Læs også:

Close
Mand får bøde for at kommentere kvindes bryster

NEWS: Mand får bøde for at kommentere kvindes bryster

Nyheder  | 

Mand får bøde for at kommentere kvindes bryster · Fodgængere påkørt i København · Dagpengemodtagere må skære lægeordineret medicin væk · Mand i bil ramt af skud · Dagens billede: Bill Cosby skal i fængsel

Vi har udvalgt dagens væsentligste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Mand får bøde for at kommentere kvindes bryster

En 30-årig mand er blevet idømt en bøde på 300 euro samt tre måneders fængsel for at chikanere en 21-årig kvinde i en bus i en forstad til Paris. Den 30-årige mand klaskede kvinden i bagdelen, kaldte hende for en luder og kommenterede hendes bryster.

Det er første gang, at nogen bliver dømt for sexchikane i Frankrig, efter landet i august i år vedtog et forbud mod seksuel chikane i det offentlige rum.

Den nye lov gør det muligt for politiet at uddele bøder på stedet til folk, som generer andre seksuelt på gaden. Det gælder kommentarer om en kvindes udseende eller tøj, seksuelle kommentarer, påtrængende spørgsmål, uønsket følgeskab og såkaldt “upskirting”, som er en engelsk betegnelse for at løfte op i en kvindes kjole og tage billeder uden hendes viden. Det skriver Ritzau.

Mand får bøde for at kommentere kvindes bryster
Mand får bøde for at kommentere kvindes bryster. (Foto: Pexels)

Læs også: Unicef-chef bliver fældet af gamle anklager om sex-chikane

Fodgængere påkørt i København

Tirsdag aften blev to tilfældige fodgængere ramt, da en bil kørte over for rødt, ramte ind i en taxa og efterfølgende fortsatte på fortovet på Gothersgade ved Kongens Nytorv i København. Ifølge politiet var det føreren af en BMW, som ramte taxaen og fodgængerne.

– Bilen rammer en hyrevogn. I forbindelse med at den påkører hyrevognen, kommer den op på fortovet, hvor den rammer to tilfældige fodgængere. Føreren springer derefter ud af bilen og stikker af, fortæller vagtchef Henrik Stormer ved Københavns Politi.

Manden er natten til onsdag blev anholdt, og han skal afhøres i løbet af formiddagen. De to ramte fodgængere er sluppet med lettere knubs. Det skriver Ritzau og TV 2.

Fodgængere påkørt i København
Fodgængere påkørt i København. (Foto: Pexels)

Læs også: Dødsbilist i New York hørte stemmer

Dagpengemodtagere må skære lægeordineret medicin væk

Når du går fra et lønnet arbejde til en dagligdag på dagpenge, kan det have store konsekvenser. I særligt slemme tilfælde er konsekvensen, at dagpengemodtagere må skære på lægeordineret medicin. Det viser en ny undersøgelse fra 3F, hvor de ledige er blevet spurgt, hvilke konsekvenser det har at være på dagpenge.

Seks procent af de ledige 3F’ere påpeger, at de har været nødsaget til at skære ned på lægeordineret medicin. 13 procent svarer, at de har været tvunget til at skære på børnenes fritidsaktiviteter. 12 procent har måtte standse betalinger på lån eller omlægge lån.

De nye tal vækker stor bekymring i 3F, hvor forbundsformand Per Christensen ser en klar sammenhæng til den dalende dagpengedækning:

– Hvert år falder dagpengene i forhold til lønnen i værdi. Der er ikke noget ualmindeligt i, at alle bliver økonomisk påvirket, når de går fra et lønnet job til dagpengesatsen, men når folk nu er tvunget til at skære ned på lægeordineret medicin og deres børns fritidsaktiviteter, er der noget helt galt.

Hovedpine, piller, smerte, migræne, medicin
Dagpengemodtagere må skære lægeordineret medicin væk. (Foto: Pexels)

Læs også: Ledigheden blandt unge er steget

Mand i bil ramt af skud

Tirsdag aften blev en 27-årig mand ramt af skud i København ved Skaffervej i Københavns Nordvestkvarter.

Manden blev skudt, mens han sad i en bil. Manden er ikke registreret som bandemedlem af politiet, men myndighedernes foreløbige vurdering er, at gerningsmændene gik målrettet efter den pågældende person.

Hans tilstand er ikke kritisk, oplyser Københavns Politi, der formoder, at skudepisoden er relateret til den nuværende bandekonflikt.

Området omkring Københavns Nordvestkvarter og Nørrebro har de seneste uger været ramt af flere skudepisoder. Det skriver TV 2.

Politi, ulykke, blå blink, kriminel, drab, ulykke, 112
Mand i bil ramt af skud. (Foto: Pexels)

Læs også: Bil ramt af skud på motorvej

Dagens billede: Bill Cosby skal i fængsel

Tirsdag blev det afgjort, at Bill Cosby skal afsone mellem tre og ti år i fængsel for at have bedøvet og seksuelt forgrebet sig på den nu 45-årige Andrea Constand i 2004.

Læs også: Finanssektoren sætter fokus på seksuel chikane

· Mere fra samme kategori ·