Læs også:

Close

Der er dømt fine festivalfornemmelser på årets festivaller

Kultur  | 

Festivalsæsonen er over os. Folk valgfarter til de mange hyggelige festivaller landet over. Men danskerne vil have luksus på de forskellige festivaller

Danskerne vil have luksus, når de er på festival – og landets festivaler gør mere og mere ud af at give gæsterne luksuriøse festivaloplevelser og tilbyde dem unikke services for at skille sig ud. Det er nemlig blevet big business at forkæle gæsterne. Du kan sove som en kongelig i hytter, få morgenmaden serveret i teltet, få vasket dit tøj gratis, sippe årgangsvin og sætte tænderne i økologisk mad. Konceptet hedder ’glamping’ – og det bliver mere og mere udbredt.

Festivalsæsonen er over os. (Foto: Polfoto)

Øredøvende larm, uhumske toiletter, klamme badeforhold, ulækker mad, varme øl og hærgede telte, som næsten ikke kan stå oprejst. Sådan tænker mange om festivallivet. Men sådan forholder det sig langtfra, når landets festivaler snart åbner – bare læs her, hvad nogle af landets største festivaler tilbyder af luksus-services …

Sommerens festivaller

• Heartland: 31. maj til 2. juni

• Roskilde Festival: 1. juli til 8. juli

• Nibe Festival: 4. juli til 7. juli

• Langelands Festival: 21. juli til 28. juli

• Skanderborg Festival: 8. august til 12. august

Forudbestil dine iskolde øl på Roskilde Festival

Skal du på Roskilde Festival, behøver du ikke at sove på en slap luftmadras i en altomklamrende sovepose eller nøjes med snasket fastfood. På landets største festival kan du bo i Tent Lodges, hvor sengen er redt med dyne og pude, når du ankommer. Hver telthytte har et udendørs siddeområde, hvor du kan nyde solen – mens du kan lade din mobil op indenfor. Og går du efter titlen som ’Verdens bedste ven’, kan du forudbestille iskolde Tuborg og Somersby til campen. Vil du lave din egen mad, kan du købe grøntsager i festivalens særlige supermarked, som Kvickly står bag, og tilberede den på en af festivalens mange grills.

Øl, alkohol
På Roskilde Festival kan du forudbestille dine øl. (Foto: MY DAILY SPACE)

Gratis vaskeservice på Nibe Festival

Nibe Festival tilbyder luksus til op over begge ører! Så du behøver ikke at slæbe slatten toast og varm dåsemakrel med. Du kan bo i LUX-campen, hvor du kan starte dagen med lækker morgenmad, mens medhjælperne i LUX-campen yder service det meste af døgnet. Derudover tilbyder festivalen gratis vaske-service sammen med Electrolux, så luksuscamperne kan få vasket tøj. Man afleverer bare sit beskidte tøj, og så bliver det gjort rent i Electrolux’ nye PerfectCare vaskemaskine. Servicen er helt gratis, men er forbeholdt gæsterne med ægte hang til luksus – og som nægter at gå med beskidte jeans.

Nibe Festival forkæler gæsterne med luksus-service
Nibe Festival forkæler gæsterne med luksus-service. (Foto: PR)

Svinelækre festivalsuiter på Smukfest

På Smukfest kan du bo helt unikt. Festivalen har forvandlet 20 frilandsgrisehytter til svinelækre festivalsuiter, der holder regnen ude og hyggen inde! Der er redt op med dyner, puder og linned til to personer, når du ankommer – og der er lys og strøm, så du kan få nyt liv i din telefon, mens du selv lader op. Og du kan feste amok med ro i maven, for alle hytter kan aflåses, så dine værdifulde ejendele er i sikkerhed. Hytterne ligger direkte ud til Skanderborg Sø med alt, hvad det indebærer: badebro, frisk søluft og en mageløs udsigt.

’Glamping’ på Heartland

På Heartland var camping so last season! Sammen med det internationale designmagasin RUM havde man skabt Glamping Camp. Campsitet bestod af 33 luksus Boutique Tents, som var placeret tæt ved skovbrynet nær campingområdet i en indhegnet lejr med egne toilet- og badefaciliteter og eget loungeområde. Alle Boutique Tents var indrettet af redaktørerne af RUM med eksklusivt dansk interiør og design, der blandt andet bestod af senge med dyner og puder, badehåndklæder og belysning. Så kan det vist ikke blive mere luksus!

Hvis du heller ikke er til det almindelige telt, så findes der heldigvis alternativer. (Foto: Polfoto)

Luksus-hygge på Langeland

På Langeland Festival tager man VIP-begrebet alvorligt – og der dømt ægte luksus på årets festival! Der er VIP-parkering tæt på campen, VIP-check-in, VIP-bar, grønne arealer tæt på festivalpladsen og badestrand. Og er du sulten foregår morgenmad, frokost og middag i VIP-restauranten, mens der er fri kaffe, the og saft samt lækker kage hver eftermiddag. VIP-campen er et indhegnet område, hvor et serviceminded og dygtigt security-crew sikrer, at det kun er VIP-gæster, som har adgang. Så kan du fokusere på at hygge med dine venner og familien, bade, slappe af, netværke og feste – og nyde musikken.

Hvem sagde, at man ikke kan være et luksusdyr og tage på festival …

Udsigten fra Rue Mark i aftes… Ses vi på #llf18? Billetlink i bio!

A post shared by Langelandsfestival (@langelandsfestival) on

 Læs også:

Festival eller ferie …

Roskilde Festival, ros, roskilde, festival, fest, musik, kultur, sikkerhed, politi, terrortrussel, terror, afspærringer, pet, trussel, festivalgæster,

· Mere fra samme kategori ·