Læs også:

Close

Mit Odense

Mit liv  | 

Helt derude vest for Valby bakke ligger der et stort område, som de mest hardcore københavnere refererer til som værende udkantsdanmark. Næsten i midten af det hele ligger der en ø, der hedder Fyn. På den ø ligger Danmarks tredjestørste by, Odense. Der bor jeg.

– Hvad laver du?

Det spurgte jeg min svoger om for et par uger siden under et familiebesøg hos mig, da han tog billeder ud af mit køkkenvindue.

– Det er da en fin udsigt, du har, svarede han og fortsatte:

– Var slet ikke klar over, at der var så grønt herude omkring og ingen høje huse. Det er ikke så tit, man ser det i storbyen.

Jeg undrede mig lidt over, at han ikke havde set det før, for jeg har trods alt boet i bygningen mere eller mindre siden 2010, men måtte dog give ham ret i, at han selvfølgelig ikke har været her så tit – og slet ikke opholdt sig i køkkenet.

Min svoger, som er meget vestjysk, og som bor næsten helt ude ved Vestkysten på et nedlagt landbrug sammen med min søster, deres tre børn, to hunde, en kat, og hvad de ellers har af dyr for tiden, har det med Odense, som jeg har det med København. En dag i storbyen er mere end rigeligt til at få stress – så vil vi godt hjem igen! Betonhelvede og konstant trafikstøj er bare for meget.

Odense er Danmarks største landsby

Og nej, inden vi kommer for godt i gang, så synes jeg ikke selv, Odense er en storby. Det er min svogers ord. Jeg synes jo egentlig, at vi bare er landets største landsby, som er én af grundene til, at jeg elsker at bo her, og forstår slet ikke, at vores lokalpolitikere vil brande os på noget, vi ikke er, aldrig har været og ikke skal være. Men det er en helt anden diskussion.

Så i dette lille indlæg vil jeg egentlig bare vise jer mit Odense i billeder, for når vi lige ser bort fra alle de mange kæmpe huller, som nogen har gravet midt i min by, fordi vi åbenbart skal have en letbane, så er der faktisk rigtigt mange ting, som jeg elsker ved at bo her.

En del af det kvarter jeg bor i. (Privatfoto af Camilla Bjerre)
En del af mit kvarter. Vejen til Joey’s Burger. Mums. (Privatfoto af Camilla Bjerre)

 

Min udsigt

Jeg bor i en lille etageejendom med seks lejligheder midt i et villakvarter … Midt i centrum. Store grønne områder på den ene side og fem minutter på cykel til gågaden på den anden. Det er perfekt! Manden i nabohuset sidder tit på deres terrasse om sommeren og spiller guitar, mens han øver sig på en ny sang eller fløjter, og han og hans kone går tit og hakker af hinanden, når de ordner have, men på den der måde, når man har været gift i +20 år.

På min vej ligger der to børnehaver, og der er altid et barn eller to, der er kravlet op i det højeste træ, som vinker til én, når man cykler forbi. Det er på én eller anden måde ret hyggeligt.

Her har jeg nydt mange solopgange med tilhørende kopper kaffe og rødvin. Altså, sidstnævnte om aftenen. (Privatfoto af Camilla Bjerre)
En tidlig sommermorgen. (Privatfoto af Camilla Bjerre)

 

Centrum

Jeg bruger faktisk byen ret meget. Både til handel, kaffeaftaler og snuldreture med mig selv, men også til gåture, hvor jeg hele tiden opdager nye detaljer i byens forskelligartede arkitektur, ny graffiti, kunst eller kigger på mennesker. Sådan lidt inkognito under solbriller og hørebøffer. Men det bedste, synes jeg, er nu, når byen er udsmykket til forskellige årstider eller arrangementer. Især julelys. De burde altså være oppe og tændt året rundt, når det er mørkt.

Juletræstænding på Flakhaven er altid velbesøgt. (Privatfoto af Camilla Bjerre)
Odenses flotteste træ ved det gamle kvarter, hvor H. C. Andersen-museet ligger. (Privatfoto af Camilla Bjerre)
Vintapperstræde by night i december. (Privatfoto af Camilla Bjerre)
Måske har vi også asiatiske uger… er ikke helt sikker. Men fint er det. Her Brandts Passage. (Privatfoto af Camilla Bjerre)
Juletræet på Flakhaven. Og den der statue, som ingen af den yngre generation i Odense forstår. (Privatfoto af Camilla Bjerre)

 

Odense er den grønneste storby i Danmark

Odense er åbenbart den grønneste storby i Danmark, har jeg læst, og der er noget om det. Naturen langs åen er både alsidig og eventyrlig og får én til helt at glemme, at der ikke er langt til trafik, mylder og menneske. Ligegyldigt hvor i byen man opholder sig, er der ikke langt til en lille oase. Til gengæld skal man heller ikke køre ret langt, før der faktisk er marker og langt til nærmeste bygning.

Efterårsvandspejlinger af Langelinie. (Privatfoto af Camilla Bjerre)
Lagunestemning langs åen ikke langt fra Botanisk Have. (Privatfoto af Camilla Bjerre)
Solnedgang i december ved Munkemose. (Privatfoto af Camilla Bjerre)
Hemmelige trapper til haver langs Langelinie. (Privatfoto af Camilla Bjerre)
Vinter ved Filosoffen før de byggede om. (Privatfoto af Camilla Bjerre)
Den der mærkelige, disede tid mellem forår og vinter ved Munkemose. (Privatfoto af Camilla Bjerre)
Januardis ved åen. (Privatfoto af Camilla Bjerre)

 

Et af byens kreative huse

Gratis torsdage på Brandts bruger jeg meget … Ikke fordi jeg ikke gider betale for at komme der, men de har selv valgt at have fri entre torsdag aften. Genialt for studerende og andre med stram økonomi, der stadig gerne vil have et liv med indspark fra kulturens verden. Altid spændende og lærerige udstillinger. Især Mediemuseet på 3. sal er jeg glad for. Lugten og lyden af den gamle trykpresse, når den kører, og følelsen af prægningen i papiret, når det har været igennem pressen, får mit journalisthjerte til at banke lidt hurtigere.

The Matrix-shot fra børneudstillingen Krystalgrotten. (Privatfoto af Camilla Bjerre)
Dagbog fra Haiti … Bøjet i neon, meget bogstaveligt. Flot og interessant. (Privatfoto af Camilla Bjerre)
Fra en tidligere sanseudstilling for både børn og voksne. (Privatfoto af Camilla Bjerre)
Brandts by night. (Privatfoto af Camilla Bjerre)

 

Sommerens torsdagskoncerter

Torsdagskoncerter i Kongens Have om sommeren. Gratis, endda – og velbesøgt. Det er måske ikke lige altid, at folk rent faktisk hører musikken, men at kunne samles til picnic med alkohol, som man gerne selv må medbringe, er noget, der tiltaler både unge og gamle og dem midt i mellem. Og så kan man mene om borgmesteren, hvad man vil – men at han blander sig med borgerne til en ordentlig røvfuld øl, synes jeg personligt bare er fedt!

Peter Rahbæk Juel er ham den mørkhårede med skæg og briller midt i billedet, der står og hvisketisker med ukendt skaldet herre. På scenen giver Johnny Madsen den gas. (Privatfoto af Camilla Bjerre)

 

Frokost på Froggys

Odense har rigtigt mange lækre og spændende restauranter at vælge imellem, men det er som om, at mine venner og jeg alligevel oftest ender på Froggys, som efterhånden er én af Odenses nuværende ældste restauranter. Det er ikke, fordi jeg vil fremhæve dem over nogle af de andre, det er oftest bare det sikre valg, når vi bliver træt af at diskutere, om vi måske skulle prøve noget nyt. Meen … Vi er også svært glade for deres snackkurv med frituremad. (Som dog er skrumpet til halv størrelse i forhold til billedet, selvom prisen er den samme. Blasfemi.)

… og så er der dem, der hellere vil betale 60 kroner for otte agurkestave og halvanden cherrytomat. Terrassen på Froggys i midten af byen. (Privatfoto af Camilla Bjerre)

 

Byhaverne

Jeg er ikke selv medlem, for jeg kommer ikke til at tage mig sammen til at passe min kasse. Kan knap finde ud af at holde kaktusser. Men initiativet er fedt og er med til at skabe flere grønne oaser mellem boligkomplekser og skabe fællesskab på tværs, og jeg er der egentlig forholdsvis ofte, da min bedste ven og overbo er med i bestyrelsen og sørger for at vande.

Bordals Have ligger op til en børnehave, der også har et par kasser, som børnene er med til at passe. (Privatfoto af Camilla Bjerre)
(Privatfoto af Camilla Bjerre)
Min kammerat Martin, der har utroligt grønne fingre, sikrer havens overlevelse i sommerheden. (Privatfoto af Camilla Bjerre)

 

Fitness World på Klokkestøbervej

Centret med seniortræning og fælles morgenmad fra tid til anden. Maskinerne er halvgamle, og musikken er alt for høj, hvilket jeg tit brokker mig over, for det er tæt ved at bløde ud af mine ører, når jeg skal overdøve deres center-pop med KoRn for kun at få musik ind ét sted fra. Men jeg sætter stor pris på et center, der ikke vrimler med store, trælse pumpertyper, som har det flinkeste og mest smilende personale, og som ligner rigtige mennesker, der ikke får én til at gemme sine deller, når man træner.

Det bedste ved at træne om sommeren er, at der næsten er tomt for mennesker… og aircondition. (Privatfoto af Camilla Bjerre)

 

Morgenmad på Flakhaven

Der er nu noget helt særligt over at spise morgenmad på Flakhaven efter en nat på Heidis og sidde og observere de unge mennesker, der er tusind gange stivere end én selv. Især om sommeren, når fuglene synger, og solen er på vej op.

Forholdsvis kønsløs thaibox, men det hører sig sgu til efter en bytur. #ungmeddeunge (Privatfoto af Camilla Bjerre)

 

Zoologisk Have

Odense Zoo er et sted, hvor jeg er kommet, siden jeg var barn, og hvor glæden ved at opleve de legesyge unger stadig er lige stor. Jeg er svært begejstret for Sydamerika-huset, hvor man bevæger sig fra tropevarme med regnskov og søkøer til den allersydligste del, hvor pingvinerne lever. Det er også herinde, at jeg kan bruge timer på at stirre på de store fisk. Det er helt zen-agtigt at observere deres rolige tempo.

Portræt af en skildpadde. (Privatfoto af Camilla Bjerre)
Søko. (Privatfoto af Camilla Bjerre)
Indendørs regnskov. (Privatfoto af Camilla Bjerre)
Pingvinland. (Privatfoto af Camilla Bjerre)
Yndlingskæmpeakvarie. Zen. #DeErLidtStørreEndGuldfisk (Privatfoto af Camilla Bjerre)

 

Klassisk musiknydelse

Odense Symfoniorkester afholder med mellemrum gratiskoncerter som smagsprøver på, hvad man kan opleve i løbet af året. God reklame for dem og godt tiltag for dem, der måske ellers ikke er dem, der bruger flest penge på klassiske koncerter. Jeg elsker at læne mig tilbage i sædet og lukke øjnene og så ellers bare føle stemningen i musikken.

Én af mine absolutte yndlingsbeskæftigelser i Odense er at tage til koncert med symfoniorkesteret. Rachmaninov, som er min favoritkunstner i den klassiske musikgenre, er bare bedre live end på Youtube. (Privatfoto af Camilla Bjerre)

 

#HamMedSæbeøjet

Catch ’em all-byvandring efter #HamMedSæbeøjet. Jeg ved ikke, hvem der laver ham, men han er ret mange steder i byen. Jeg har indtil videre fundet 52 i Odense plus 1 i Kerteminde. Og ja – jeg har for meget fritid. Men jeg får set dele af Odense, hvor jeg ellers aldrig kommer. Og det er vel sundt nok at udvide sin horisont, har jeg hørt.

… nogen fanger Pokémon’er. Jeg har mit eget detektiv-projekt. Det giver nogle gode gåture. (Privatfotos af Camilla Bjerre)

 

Havnen

Hver søndag fra april til oktober er der loppemarked på havnen og altid gode fotomuligheder. Storms Pakhus har helt sikkert hjulpet på, at der kommer flere mennesker på havnen.

Storms Pakhus en rolig weekend. (Privatfoto af Camilla Bjerre)
En lampe i Storms Pakhus. Jeg er vild med det rå udtryk og er helt vild med det liv, det har skabt i den del af byen. Mad og drikke er pricy, men spændende og fedt at få i ny og næ. (Privatfoto af Camilla Bjerre)
Parkourbanen med udsigt til virksomhedsdomicilerne ved vandkanten. (Privatfoto af Camilla Bjerre)

 

Dette var et udpluk af mine yndlingssteder i byen. Der er garanteret en masse andet, jeg endnu ikke har opdaget. Men kom og besøg os – det bliver vi glade for. 🙂

Hilsen Camilla …

 

Læs også:

Mine to liv

to liv københavn drøsselbjerg sommerhus

· Mere fra samme kategori ·