
Kulturguide: Oplevelser i juli 2018
Kulturguiden for juli 2018 indeholder oplevelser i København, Aarhus og Odense
Hvis du leder efter nogle bud på budgetvenlige oplevelser i juli 2018, så er du kommet det rette sted.
Det kan ofte være dyrt at være kulturel eller social med sine nærmeste. Men det behøver det ikke at være. Her har vi samlet de bedste og mest budgetvenlige oplevelser i juli 2018 til dig, der bor tæt på København, Aarhus og Odense.
Oplevelser i juli 2018 i København
Fredagsrock i Tivoli
Den 6. juli. Entré 175 kroner.
Tag din veninde eller kæreste under armen, og kom til Fredagsrock i Tivoli den 6. juli, hvor Citybois, Skiz og Faustix optræder. En fantastisk aften med god musik. Du kan hele sommeren tage til Fredagsrock i Tivoli, hvor nogle af de største danske og udenlandske kunstnere afholder koncerter.
Læs mere på Facebook her.
Se blodmånen på Planetariet
Den 27. juli. Entré 160 kroner.
Den 27. juli er der total måneformørkelse over Danmark. Kom med ind på Planetariet og få svar på spørgsmålene: ”Hvad er en måneformørkelse?” og ”Hvordan ser jeg den bedst?”. Når foredraget er slut, tager I ud på Amager Strand og ser måneformørkelsen igennem teleskoper. En helt speciel oplevelse.
Læs mere på Facebook her.

Grønland i Tivoli
Den 31. juli til 1. august. Entré 120 kroner.
I år kan du opleve den grønlandske kultur i Tivoli. To dages folkefest, hvor der er mulighed for at høre masser af grønlandsk musik og smage på maden. Der er lagt op til en ægte grønlandsk fest.
Læs mere på Facebook her.

Fest hos Sephora
Den 6. til 7. juli og den 13. til 14. juli. Gratis entré.
To weekender i juli holder Sephora fest i deres butik på Købmagergade i København. Den 6. juli handler det om makeup-mærket Too Faced. Så hvis du er vild med makeup, så kom til fest i Sephora den 6. juli og få en masse af vide om det lækre makeup-mærke Too faced.
Læs mere på Facebook her.
Onkel Dannys Loppemarked
Den 1. juli. Gratis entré.
Loppemarked er altid en hyggelig måde at bruge sin dag på. Hos Onkel Dannys loppemarked er der masser af vintage tøj til gode priser, og så er entréen gratis. Så vil du på shoppe-tur, uden at det skal koste en bondegård, så tag på Onkel Dannys loppemarked. Det ligger på Onkel Dannys plads på Halmtorvet lige til højre for Øksnehallen.
Læs mere på Facebook her.

Oplevelser i juli 2018 i Aarhus
Bagagerumsmarked
Den 7. juli. Gratis entré.
Ved bagagerumsmarkedet i Aarhus kan du opleve ægte retro, nostalgi og vintage i et skønt og hyggeligt miljø. Gå på spændende opdagelse og gør et godt køb samtidig med, at du og dine nærmeste får en hyggelig dag i Aarhus. Det er også muligt at få sin egen stand. Der kan desuden købes mad og drikke på markedet.
Læs mere om bagagerumsmarkedet her.

Aarhus Jazz Festival
Den 13. til 22. juli. Mange af koncerterne har gratis entré.
I over en uge kommer Aarhus til at summe af god stemning og masser af jazz. Festivallen består af over 300 koncerter fordelt rundt omkring i hele Aarhus. De fleste af koncerterne er i dagstiden, og ved mange af dem er entréen gratis.
Læs mere om Aarhus Jazz Festival her.

Grøn Koncert i Aarhus
Den 21. juli. Entré 275 kroner.
Grøn Koncert er Nordeuropas største koncertturné, og i 2018 er det 36. gang, at det afholdes. På dette års Grøn Koncert kan man blandt andet opleve Aqua, Suspekt, D-A-D, Lukas Graham og mange flere. Tag veninderne under armen og få en fed dag til Grøn Koncert i Aarhus.
Læs mere om Grøn Koncert her.

Smag på verden
Hver onsdag fra den 6. juni til 29. august. Entré 40 kroner.
Kom og smag på plantemad fra hele verden og hør om maden, naturen og de forskelle der følger med, alt efter hvor i verden, man befinder sig. Man kan blandt andet høre om, hvorfor maden man spiser i troperne er så stærk, og hvorfor man i landene ved middelhavet spiser oliven. Det foregår i væksthusene på Science Museet.
Læs mere om Smag på verden her.

Sommer Bingo-Banko
Den 5. juli og den 26. juli. Entré 30 kroner.
Kom og få en sjov aften med veninderne, når Aarhus Brætspilscafé udlodder sjove, fede og flotte præmier til Sommer Bingo-Banko. Man kan blandt andet vinde et fedt brætspil, et årskort til caféen (værdi 395 kroner), eller et skægt loppefund som Brætspilscaféens praktikant har købt. Efter bingo-banko er der fri adgang alle caféens spil resten af aftenen, så hyggen kan fortsætte.
Læs mere på Facebook her.

Oplevelser i juli 2018 i Odense
Torsdagskoncert
Hver torsdag i hele juli. Gratis entré.
Tag til torsdagskoncert i Kongens Have i Odense, hvor du kan opleve hygge og koncerter med kendte danske kunstnere samt lokale upcoming bands midt i centrum af Odense.
Læs mere om torsdagskoncerterne her.

ArtWeek 2018
Den 28. juli til 4. august. Entré 50 kroner.
ArtWeek 2018 er en kunstudstilling, hvor 47 kunstnere fra hele Europa udstiller deres kunst og arbejder. Det er muligt at se kunstnernes værker, og få en snak med dem imens de arbejder. Der er desuden musik og foredrag om kunst. Det foregår i DOK5000 – hallen.kir
Læs mere om ArtWeek 2018 her.

Grøn Koncert i Odense
Den 27. juli. Entré 275 kroner.
Grøn Koncert er Nordeuropas største koncertturné, og i 2018 er det 36. gang, at det afholdes. På dette års Grøn Koncert kan man blandt andet opleve Aqua, Suspekt, D-A-D, Lukas Graham og mange flere. Tag veninderne under armen og få en fed dag til Grøn Koncert i Aarhus.
Læs mere om Grøn Koncert her.

Kirsebærfestival og DM i jetski
Kirsebærfestival: Den 20. juli til 22. juli. Gratis entré.
DM i jetski: Den 21. juli. Gratis entré.
DM i jetski bliver afholdt på Nordstranden i Kerteminde tæt på Odense, hvilket er en god beliggenhed, da Kirsebærfestivallen er i samme weekend. Så nyd dine smagfulde kirsebær og se DM i jetski samtidig!
Læs mere om Kirsebærfestivallen og DM i jetski her og her.
