Læs også:

Close
agung, bali, vulkan, udbrud, alarmberedskab, evakuering, indonesien, evakuering

NEWS: Flere mennesker dræbt i voldsomt vulkanudbrud

Nyheder  | 

Flere mennesker dræbt i voldsomt vulkanudbrud · Kvinde fundet død · Chauffører har fået forbud mod shorts · REGA: Verdens første brancheinitiativ, der arbejder målrettet med samfundsansvar · Spaniens premierminister trækker sig · Sommervarmen fortsætter

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Flere mennesker dræbt i voldsomt vulkanudbrud

Minimum 25 mennesker meldes døde i Guatemala, efter vulkanen Fuego er gået i udbrud. Vulkanen begyndte søndag at udspy store mængder lava samt askeskyer. Det skriver Ritzau og TV 2.

Ifølge CNN er over 3.000 mennesker blevet evakueret fra området ved Fuego, og det forventes, at omkring 1,7 millioner mennesker på en eller anden måde vil blive påvirket af udbruddet.

Fuego er en af de mest aktive vulkaner i Centralamerika.

Læs også: Kæmpe jordskælv i Mexico sætter vulkan i udbrud

agung, bali, vulkan, udbrud, alarmberedskab, evakuering, indonesien, evakuering
Flere mennesker dræbt i voldsomt vulkanudbrud i Guatemala. (Foto: /ritzau/)

Kvinde fundet død

Mandag morgen er en kvinde i slutningen af 50’erne blevet fundet død i Tarm Bæk ved byen Tarm i Midtjylland. Det skriver TV Midtvest og TV 2.

– Et vidne slog alarm klokken 06.20, fordi vedkommende så kvinden i bækken ved Engvej i Tarm. Hun er formentlig druknet. Det oplyser vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi, Simon Skelkjær.

– Der er ikke noget, som tyder på, at der er sket en forbrydelse. Det tyder på, at der er tale om en ulykke, men omstændighederne skal vi selvfølgelig have undersøgt nærmere, fortsætter Simon Skelkjær.

Vagtchefen fortæller desuden, at man har fundet kvindens handicapscooter ved ulykkesstedet.

politi, blå blink
Kvinde fundet død nær byen Tarm. (Foto: /ritzau/)

Chauffører har fået forbud mod shorts

I hele Danmark døjer det arbejdende folk mod varmen og tager helst mindre tøj på end normalt. Men for nogle hundrede chauffører i flextrafikken, som kører minibusser er det slut. De har nemlig fået forbud mod at bære shorts og sikkerhedssandaler, som de førhen har kunne bruge i sommerperioden. Det skriver Ritzau.

De nye regler hænger sammen med en indskærpelse fra Movia, der er Danmarks største trafikselskab.

– Movia er en af vores store kunder, og de laver vognkontroller for at se, om deres regler bliver efterlevet. Og der er de så stødt på en chauffør i shorts i en af vores busser, fortæller Jacob Krogsgaard, som er direktør for firmaet Handicap Befordring.

Læs også: Tog taxa fra København til Oslo og løb fra regning

Buschauffør, bus, chauffør, movia, offentlig transport, kør,
Chauffører må ikke længere bære shorts i sommervarmen. (Foto: Pexels)

REGA: Verdens første brancheinitiativ, der arbejder målrettet med samfundsansvar

REGA er et nyt, dansk kvalitetsstempel, der kendetegner og garanterer en høj standard, som bringer branchen helt i front med CSR – også internationalt.

Medlemmer af REGA som består af i alt 14 restauranter og caféer, her i blandt Sticks ‘n’ Sushi og Mash, forpligter sig til at tilslutte sig UN Global Compact og efterleve FN’s og OECD’s minimumsstandarder for ansvarlig virksomhedsadfærd. På den måde sikres respekt for menneskerettigheder, respekt for miljø og klima og fokus på antikorruption.

Vi var med til lanceringen den 30. maj, hvor vi fik en snak med borgmester for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune Cecilia Lonning-Skovgaard.

Hvad tror du REGA kommer til at betyde i og for Danmark?

– Jeg er rigtig glad for at kunne have et tæt samarbejde med virksomhederne. Selvfølgelig om at hjælpe endnu flere i arbejde, men samtidig også om at skabe et åbent og stærkere samfund baseret på de grundlæggende demokratiske værdier, som vi tror på. REGA handler for mig om at tage ansvar, om at bidrage til det omgivende samfund og jeg er rigtig glad for at vi min forvaltning har fået etableret et stærkt samarbejde med restaurationsbranchen.

Hvorfor ligger det her emne dig meget på sinde?

– Den del som REGA samarbejder med min forvaltning om, handler om at hjælpe endnu flere i arbejde. Og det handler for mig om at skabe frihed for den enkelte. Om at sikre at endnu flere får chancen og muligheden for at realisere sig selv og deres drømme. På et menneskeligt plan er det noget, som optager mig meget, at vi kan arbejde sammen om at hjælpe flest muligt.

Kan vi gøre en forskel sammen?

– Det tror jeg bestemt, at vi kan. Jo flere brancher og samarbejdspartnere vi får, som er parat til at tage et ansvar, jo bedre bliver vores muligheder for at skabe det samfund, som vi gerne vil give videre til de kommende generationer. Som man siger – når pinde samles i et bundt, er de ubrydelige.

Hvordan kan den enkelte person gøre en forskel?

– Jeg tror de fleste i deres arbejdsliv eller uddannelsesliv har mødt en eller flere personer, som i kraft af deres forståelse og måde at være på, har haft enorm stor betydning for en: Ved at tage sig af en, ved at hjælpe en og ved at vise omsorg. Og det er jo i virkeligheden beviset på, at en selv en lille indsats for en selv, kan have stor betydning for andre. Og hvis man har stået uden for arbejdsmarkedet i måske flere år, så har man brug for at møde mennesker, der tager sig af en og hjælper en bedst muligt.

Læs også: App lader dig købe den mad, restauranter vil smide ud

Cecilia Lonning-Skovgaard, REGA
Cecilia Lonning-Skovgaard er glad for at kunne have et tæt samarbejde med virksomhederne. (Foto: REGA)

Spaniens premierminister trækker sig

Et flertal i det spanske parlament i Madrid har stemt for et mistillidsvotum mod landets siddende, konservative premierminister Mariano Rajoy, som dermed træder tilbage. Og dermed er det den socialistiske partileder Pedro Sanchez, som overtager posten. Det skriver TV 2.

180 stemte for, mens 169 stemte imod. Én person afstod fra at afgive sin stemme.

Kort før afstemningen erkendte Mariano Rajoy selv sit nederlag i en tale i parlamentet, oplyser nyhedsbureauet AFP.

Læs også: Forstå sagen: Hvad sker der med Spanien og Catalonien?

puigdemont, rajoy, regioner, historie, castillien, eu, demonstrationer, protest, valg, folkeafstemning, løsrivelse, franco, økonomi, bnp, penge, finanskrise, politivold, ulovligt, lovgivning, forfatning, spanien, catalonien, løsrivelse, selvstændighed, catalanere, spaniere, barcelona, madrid, centralregering, lokalregering, selvstyre, politik, indland, udland,
Spaniens premierminister Mariano Rajoy trækker sig. (Foto: /ritzau/)

Sommervarmen fortsætter

Den netop afsluttede weekend bød på varme sommerdage med temperaturer på over 25 grader og masser af solskin. Og det ser ikke ud til, at sommervarmen forsvinder lige foreløbig. Det skriver DR.

Mandag og tirsdag bliver lidt køligere end de foregående dage, men onsdag rykker højtrykket øst for landet, hvilket sender mere varm luft i Danmarks retning, og temperaturen stiger igen.

Flere prognoser spår omkring 30 grader både torsdag og fredag, og det ser ud til at fortsætte weekenden over.

Læs også: Sommerens største modetrend: Pasteller

Stillinge Strand, Vestsjælland, sommer
Sommervarmen fortsætter. (Foto: MY DAILY SPACE)

· Mere fra samme kategori ·