
NEWS: Putin vil mødes med Taliban
Putin vil mødes med Taliban • Hundredvis af migranter efterladt i Sahara • Dansk dj og rapper er død • Paraglider lander i gylletank • Dagens billede: Frankrig vinder VM
Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Putin vil mødes med Taliban
Inden sommeren er forbi, vil Rusland invitere repræsentanter fra Taliban til at mødes med præsident Vladimir Putin. Det skriver Ritzau.
Rusland håber, at mødet med Taliban kan blive startskuddet til et synligt resultat, oplyser Zamir Kabulov, som der afdelingschef i Ruslands udenrigsministerium.

Læs også: Hvad sker der med Trump, russerne og FBI?
Hundredvis af migranter efterladt i Sahara
391 migranter fra Afrika blev i sidste uge efterladt af myndighederne i Algeriet i Sahara på grænsen til Niger. Stort set uden mad og drikke.
De 391 migranter var fra 16 forskellige lande i Afrika og er alle blevet reddet. Det oplyser Lederen af Den Internationale Organisation for Migration, Giuseppe Loprete.
Algeriet har de sidste 15 måneder efterladt over 13.000 udviste migranter i Sahara. Det skriver Ritzau.

Læs også: Grækenland vil tage imod Tysklands afviste migranter
Dansk dj og rapper er død
Jeppe Bisgaard som var rapper, sangskriver og dj er død efter flere års kræftsygdom.
Jeppe blev 47 år gammel, og han var blandt andet med til at starte pladeselskabet Soulpower Productions sammen med de kendte danske producere Cutfather og Soulshock i 1990.
Desuden var Jeppe søn af radioværten og musikkenderen og tidligere tv-vært Hans Otto Bisgaard.
Læs også: Tupac undskylder til eksen Madonna i et nyligt opdaget brev
Paraglider lander i gylletank
Søndag aften fløj en mand en tur med sin paraglider over Vestfyn, men han styrtede ned i en gylletank i Middelfart. Føreren slap heldigvis uden skader og blev hjulpet op af gylletanken.
Det er stadig uvist, hvorfor manden landede i gylletanken. Det skriver Ritzau.

Læs også: 800.000 liter gylle flyder
Dagens billede: Frankrig vinder VM
Den franske præsident Emmanuel Macron var mere end tilfreds i går, da Frankrig vandt VM i fodbold. Efter kampen var der folkefest i Frankrigs gader.
Læs også: Frankrig er i VM-finalen