
Redaktionens bedste rejsetips: Kreta
Jeg har været på rigtig mange af de græske øer. Men flest gange har jeg været på Kreta. En uge på Kreta og jeg er efterfølgende helt nede i tempo. Netop som det skal være i en sommerferie
Det græske køkken kan jeg godt blive lidt træt af, når jeg for tredje dag i træk har spist tzatziki og tomatsalat – også selv om jeg er på noget så skønt som Kreta. Men jeg elsker det nu stadig, og græsk yoghurt med honning og mandler holder også maks.
Jeg er så heldig at have en veninde, der har huset her på billederne, og en uge sammen med hende i det hus, så er jeg i (sommerferie)himlen.

Kreta fun facts• Kreta er den største græske ø og den femtestørste i Middelhavet.
• Kreta har mere end 150 km sandstrand.
• Gennemsnitstemperaturen i juli er 29 grader.
• Mere end to millioner turister besøger øen hvert år.
• Kan du lide at vandre, er øen oplagt til dette.
Kreta er fyldt med små fiskebyer, som alle er et besøg værd. Brug den varmeste tid på dagen til at spise en lækker frokost og slap af i en af de små byer. Brun skal du nok blive alligevel. Og mens du spiser, kan du nyde det lokale liv og leben.



Vidste du …Kreta er den 5. største ø i Middelhavet.
I følge græsk mytologi er Kreta Zeus’ fødested.
Kreta blev først en del af Grækenland i 1913.
Øen har mange kløfter. Den mest kendte er Samaria-kløften.



De ting skal jeg i hvert fald have med til Kreta
Kufferten behøver ikke være totalt overpakket, når du skal til Kreta. Der er oftest varmt, så let tøj og bikinier er vigtigst. Jeg har udvalgt et par ting, som jeg i hvert fald skal have med. Jo jo, du skal have mere med end nedenstående, men her er mine favoritter.

Solbriller i min stil
Et par solbriller er et must. Og disse Ray Bans i modellen Aviator i mat guld med rosa glas er mega fede og i en rigtig cool nuance.
Rayban-solbrille, der passer godt til solbrændt hud, 1.475 kr., Magasin
Badedragten til det hele
Den helforede halterneck-badedragt i strukturmønstret kvalitet er super fin og passer til alle typer. Badedragten har V-udskæring og lukkes med plastspænde i nakken.
H&M badedragt, 179 kr., H&M.dk
Håndklæder til poolen, stranden og liggestolen
Håndklæder i en mørkeblå farve i alle mulige størrelser er for mig et must ved både poolen, den udendørs bruser og i liggestolen. Jeg kan aldrig få for mange med ud. Og når jeg så bare kan gå ind og vaske dem om aftenen, er det jo intet problem. Disse fra Magasin er i en tyk, 100 procent bomuldskvalitet.
Blå håndklæder fra Magasin, fra 16,48 kr., Magasin
Saltvandsspray til sommergarnet
Salty Mist fra Maria Nila er en saltvandsspray, der kan gøre ethvert sommergarn superlækkert at se på. Jeg er megafan.
Saltvandsspray fra Maria Nila, 129 kr., Emma.dk
Solcreme uden hvide mærker
Ansigtssolcreme med SPF50+ i lækker gelécreme-konsistens. Absorberes hurtigt og giver ingen hvide mærker. Og så er den ekstra vandresistent!
Anthelios ansigtssolcreme, 120 kr., med24.dk
Husk i øvrigt …
- At kosmetikmærket Korres er græsk og kan købes til rigtig gode priser. Så hop en tur ind på det nærmeste apotek, og gå shop-amok.
- At du skal vælge de små restauranter, der ikke lyser langt væk af at være en turistbule. Tag dem hvor grækerne selv sidder. Vælger du dem, hvor turisterne er, får du ikke autentisk, græsk mad, og du kommer til at betale det dobbelte.
- At myggebalsam nok er det bedste køb, du kan tage med. De er lede i juli og august og kan ødelægge selv den bedste ferie. Jeg taler af erfaring.
- At de spiser aftensmad sent – altså sådan noget som klokken 22-23. Så spis sen frokost for at kunne holde ud.
- Både Raki og Retsina smager godt. Men Raki kan slå en hest omkuld, så vær lidt varsom.
- Der er oftest mange hyggelige bådture at tage på. Men husk masser af solcreme. Ellers sender du med samme farve som en hummer. Og er du ikke søstærk, så husk en søsygepille inden.
Kilder: wikipedia, bravotours