Læs også:

Close
Matas Natur

NEWS: Matas åbner dørene for nyt grønt koncept

Nyheder  | 

Matas åbner dørene for nyt grønt koncept · Flere gymnasier kører med underskud · Danmarks største pizzakæde bruger bevidst råvarer, som er udløbet på dato · Nu står Danske Banks whistleblower frem · Dagens billede: Modeuge i Paris

Vi har udvalgt dagens væsentligste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Matas åbner dørene for nyt grønt koncept

Det skal være lettere for de danske forbrugere at træffe grønne valg, når de køber produkter inden for skønhed, helse og velvære. Derfor åbner Matas nu Matas Natur, et nyt koncept med alt til den naturlige livsstil i form af skønhedsprodukter, gaveideer og helse.

– Det grønne marked er i vækst, også inden for skønhed og velvære. Flere og flere af os vil gerne forkæle vores krop med de helt rigtige kosttilskud og prioritere, at produkterne på badeværelset er økologiske eller naturlige. Derfor gør Matas det nu lettere for os allesammen at vælge produkter med en grønnere profil, siger Maria Gervig, chef for konceptudvikling i Matas.

Forbrugerne vil møde det nye Matas Natur koncept i butikkerne og på nettet. Matas åbner to Matas Natur konceptbutikker i København og Aarhus, et nyt online univers på matas.dk/natur og kunderne kan samtidig finde hundredvis af produkter fra Matas Natur konceptet i alle Matas’ 276 butikker over hele landet.

Butikkerne slår dørene op i dag torsdag den 27. september.

Matas Natur
Matas åbner dørene for nyt grønt koncept. (Foto: MY DAILY SPACE)

Læs også: Besat af beautyprodukter? 5 råd til at få orden i samlingen

Flere gymnasier kører med underskud

18 procent af de almene gymnasier og HF-kurser havde sidste år et underskud, mens syv procent havde underskud i 2016. Flere skoler budgetterer med underskud for at afbøde nedskæringer. Det viser en opgørelse af skolernes regnskaber for 2017, som Gymnasieskolernes Lærerforening har lavet. Opgørelsen viser også, at langt de fleste skoler har et resultat, som ligger tæt på nul.

Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, Annette Nordstrøm Hansen understreget, at det er fornuftigt, at flere skoler budgetterer med underskud i en periode med nedskæringer.

– Skoler er som bekendt ikke sat i verden for at tjene penge, og derfor kan det give mening at budgettere med underskud, men det er en balance, for der skal også være likviditet til blandt andet afbetaling af lån, fortæller hun.

Penge
Flere gymnasier kører med underskud. (Foto: Pexels)

Læs også: Kan du overhovedet bruge latin til noget efter gymnasiet? Vi spørger en latinlærer

Danmark største pizzakæde bruger bevidst råvarer, som er udløbet på dato

I TV 2-programmet Operation X, som bliver vist i aften, møder vi tidligere medarbejdere, der fortæller hvordan kød og andet fyld til pizzaer bliver forsynet med nye datomærker længe efter, det er udløbet på datoen.

På baggrund af Operation X’s oplysninger, har Fødevarestyrelsen foretaget en kontrol hos alle Dominos 30 pizzarier. Hos 22 af dem, blev der givet sanktioner – især for problemer med madens datoer, men også for dårlig rengøring og for, at fødevarernes temperaturer var for høje. Det skriver TV 2.

Pizza, mad, junkfood
Danmark største pizzakæde bruger bevidst råvarer, som er udløbet på dato. (Foto: Pexels)

Læs også: Gamle madvarer fundet hos Domino’s Pizza

Nu står Danske Banks whistleblower frem

Berlingske – der har spillet en stor rolle i optrevlingen af hvidvaskskandalen – skriver, at de igennem længere tid har været i kontakt med Howard Wilkinson, som hele tiden har ønsket at være anonym. Men han vælger nu at stå frem, da flere udenlandske medier har nævnt ham ved navn og samtidig spekuleret i, om han selv har spillet en rolle i forbindelse med hvidvasken. Det skriver TV 2.

Da Berlingske spørger ind til det, der er skrevet i de udenlandske medier, svarer han:

– Det er ikke muligt for mig at kommentere direkte på dine spørgsmål. Lad mig blot sige, at når jeg ser tilbage på min indsats fra et juridisk, kontraktuelt og etisk perspektiv, så har jeg absolut ingen problemer med at sove om natten.

Danske Bank
Nu står Danske Banks whistleblower frem. (Foto: Jacob Christensen / Visualhunt)

Læs også: Tilliden skal genskabes efter hvidvasksagen

Dagens billede: Modeuge i Paris

Modeugen i Paris er i fuld gang. På billedet ses modellerne til Saint Laurent med det smukke Eiffeltårn i baggrunden.

Læs også: Modeugen er skudt i gang

· Mere fra samme kategori ·