Læs også:

Close

Anmeldelse: Mamma Mia! – Here We Go Again

Underholdning  | 

“Mamma Mia! – Here We Go Again” har dansk premiere torsdag den 19. juli. I en sjov og rørende fortælling får vi endelig hele historien om, hvordan Donnas eventyr for mange år siden gav datteren Sophie hele tre fædre

Jeg må ærligt indrømme, at inden jeg så filmen, tænkte jeg “der kan da umuligt koges mere suppe på den historie”, men det træk jeg hurtigt i mig igen. “Mamma Mia! – Here We Go Again” er endnu en god og gennemført feel-good film, og jeg skal jeg lige love for, at jeg kom en stor del af følelsesregistret igennem.

(Artiklen fortsætter under billedet)

“Mamma Mia! – Here We Go Again” har dansk premiere torsdag den 19. juli. (Foto: United International Pictures)

Læs også: I Feel Pretty: Bodyshaming og selvopfattelse er i fokus

Amanda Seyfried

• Hun lider af sceneskræk

• Hun er 161 centimeter høj

• Hun bor i Los Angeles med sin hund Finn

Sophies nye liv

Sophie, som spilles af Amanda Seyfried føler vægten af at skulle leve op til sin afdøde formidable mor, Donna. Sophie vil genåbne Donnas hotel på den lille ø Kalokairi i det græske øhav. Ligesom Donna følte sig alene dengang, hun ventede Sophie, føler Sophie sig også alene. Helt alene er hun dog ikke, da hendes ene far Sam, der spilles af Pierce Brosnam, er der, og Donnas veninder Tanya og Rosie ankommer selvfølgelig også for at støtte Sophie.

Sophie prøver at holde en tapper facade, men alligevel savner hun sine to andre fædre Harry og Bill og kæresten, som ikke har mulighed for at deltage i den store åbning af hotellet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Selvom Donna ikke lever længere, så får vi alligevel et kort glimt af hende i filmen. (Foto: United International Pictures)

Læs også: The Rain: Hvem er du, når regnen kommer?

Lily James

• Hun er i virkeligheden mørkhåret

• Hendes rigtige navn er Lily Chloe Ninette Thomson

• Hun spiller Lady Rose MacClare i Downtown Abbey

Unge Donnas liv

Samtidig med at vi følger Sophies rejse op til åbningen af hotellet, så kommer vi også tilbage i tiden, hvor vi følger unge Donnas vilde eventyr, efter hun graduerede fra High School og først tog til Paris og derefter til Grækenland for at opleve verden. Det kom der jo så også et barn ud af; nemlig Sophie. At der så var lidt udfordringer i forhold til, hvem faderen var, det fortæller måske lidt om, at hun havde en sjov tid. Unge Donna spilles af Lily James, som blandt andet er kendt for sin medvirken i Downtown Abbey.

Det er sjovt at følge Donna på hendes eventyrlige rejse og at få hele historien om, hvordan hun i sin tid mødte de tre charmerende unge mænd; Sam, Bill og Harry, men også hvorfor hun dengang blev så betaget og forelsket i den lille græske ø Kalokairi.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Vi følger unge Donna på hendes eventyrlige rejse. (Foto: United International Pictures)

Læs også: Ny serie på HBO: Sharp Objects

En god film

Lily James spiller unge Donna, som spilles af Meryl Streep som voksen, og ligheden er virkelig stor. Det er tydeligt at se, at Lily har studeret Meryls mimik, og det gør bare filmen det bedre. Man sidder virkelig og synes, at det vitterlig er Meryl eller Donna som ung.

abba mamma mia film grækenland (Foto: United International Pictures)
Der er masser af grin, god musik, tårer og feel-good stemning i filmen. (Foto: United International Pictures)

Som nævnt længere oppe, så var jeg spændt på, om der virkelig kunne koges mere suppe på Mamma Mia-historien. Især fordi jeg i forvejen var ret begejstret for den første Mamma Mia, så jeg var lidt nervøs for at blive skuffet. Men jeg kom hurtigt på andre tanker. Filmen og plottet er gennemført, og skuespillerne og sangene er fantastiske. Det er en sjov ting med Mamma Mia, for den kan virkelig samle flere generationer. Dem der selv var unge, da ABBA var fremme, men også min generation kan alle sangene udenad. Men hvordan man får svenske ABBA i 1970’erne til at passe med græske øer, det er bemærkelsesværdigt. Men det fungerer og er en mega god kombination.

Så hvis du vil ind og se en rigtig feel-good film, så er “Mamma Mia! – Here We Go Again” det perfekte bud.

(Artiklen fortsætter under videoen)

“Mamma Mia! – Here We Go Again” har premiere torsdag den 19. juli.

Filmen får fem ud af fem M’er!

rating 6

· Mere fra samme kategori ·