Mit Odense
Helt derude vest for Valby bakke ligger der et stort område, som de mest hardcore københavnere refererer til som værende udkantsdanmark. Næsten i midten af det hele ligger der en ø, der hedder Fyn. På den ø ligger Danmarks tredjestørste by, Odense. Der bor jeg.
– Hvad laver du?
Det spurgte jeg min svoger om for et par uger siden under et familiebesøg hos mig, da han tog billeder ud af mit køkkenvindue.
– Det er da en fin udsigt, du har, svarede han og fortsatte:
– Var slet ikke klar over, at der var så grønt herude omkring og ingen høje huse. Det er ikke så tit, man ser det i storbyen.
Jeg undrede mig lidt over, at han ikke havde set det før, for jeg har trods alt boet i bygningen mere eller mindre siden 2010, men måtte dog give ham ret i, at han selvfølgelig ikke har været her så tit – og slet ikke opholdt sig i køkkenet.
Min svoger, som er meget vestjysk, og som bor næsten helt ude ved Vestkysten på et nedlagt landbrug sammen med min søster, deres tre børn, to hunde, en kat, og hvad de ellers har af dyr for tiden, har det med Odense, som jeg har det med København. En dag i storbyen er mere end rigeligt til at få stress – så vil vi godt hjem igen! Betonhelvede og konstant trafikstøj er bare for meget.
Odense er Danmarks største landsby
Og nej, inden vi kommer for godt i gang, så synes jeg ikke selv, Odense er en storby. Det er min svogers ord. Jeg synes jo egentlig, at vi bare er landets største landsby, som er én af grundene til, at jeg elsker at bo her, og forstår slet ikke, at vores lokalpolitikere vil brande os på noget, vi ikke er, aldrig har været og ikke skal være. Men det er en helt anden diskussion.
Så i dette lille indlæg vil jeg egentlig bare vise jer mit Odense i billeder, for når vi lige ser bort fra alle de mange kæmpe huller, som nogen har gravet midt i min by, fordi vi åbenbart skal have en letbane, så er der faktisk rigtigt mange ting, som jeg elsker ved at bo her.
Min udsigt
Jeg bor i en lille etageejendom med seks lejligheder midt i et villakvarter … Midt i centrum. Store grønne områder på den ene side og fem minutter på cykel til gågaden på den anden. Det er perfekt! Manden i nabohuset sidder tit på deres terrasse om sommeren og spiller guitar, mens han øver sig på en ny sang eller fløjter, og han og hans kone går tit og hakker af hinanden, når de ordner have, men på den der måde, når man har været gift i +20 år.
På min vej ligger der to børnehaver, og der er altid et barn eller to, der er kravlet op i det højeste træ, som vinker til én, når man cykler forbi. Det er på én eller anden måde ret hyggeligt.
Centrum
Jeg bruger faktisk byen ret meget. Både til handel, kaffeaftaler og snuldreture med mig selv, men også til gåture, hvor jeg hele tiden opdager nye detaljer i byens forskelligartede arkitektur, ny graffiti, kunst eller kigger på mennesker. Sådan lidt inkognito under solbriller og hørebøffer. Men det bedste, synes jeg, er nu, når byen er udsmykket til forskellige årstider eller arrangementer. Især julelys. De burde altså være oppe og tændt året rundt, når det er mørkt.
Odense er den grønneste storby i Danmark
Odense er åbenbart den grønneste storby i Danmark, har jeg læst, og der er noget om det. Naturen langs åen er både alsidig og eventyrlig og får én til helt at glemme, at der ikke er langt til trafik, mylder og menneske. Ligegyldigt hvor i byen man opholder sig, er der ikke langt til en lille oase. Til gengæld skal man heller ikke køre ret langt, før der faktisk er marker og langt til nærmeste bygning.
Et af byens kreative huse
Gratis torsdage på Brandts bruger jeg meget … Ikke fordi jeg ikke gider betale for at komme der, men de har selv valgt at have fri entre torsdag aften. Genialt for studerende og andre med stram økonomi, der stadig gerne vil have et liv med indspark fra kulturens verden. Altid spændende og lærerige udstillinger. Især Mediemuseet på 3. sal er jeg glad for. Lugten og lyden af den gamle trykpresse, når den kører, og følelsen af prægningen i papiret, når det har været igennem pressen, får mit journalisthjerte til at banke lidt hurtigere.
Sommerens torsdagskoncerter
Torsdagskoncerter i Kongens Have om sommeren. Gratis, endda – og velbesøgt. Det er måske ikke lige altid, at folk rent faktisk hører musikken, men at kunne samles til picnic med alkohol, som man gerne selv må medbringe, er noget, der tiltaler både unge og gamle og dem midt i mellem. Og så kan man mene om borgmesteren, hvad man vil – men at han blander sig med borgerne til en ordentlig røvfuld øl, synes jeg personligt bare er fedt!
Frokost på Froggys
Odense har rigtigt mange lækre og spændende restauranter at vælge imellem, men det er som om, at mine venner og jeg alligevel oftest ender på Froggys, som efterhånden er én af Odenses nuværende ældste restauranter. Det er ikke, fordi jeg vil fremhæve dem over nogle af de andre, det er oftest bare det sikre valg, når vi bliver træt af at diskutere, om vi måske skulle prøve noget nyt. Meen … Vi er også svært glade for deres snackkurv med frituremad. (Som dog er skrumpet til halv størrelse i forhold til billedet, selvom prisen er den samme. Blasfemi.)
Byhaverne
Jeg er ikke selv medlem, for jeg kommer ikke til at tage mig sammen til at passe min kasse. Kan knap finde ud af at holde kaktusser. Men initiativet er fedt og er med til at skabe flere grønne oaser mellem boligkomplekser og skabe fællesskab på tværs, og jeg er der egentlig forholdsvis ofte, da min bedste ven og overbo er med i bestyrelsen og sørger for at vande.
Fitness World på Klokkestøbervej
Centret med seniortræning og fælles morgenmad fra tid til anden. Maskinerne er halvgamle, og musikken er alt for høj, hvilket jeg tit brokker mig over, for det er tæt ved at bløde ud af mine ører, når jeg skal overdøve deres center-pop med KoRn for kun at få musik ind ét sted fra. Men jeg sætter stor pris på et center, der ikke vrimler med store, trælse pumpertyper, som har det flinkeste og mest smilende personale, og som ligner rigtige mennesker, der ikke får én til at gemme sine deller, når man træner.
Morgenmad på Flakhaven
Der er nu noget helt særligt over at spise morgenmad på Flakhaven efter en nat på Heidis og sidde og observere de unge mennesker, der er tusind gange stivere end én selv. Især om sommeren, når fuglene synger, og solen er på vej op.
Zoologisk Have
Odense Zoo er et sted, hvor jeg er kommet, siden jeg var barn, og hvor glæden ved at opleve de legesyge unger stadig er lige stor. Jeg er svært begejstret for Sydamerika-huset, hvor man bevæger sig fra tropevarme med regnskov og søkøer til den allersydligste del, hvor pingvinerne lever. Det er også herinde, at jeg kan bruge timer på at stirre på de store fisk. Det er helt zen-agtigt at observere deres rolige tempo.
Klassisk musiknydelse
Odense Symfoniorkester afholder med mellemrum gratiskoncerter som smagsprøver på, hvad man kan opleve i løbet af året. God reklame for dem og godt tiltag for dem, der måske ellers ikke er dem, der bruger flest penge på klassiske koncerter. Jeg elsker at læne mig tilbage i sædet og lukke øjnene og så ellers bare føle stemningen i musikken.
#HamMedSæbeøjet
Catch ’em all-byvandring efter #HamMedSæbeøjet. Jeg ved ikke, hvem der laver ham, men han er ret mange steder i byen. Jeg har indtil videre fundet 52 i Odense plus 1 i Kerteminde. Og ja – jeg har for meget fritid. Men jeg får set dele af Odense, hvor jeg ellers aldrig kommer. Og det er vel sundt nok at udvide sin horisont, har jeg hørt.
Havnen
Hver søndag fra april til oktober er der loppemarked på havnen og altid gode fotomuligheder. Storms Pakhus har helt sikkert hjulpet på, at der kommer flere mennesker på havnen.
Dette var et udpluk af mine yndlingssteder i byen. Der er garanteret en masse andet, jeg endnu ikke har opdaget. Men kom og besøg os – det bliver vi glade for. 🙂
Hilsen Camilla …
Læs også:
