Læs også:

Close
Isbjerg

NEWS: Sveriges højeste punkt er smeltet væk

Nyheder  | 

Sveriges højeste punkt er smeltet væk · På Smukfest kan du i år aflevere dine tomme dåser og flasker tre gange så hurtigt · Danskerne mister penge på glemte gavekort · Endelig dato for afslutning på Netflix’ kultserie · Dansk band stopper efter 17 år

Vi har udvalgt dagens væsentligste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Sveriges højeste punkt er smeltet væk

På blot en uge er Sveriges højderekord blevet mindre som resultatet af det varmere klima. Det skriver SVT. 20 centimeter af Sveriges højeste bjergtop, sydtoppen af Kebnekaise, er nemlig smeltet væk.

Det betyder, at den nordlige top nu er Sveriges højeste punkt. Det skriver NRK.

Isbjerg
Sveriges højeste punkt er smeltet væk. (Foto: Pxhere)

Læs også: Jordens ressourcer for 2018 er opbrugt

På Smukfest kan du i år aflevere dine tomme dåser og flasker tre gange så hurtigt

Når Danmarks smukkeste festival løber af stablen fra i dag af, bliver det med et nyt tiltag, som skal gøre det lettere at holde campingområderne smukke. Dansk Retursystem tester nemlig løsningen Drop & Go, som gør det muligt at aflevere pant i store mængder hurtigt.

Drop & Go gør det muligt at aflevere flasker og dåser med pant i store mængder og hurtigere end normalt. Maskinen tæller 120 stykker emballage i minuttet – og du får en voucher med beløbet, som kan indløses med det samme. Det skriver Dansk Retursystem i en pressemeddelelse.

Pant, retur, festival
På Smukfest kan du i år aflevere dine tomme dåser og flasker tre gange så hurtigt. (Foto: Dansk Retursystem)

Læs også: Alle øl- og sodavandsdåser på Roskilde Festival genanvendes

Danskerne mister penge på glemte gavekort

Mere end otte ud af 10 danske forbrugere har modtaget et gavekort i gave inden for de seneste år. Men for rigtig mange ender det i ærgrelser og spildte penge, blandt andet fordi gavekortet udløber, inden det bliver brugt. Det viser en ny undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk.

En undersøgelse fra Deloitte viste i 2012, at op imod en halv milliard kroner hvert år går tabt på ubrugte gavekort – et beløb, der formentlig er større i dag. Det skriver Forbrugerrådet Tænk i en pressemeddelelse.

Gaver
Danskerne mister penge på glemte gavekort. (Foto: Pexels)

Læs også: Bruger du dine penge på ting, der giver dit liv værdi?

Endelig dato for afslutning på Netflix’ kultserie

Tirsdag offentliggjorde Netflix, at den 2. november er datoen, hvor sjette og sidste sæson af kultserien House of Cards får premiere. Den afsluttende sæson bliver dog uden den hidtidige hovedperson, præsident Frank Underwood spillet af Kevin Spacey, grundet sex-anklager mod Spacey.

I stedet spilles hovedrollen af Robin Wright som Claire Underwood, der er USA’s første kvindelige præsident. Det skriver Ekstra Bladet.

The Final Season. November 2. #MyTurn

A post shared by House of Cards (@houseofcards) on

Læs også: 20 nye sex-anklager mod Kevin Spacey

Dansk band stopper efter 17 år

Efter 17 år har Dúné besluttet sig for at stoppe, da mavefornemmelsen ikke længere er der. Det fortæller bandet onsdag i Go’ morgen Danmark på TV 2.

Det var forsangeren Mattias Kolstrup, som tog det endelig initiativ, men bandets tre medlemmer er alle enige om, at beslutningen er den rette. Den 25. august spiller Dúné deres sidste koncert i Store Vega i København. Det skriver TV 2.

Læs også: Justin Bieber: Fra møgunge til musiker

· Mere fra samme kategori ·