Læs også:

Close
Julifund collage

Julifund: Så er der skønhedsnyheder til dig

Skønhed  | 

Så blev det juli og dermed også tid til en masse skønhedsnyheder, som jeg gerne vil dele med jer

Husk stadig solcremen

Vi har været heldige med solen i år, og de fleste har fået farve. Men derfor må du endelig ikke stoppe med at bruge solcreme. Og husk stadig at bruge en med høj faktor. Du skal nok blive brun lige meget hvad. Matas Sollotion SPF 30 er en blød og lækker lotion uden parfume, der beskytter effektivt mod solens stråler. Der er blandt andet kreatin og E-vitamin i, som går ind og arbejder med huden ved at forbedre dens elasticitet, mens E-vitaminen, som er en antioxidant, har en beskyttende effekt på huden. Den har det, der hedder bredspektrede filtre i, der beskytter mod både UVA- og UVB-stråler, samt fotostabile filtre, der sikrer, at solfaktoren ikke ændres og dermed bevarer sin styrke, og så er det spray – det synes jeg bare er så nemt at bruge.

Matas-Solspray solcreme sollotion

Matas sollotion, 99,95 kr., matas.dk

Tjek dit tørre hår

Med det her geniale forår har dit hår fået en ekstra hård medfart. Så det er netop nu, du skal give det lidt ekstra kærlig pleje. Denne maske fra Ingredien er ekstra god til at give masser af fugt til det tørre hår. Den skal kun virke mellem 3-10 minutter. Og den kan godt kommes i hovedbunden, uden at det klasker. Men brug den ikke for tit. Duften er fantastisk – og man får lyst til at svinge ekstra med sit hår bagefter. Siger det bare.

Ingredien hårmaske hårku tørt hårr

Ingredien maske, 229 kr., www.ingredienshop.com

Lækre læber

Jeg er ret vild med de nye læbestifter fra Sephora, der hedder #lipstories. Denne hedder Twolips og er i flot mat, pink nuance. Der er 30 nuancer at vælge imellem. Og alle har hver deres fine eller sjove motiv på. Så alene der er det svært at vælge. Den pigmenterede farve har en høj dækningsgrad, og så føles læbestiften dejlig blød og lækker i konsistensen, og jeg føler heller ikke, at læberne tørrer ud.

lipstories læbestift sephora

Sephora læbestift, 85 kr., kan fås i alle Sephora-butikker

Skrub ansigtet

Husk at give dit ansigt lidt fred for al solen og en tur med scrubben en gang imellem – gerne en gang om ugen. Denne face scrub fra Dennis Knudsen er ret dejlig. Den renser og opfrisker huden, og så er den beriget med Macadamia olie, som også blødgør. Der er små knuste abrikoskernesten og cellulose skrubbe partikler i, der nænsomt fjerner døde hudceller og urenheder. Husk lige masser af solcreme bagefter.

dennis knudsen face scrub

Dennis Knudsen face scrub, 129 kr., fås i Bilka og Føtex

Like an Egyptian

Den hedder Egyptian Magic og er lidt af en mirakelcreme. Det er en “all purposse creme”, og den kan bruges til alt fra udslæt, psoreasis, eksem, meget tør hud, neglebånd, hårspidser og læber. Men den kan også bare bruges som almindelig creme til både ansigt og krop. Den indeholder naturlige ingredienser som bivoks, honning, blomsterpollen, olivenolie samt propolis. Når man åbner den, ligner det lidt en voks eller vaseline, men den er lækker og let at smøre ud. Og klart et must have til din taske. Endelig er den også i Danmark. I USA har man længe i især beauty-kredse talt om den.

egyptian magic creme

Egyptian Magic creme, 239 kr., signature.dk

Bvlgari duft

Jeg har testet en ny duft – Bvlgari Splendida Magnolia Sensuel. Ja, det er en langt navn. Men det passer godt til den eksklusive duft. Lige når man kommer den på virker den en smule tung i forhold til de lette sommerdufte, som man normalt bruger. Men Bvlgari er et af de mere klassiske duftuniverser, men man skal prøve dem, og lade dem sidde. Og netop fordi der er magnolia og orangeblomst så føles den ikke så tung, når den har siddet lidt. Der er også jasmin, musk og vanilje i. Flaconen synes jeg i øvrigt er mega smuk og klassisk.

 

Bvlgari Splendida Magnolia duft parfume

Bvlgari duft, 679 kr. for 50 ml., www.magasin.dk

Glimmer skal der til

Der findes ikke noget bedre end shimmer, når man har fået lidt farve. Den kan bruges overalt på kroppen og ansigtet. Og jeg er vild med denne fra Body Shop, som også har mange nuancer, du kan mixe eller bruge, lige hvor du enten vil fremhæve – tone ned, contouring eller bare give lidt glød. Den hedder Shimmer Waves og har fem nuancer, du kan bruge som bronzer eller blush. Så vil du have din hud til at se solkysset ud – så er her løsningen. Farverne kan blandes sammen – det giver en mega flot nuance – eller bruges enkeltvis. Bonus er, at den er 100% vegansk.

Body Shop shimmer

Body Shop shimmer, 155 kr., bodyshop.dk

Mirakelolien

Det er måske store ord at bruge. Men Bio-Oil er en helt unik olie, som jeg i mange år har været rigtig glad for at bruge. Nu har den fået ny emballage – men det er stadig den “gode gamle olie”, der er en lille resqueer for lidt af hvert – alt fra strækmærker, ar der skal gøres pænere til blødere og glattere hud. Den er i øvrigt også god, hvis du er blevet solskoldet. Og en helt anden ting er, at den over tid kan hjælpe mod pletter forårsaget af hormonelle svingninger. Jeg er vild med den, og har den altid i mit skab. Og med den nye indpakning og emballage er den faktisk også blevet liiidt pænere og mere feminin.

bio-oil olie

Bio-Oil, 229 kr. for 200 m., matas.dk

 

M2 limited editions

M2 Beautés er denne sommer teamet op med det veganske beauty brand JACKS Beauty Line, og de har sammensat et par lækre limited editions af M2 Beautés bedst sælgende produkter. Lyder det ikke lækkert? Når du køber de kendte M2 produkter får du oveni en håndlavet makeuppensel fra det tyske firma. De er ikke alene pæne men også mega gode at bruge. Penslen sammen med brow er god til at farve øjenbryn og style dem. Og penslen der følger med eyelash er en god blender til øjenskygger og concealer.

m2 beauté limited edition

M2 Beauté limited editions, eyebrow serum og eyelash 1.040 kr. og 990 kr., matas.dk

Endelig fokus på fusserne

Pudderdåserne er jeg fan af – både de to dygtige og også lidt skøre piger, som jeg ofte er til pressearrangementer med, men jeg elsker også deres produkter, der holder hvad de lover, og vitterlig er gode. Nu er der kommet en Alt i en fodcreme fra dem, som vi har siddet (med bare fusser) og testet på kontoret. Den lover jo både at tage de små irriterende revner eller sprækker i fødderne, hård hud og sure tæer. Det lyder jo skønt. Den kan bruges hver dag – ja faktisk op til to gange om dagen, alt efter hvad man har behov for.

Jeg var lidt spændt – og det samme var min kollega på, om den nu kunne holde alt det, den har lovet. Der er trods alt langt mellem hård hud og lugtgener. Men cremen er rigtig lækker at bruge, og den virker også dejligt kølende. Vi har nu begge brugt den i en uge. Jeg tror hård hud nok kræver lidt længere periode. Men det er i hvert fald en “no bull shit” fodcreme, der holder hvad den lover, og som vi kan anbefale.

pudderdåserne fodcreme

Fodcreme fra Pudderdåserne, 125 kr., matas.dk

En fin ansigtsglød

Denne lille face mist fra Body Shop dufter friskt af både rose, hindbær og kirsebær. Den hedder Rose Dewy Glow, og den indeholder lysreflekterende partikler, der giver huden en dugfrisk glød. Den er i perfekt taskestørrelse. Og du kan nemt spraye den ovenpå din makeup. Den er i øvrigt også vegansk.

body shop rose dewy glow face mist

Body Shop face mist, 65 kr., bodyshop.dk

Hår som Brigitte Bardot

Volume Powder fra David Mallett er lidt af et mirakelprodukt, der kan glæde alle, der måske synes, de har svært ved at få lidt volume i frisuren. Med få pump af de fine pudder med tropisk bambus i fordeler man det i hårrødderne. Lad lige sidde lidt, før du reder håret. Det har en let og skøn duft af grøn te. Jeg synes også, den er god på 2. eller 3. dagen, når håret klasker lidt mere. Den er i øvrigt også helt fri for allergener.

david mallett hårpudder volume powder

David Mallett serum, 230 kr., forhandles i Illum og Gun-Britt Coiffure, 33 93 13 53

Sephora sommer

Jeg kan lige så godt sige det. Jeg elsker vådservietter eller lad os kalde dem wipes. Jeg er faktisk TOSSET med dem. De er så geniale at have stående eller med på farten. De har tit reddet mine fedtede fingre eller mund eller makeup, der hurtig skulle af. De er så milde, så du også kan bruge dem omkring øjnene. Disse fra Sephora er også mega pæne, og varianten med vandmelon er lige mig. Et nyt musthave-produkt er tilføjet min liste.

sephora wipes vådservietter vandmelon

Sephora wipes, 55 kr., kan fås i alle Sephora-butikker

En ny type behandling

Kleresca® Skin Rejuvenation er et nyt brand og behandling, som nu findes på forskellige klinikker rundt i landet. Behandlingen er for dig, der enten har akneproblemer eller gerne vil have en yngre udseende hud i ansigtet. Det er flourescerende lys, der benyttes, og som giver den dokumenterede positive effekt. Teknologien kaldes PBM (photobiomodulation), og behandlingen er den samme, om du vil bruge det til det ene eller andet. Men geléen der smøres på ansigtet er forskellig, og det samme er lyset, som du skal ligge med i ni minutter også. Dagen efter du har fået en behandling, føles din hud virkelig blød, ja så blød så man nærmest kunne glemme at tage creme på.

Det er en hurtig og nem måde at gøre noget ved dine hudproblemer på. Den er heller ikke billig, men det er en teknologi, der virker. Er det hudforyngende behandling, du skal have, kræver det fire behandlinger (en per uge). Man opnår en bedre hudstruktur, reducerer fine linier, reducerer porestørrelsen og får en glød, som får din hud til at stråle. I øvrigt så øges collagenproduktionen med op til 400% efter de tre måneder, som det tager for huden at regenerere sig selv efter behandlingen.

Akne kræver 12 behandlinger med to om ugen, og kan gøre en kæmpe forskel i forhold problemerne med akne.

Vil du vide mere, kan du læse på www.klaresca.dk

klaresca ansigt ansigtsbehandling akne
Sådan ser dit ansigt ud under behandlingen – og lige før geléen smøres på. (Foto: Klaresca)
4 x Kleresca Skin Rejuvenation koster 6.500 kr.
12 x Kleresca Acne Treatment koster 12.500 kr.
www.kleresca.dk henviser til nærmeste klinik

En ny favorit-øjencreme

Jeg har det rigtig godt med Beauté Pacifique, som jeg synes, er et fantastisk mærke. Og jeg er faktisk ret stolt over, at Danmark kan præstere produkter i så høj klasse. Netop nu kommer de ENDELIG (skulle jeg måske skrive, for jeg har spurgt ejeren Flemming mange gange om netop det) med en øjencreme, som både har været ventet, men som jeg bestemt også kan anbefale.

Øjencremen lanceres i deres serie Paradoxe, og det er en anti-age øjencreme, der er lavet med chilensk Procyanidin og Resveratrol, der er nogle højaktive ingredienser. Desuden tilføres huden mere fugt med ekstra tilførsel af ingrediensen Hyaluronate, der er hudens egen naturlige vandbinder. Den skal bare duppes let på øjenomgivelserne. Jeg bruger den morgen og aften. Havde jeg to krukker – havde jeg også en med i tasken til om dagen.

Paradoxe Eye Creme beauté pacifique

Øjencreme fra Beaté Pacifique, 259 kr. , beaute-pacifique.com eller Matas

 

Læs også: Denne sommers beauty essentials

· Mere fra samme kategori ·