
Derfor skal du prøve at windsurfe
Nu hvor Danmark endelig viser sig fra en fantastisk side med masser af sol, så er der gode muligheder for mange forskellige udendørsaktiviteter. Det sjoveste jeg har prøvet, er helt klart windsurfing
Måske har du hørt om det, måske har du ikke. Men en ting er sikkert, windsurfing skal prøves. Jeg tog et tre timers kursus hos Copenhagen Surf School, og det er noget af det sjoveste, jeg har prøvet, selvom det også er lidt hårdt og kræver noget koncentration. Det er en perfekt udendørs aktivitet, som på ingen måde er særlig dyr, og lige nu er det perfekt windsurfing vejr, så det er bare med at komme ud.

Tre timers kursus i windsurfing
Min kæreste og jeg havde booket et tre timers kursus hos Copenhagen Surf School, som ligger ude på Amager Strand. Jeg havde ikke særlig høje forventninger til mine evner til at holde balancen på et surf bræt. Jeg var stensikker på, at jeg ville falde i vandet mindst 50 gange.
Vi var cirka 12 personer på holdet, og kurset startede ud med, at vi fik en introduktion til boardet, og hvordan det fungerede. Derefter blev vi introduceret i, hvordan vi kom op på boardet, drejede og vendte det. Det tog maks 20 minutter, og derefter var vi parate til at gå i vandet.
Lad mig starte med at sige, at det var meget nemmere, end hvad jeg havde regnet med. Jeg faldt ikke i vandet en eneste gang, og det var meget få personer, som rent faktisk faldt i. Så det skal i hvert fald ikke skræmme dig, at du tror, du falder i vandet 24/7, for det er jeg næsten sikker på ikke bliver tilfældet.

Du skal prøve windsurfing, fordi …
Min oplevelse har været enormt positiv. Jeg synes det var helt vildt sjovt, især fordi jeg følte mig næsten som en ekspert, fordi jeg ikke røg i vandet. Det var sjovt, fordi man hurtigt lærte det, så man faktisk på de tre timer nåede at stå på boardet i længere tid.
Det er en anderledes men rigtig fed aktivitet. Både mig og min kæreste havde det rigtig sjovt, og vi har allerede aftalt med et vennepar at vi skal ud igen. Det er ikke dyrere end en bytur, og pengene er givet meget bedre ud. Du får både rørt dig og nydt det lækre vejr, på en fantastisk sjov måde. Så hvis du er frisk på at prøve noget sjovt og anderlededes skal du helt klart vælge at windsurfe.
Copenhagen Surf School
Copenhagen Surf School ligger ude på Amager Strand. De har flere forskellige slags kurser, og så kan du købe klippekort, hvor du kan spare mange penge. For tre timer koster det 600 kroner, men hvis du er studerende, får du 100 kroner rabat i weekenden og 200 kroner rabat i hverdagen.
Ole og Rasmus, som er ejere af Copenhagen Surf School, er virkelig søde og dygtige til at lære fra sig. De efterlader dig ikke ude på vandet, men surfer selv rundt og holder øje med at alle mand klarer sig. Hvis de kan se, at nogen står og kæmper med noget, er de enormt hurtige til at komme og hjælpe.
De er også blevet nomineret af AOK som Byens Bedste 2018, så jeg er bestemt ikke den eneste, som har haft en enormt positiv oplevelse hos dem. Så hvis du syntes, at det lyder som noget for dig, kan du bestille tid lige her.

Læs også: Hvis du har spillet The Sims, er du både sundere og gladere
Læs også: Nu kan jeg endelig, med god samvittighed, drikke spandevis af Pepsi Max