varemærker, som de unge taler mest om.

Danske varemærker er til gengæld ikke top Word Of Mouth blandt de unge. Kun MobilePay, som indtager andenpladsen med en score på 61,4 procent, har fundet sin vej ind på top 10. Rema 1000 kan glæde sig over at være den eneste dagligvarekæde i top 10.

Netflix er favorit blandt de unge
Netflix er favorit blandt de unge. (Foto: YouGov BrandIndex)

Læs også: Kulturminister åben for Netflix som public service-udbyder

Danmark går mod strømmen på verdensrangliste over livskvalitet

Den gode historie er, at verden overordnet bliver bedre. 133 ud af 146 målte lande går frem målt på deres evne at imødekomme borgernes basale sociale behov såsom mad, tag over hovedet, uddannelse og sundhed. Særligt i Afrika og Asien går det fremad.

Men samtidig sker der en markant samlet tilbagegang målt på menneskerettigheder. 75 ud af 146 lande er gået tilbage målt på personlige rettigheder (fx politiske rettigheder og ytringsfrihed), mens 56 ud af 146 lande er gået tilbage målt på inklusion (fx accept af homoseksuelle og vold mod minoriteter).

Set med lokale briller så går Danmark imod strømmen. Danmark hopper op på en global 2. plads fra sidste års 8. plads målt på menneskerettigheder. Samtidig må Danmark dog i år vige fra sidste års samlede globale 1. plads til en samlet 4. plads overhalet af Norge, Island og Schweiz i nævnte rækkefølge. Det skriver Deloitte i en pressemeddelelse.

menneskerettigheder
Danmark går mod strømmen på verdensrangliste over livskvalitet. (Foto: Pexels)

Læs også: Studie: Kvinder er lykkeligst, når kæresten er grimmest

Ny rekord: Aldrig har der været flere i arbejde

3.000 flere kom i arbejde i juli måned, og dermed var der 2.752.000 personer med et lønmodtagerjob i Danmark. Den pæne jobfremgang er med til at sikre, at beskæftigelsen når endnu et højdepunkt, viser nye tal fra Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede lønmodtagerbeskæftigelse.

– Aldrig i Danmarkshistorien har der været flere lønmodtagere i job. Presset på arbejdsmarkedet er tiltaget gennem 2018, men alligevel bliver netop arbejdsmarkedet ved at levere varen som den vigtigste vækstmotor i dansk økonomi, siger cheføkonom i Dansk Byggeri, Bo Sandberg.

I bygge- og anlægsbranchen var der i juli ligesom i de foregående måneder en beskeden jobvækst på cirka 300 lønmodtagere.

people pleaser opgave blok skriver møde kontor arbejde people-woman-coffee-meeting
Ny rekord: Aldrig har der været flere i arbejde. (Foto: Pexels)

Læs også: Ledigheden er den laveste i ni år

Mand stukket med kniv fem gange i balderne

Søndag aften blev en 27-årig mand overfaldet og stukket fem gange i balderne af en gruppe maskerede mænd. Han er uden for livsfare. Overfaldet skete på Vejlebrovej i Ishøj ved København.

Lørdag blev der skudt i Ishøj. Denne gang tre skud mod en gruppe mennesker ved en tankstation. Her blev ingen ramt, men det fik politiet til at oprette en visitationszone. Søndag aftens knivstikkeri skete inden for den visitationszone. Det skriver TV 2.

Politi, ulykke, blå blink, kriminel, drab, ulykke, 112
Mand stukket med kniv fem gange i balderne. (Foto: Pexels)

Læs også: 24-årig stukket ned på Nørrebro

Dagens billede: Zombieløbet 2018

I går var det tid til årets Zombieløb, som foregår i Vallensbæk. Her blev løbets deltagere jagtet og skræmt af over 200 zombier.

Læs også: Hvorfor er vi bange for klovne?

· Mere fra samme kategori ·