Læs også:

Close

Den kærlighed – den kærlighed

Mit liv  | 

Vi har fået en snak med forfatteren og filosoffen Søren Gosvig Olesen, der har skrevet en fin lille bog om kærlighed

Kærlighed er størst af alt, men den kan også være svær. Men det betyder ikke, at den er umulig, men måske er kærligheden bare ikke lige der, hvor du venter den. Måske er den noget andet end forventet …

Filosoffen Søren Gosvig Olesen har skrevet en personlig og klog bog om kærligheden – den vi alle stræber efter. Vi har stillet Søren nogle af de spørgsmål, som oftest fylder i folks hoveder. Her kommer han med enkle men gode svar.

Søren Gosvig Olesen kærlighed filosof bog
Søren Gosvig Olesen forsøger at forklare det svære på en enkel og forståelig måde. (Foto: Huset Mydtskov)

Er der stadig noget nyt og klogt at sige om kærligheden?

– Der er i hvert fald noget nyt at sige, for hver ny tid sætter nye betingelser for kærligheden. For tiden er det meget almindeligt, at et forhold ikke varer livet ud.

– Mange anser et årelangt forhold for at være langvarigt. Derfor bliver det vigtigt at lære noget nyt: At både MØDES og SKILLES i kærlighed. Hvilket vel at mærke ikke betyder, at man absolut skal være venner bagefter. Det er de færreste, der formår det. Men det er vigtigt at skilles uden uvenskab. At bevare respekten. Og så skal man så vidt muligt behandle både sine børn og den, man har fået dem med, ordentligt.

Hvad fik dig til at skrive denne bog om kærligheden?

– Jeg har skrevet bogen på opfordring. Og jeg tog det som en udfordring. Det skal ikke være privat, det skal heller ikke bare være teoretisk, når man skriver om sådan et emne. Det tiltaler mig som uddannet filosof. For som sådan er det min opgave at tænke over hvad som helst. Den egne erfaring må hele tiden være i dialog med den store erfaring, som er menneskehedens. Og som er nedlagt i klassikerne, i skønlitteraturen, i sange, film, talemåder, ordsprog.

dårligt selvværd påvirker forholdet, kærlighed, par, dårligt selvværd i forhold, selvværd, selvtillid, par, forhold, parforhold, kærester, mentalt, jalousi, styrrende, kontrollerende, dårligt forhold, kærlighed, vrede, slå op, venner, frihed, mentalt helbred,
Alle har brug for kærlighed. (Foto: Pexels)

Hvorfor er det sværere end nogensinde at finde den ægte kærlighed?

– Det er ikke sværere end nogensinde. Det er altid svært. Ægte kærlighed betyder, at du er accepteret uden forbehold, og at du accepterer den anden uden forbehold. Det er nærmest en undtagelse, når det sker blandt mennesker.

Bliver det kun endnu sværere i fremtiden?

– Nej. Det svære er at indrømme, at selv den ægte kærlighed kan have sin tid. At den kan vare fra et enkelt glimt eller en enkelt nat til et helt liv. Og at det ene ikke skal sammenlignes med det andet. Vær hellere glad, når den er der!

Er det de sociale mediers skyld, at det er svært at finde kærligheden og at fastholde den?

– Ja, de sociale medier gør os fremmede i forhold til at møde kærligheden i virkeligheden. De betyder en slags professionalisering eller instrumentalisering, som er skadelig. Hellere komme rundt blandt mennesker. Ikke for at være opsøgende, men dog for at være åben for mødet.

Kærlighed - hjerte - farveblyant - tegning
Kærlighed kan være svært. (Foto: Pexels)

Hvor langt er der fra kemi til kærlighed?

– Kærligheden mellem to eller flere mennesker er kun mulig, “når kemien er der”. Men der kan sagtens være “kemi” uden kærlighed. Hvad ville et godt arbejdsfællesskab være uden “kemi”. Eller et forhold mellem optrædende og publikum, underviser og elev, på et sportshold og så videre?

Er vi i dag mere opmærksomme på næstekærligheden?

– Nej, det er vi ikke. Men vi, eller rettere de unge, er blevet bedre til at give venskaber plads. Hvad næstekærlighed er, forstås ikke af ret mange mennesker. Det handler om at elske sig selv på den rette måde. Ganske enkelt at forstå, at mennesket er lige meget værd, hvad enten det er en anden eller mig.

kærlighed love følelser solnedgang (Foto: Pxhere)
Kærlighed er mange ting. (Foto: Pxhere)

Kan man kalde venskaber på de sociale medier for ægte venskaber?

– Nej. Det er en udvanding af begrebet. Man kan ikke have 5.000 venner. Man kan kun have nogen få. Hvis der skulle være nogle få blandt de 5.000, der viser sig at være ens venner, vil det altid ende med, at man møder dem i virkeligheden.

Er det at søge efter kærligheden et udtryk for, at man mangler noget i sit liv?

– Kun hvis det er en fortvivlet søgen, et forsøg på at klynge sig til en anden, som man klynger sig til et håb. Selve kærligheden er ikke klyngende. Den vil ikke have noget, den er derimod at give.

 

Bogen ser således ud:

Bogen kan læses af alle – ung som gammel. Forelsket eller med et bristet hjerte.

bog kærlighed søren gosvig olesen

 

 

Læs også:

Sådan kan et dårligt selvværd indvirke på kærligheden

par lego kærlighed (all Over9

· Mere fra samme kategori ·