
NEWS: Melania Trumps jakke stjal fokus
Melania Trumps jakke stjal fokus · Malmø: Fjerde drab på en uge · Pave Frans sender opfordring til lande om at tage imod flere flygtninge · Nimb bliver Danmarks første hotel med rooftop-pool · Det Kongelige Teater digitaliserer 300 års dragthistorie
Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Melania Trumps jakke stjal fokus
Melania Trump besøgte torsdag grænsen mellem USA og Mexico. Her besøgte hun to interneringslejre for migrantbørn, der er blevet adskilt fra deres forældre.
Men det var hendes jakke, som er kommet i fokus. Både før og efter sit besøg var hun iført en jakke med teksten “I really don’t care. Do u?” Det skriver TV 2.
Læs også: Melania Trump sagsøger medie for at ødelægge “mulighed, der kun kommer en gang i livet”
Malmø: Fjerde drab på en uge
Torsdag aften i Malmø blev en ung mand skudt og er efterfølgende død af sine kvæstelser. Det er fjerde drab på en uge i Malmø.
Det svenske politi har fokus på 3-4 forskellige grupperinger i Malmø, som kan være involveret i opgørene. Helt konkret holder politiet øje med over 200 personer. Det skriver Aftonbladet og Ritzau.

Læs også: Walmart stopper salg af skydevåben til personer under 21 år
Pave Frans sender opfordring til lande om at tage imod flere flygtninge
– Ethvert lands regering må gøre det fornuftige og tage imod så mange flygtninge, som man kan, siger paven.
Opfordringen fra pave Frans kommer midt i en intens og heftig debat om, hvordan EU skal håndtere flygtninge- og migranter. Pave Frans har i årevis opfordret verdens lande til at være mere imødekommende over for dem, der flygter fra krig og fattigdom. Det skriver Ritzau.

Læs også: Billeder fra verdens hurtigst voksende flygtningekatastrofe
Nimb bliver Danmarks første hotel med rooftop-pool
Hotel Nimb har fået et 1.300 m2 stort område med udendørspool på 60 m2, poolbar og loungeområde. Tagterrassen har en unik beliggenhed med udkig til byen og Tivoli.
Det nye loungeområde er klar til brug fra i dag. Det er ikke kun hotellets gæster, som kan nyde godt af den nye tagterrasse. Tre gange om ugen er der særlige events med spisning og musik, som alle kan få fornøjelsen af.

Læs også: Nye tiltag skal gøre Tivoli attraktiv for turister
Det Kongelige Teater digitaliserer 300 års dragthistorie
Det Kongelige Teaters kostumesamling er en af de største, ældste og bedst dokumenterede i verden. Nu kan den unikke og 300 år gamle samling tilgås på nettet i en digital dragtdatabase, der indeholder mere end 3.000 dragtdele.
Dragtdatabasen kan bruges til at dykke ned i dansk materiel kulturhistorie og kigge nærmere på alle de detaljer og dekorationer, der pryder dragterne.

Læs også: Unge strømmer i teateret