
Lav dit eget brombærsyltetøj
Den varme sommer har givet ekstra mange brombær, så skynd dig at finde nogen, inden fuglene kaster sig over de lækre, mørke bær. Det er nemt at lave sit eget brombærsyltetøj. Her er opskriften
I mit sommerhus er der brombær. Nogen år mange andre når jeg nærmest ikke at få et eneste, for så har fuglene nået at spise dem alle. Det er lidt et issue nemlig, hvornår de er klar, det skal man lige holde øje med.
De lækre bær kan gå fra at være så mega søde til at være sprøjtende sure. Men plukker man dem på det rigtige tidspunkt, belønnes man også af bær, som bare ikke fås bedre. At de så også er mega sunde (og pæne) er kun en bonus.

Når du plukker dem, så skal de nemt slippe stilken, de sidder på, så er de nemlig ikke sure. Sidder de stadig fast, bliver det et mas at få dem af, OG du bliver sort/blå på dine fingre. DET gør du nu nok lidt alligevel, og du skal heller ikke have dit bedste tøj på. For de torne er seriøse – nej hvor kan de stikke. Men jeg synes, de er det hele værd.
I år har vi været heldige at få en super høst – og endda også ret tidligt. Og så er det slet ikke slut endnu.
Det skal du bruge
500 gram brombær
250 gram Dansukker Syltesukker
Saften af 1/2 usprøjtet lime
2 spiseske vaniljepulver
½ deciliter vand
1 stilk mynte
Lidt Atamon

Sådan gør du
Kom dem i en gryde sammen med vand, syltesukker, limesaft og vaniljepulver. Kog det i 8-10 minutter.
Det sidste minut koger du mynten med. Tag den derefter op.
Jeg kan godt lide, at der stadig er store bær i syltetøjet, men det er jo en smagssag. Er du ikke til det, lader du det bare koge et par minutter mere.
Skum godt af, og kom syltetøjet på varme, Atamon-skoldede glas.

Læs også: