Læs også:

Close
NemID, nøglekort, Nem ID, IT, sikkerhed, netbank, mobilbank, app, teknologi, smartphone, netbank,

NEWS: Slut med papkort – nu kan du få NemID som en app

Nyheder  | 

Slut med papkort – nu kan du få NemID som en app · Flere tager på rollespilsferier · København og Malmø går sammen om øresundsmetro · Danskerne: Dårlige ledere skal fratages retten til at være chefer · Eksperter: Ældre britiske EU-modstandere er ved at dø · Nydanskere i ny dokumentar: Politiet går efter os på grund af vores hudfarve

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Slut med papkort: NemID bliver også en app

Nu kan du slippe for at lede efter den rigtige talkombination på det sammenfoldelige nøglekort, hver gang du skal betale en regning. Det skriver TV2. Digitaliseringsstyrelsen og Finans Danmark lancerer nemlig ”NemID-nøgleapp”, der skal ses som et supplement til det eksisterende nøglekort.

Ingen af de to instanser har givet en officiel udmelding om appens lancering, men det er altså allerede nu muligt at downloade den til både iOS og Android.

Foretrækker du at bruge det fysiske kort, har du stadig muligheden for det – og ingen bliver tvunget til at tage mobilappen i brug. Rent lavpraktisk vil du kunne bruge den nye NemID-app i de situationer, hvor du i dag skal finde det laminerede nøglekort frem. I stedet for at blive bedt om en sekscifret kode, får du fremover valget om at godkende via din telefon. Derefter skal du logge ind på appen ved hjælp af dit fingeraftryk eller en personlig kode, og derefter kan du ved at swipe godkende indlogningen på computeren. Du skal altså ikke til at aflæse og huske en række cifre.

Den nye app kommer, selv om NemID er ved at blive afviklet. Efter flere forlængelser udløber den eksisterende NemID-kontrakt i midten af 2021, og til den tid skal et nyt system være implementeret. Derfor er der en udbudsrunde i gang, hvor tre firmaer kæmper om at blive leverandør til det kommende MitID.

NemID, nøglekort, Nem ID, IT, sikkerhed, netbank, mobilbank, app, teknologi, smartphone, netbank,
NemID har fået en app, der skal gøre det nemmere at komme på netbanken. (Foto: Polfoto)

Flere tager på rollespilsferier

Rollespil som ferieform er en voksende tendens. Det skriver Politiken. Flere vælger nu at tilbringe deres fridage i en anden verden, end den de befinder sig i til dagligt. Rollespillene har også udviklet sig fra primært at være hekse, trolde og orker som man kendte fra eventyr og computerspil, til westerns a la serien Hell on Wheels, som en Crawley i Downton Abbey-rollespil eller som rigtige historiske personer.

Rollespilsturismens voksende succes passer med, at den kreative turisme vokser, mener forsker i turisme og oplevelsesøkonomi Peter Kvistgaard fra Aalborg Universitet.

– Det med, at turisme er knyttet til lande, kan vi glemme alt om. Det handler i stigende grad om events og om, at folk gerne vil have meningsfulde oplevelser. De vil være aktive og involverede, siger Peter Kvistgaard, der også mener, at internettet gør det lettere at finde fællesskaber med andre, der har samme interesse, som man selv dyrker.

– Hvis folk finder et narrativ (en fortælling, red.), som de kan se sig selv i, rejser de gerne gennem hele verden for at deltage, siger han.

Tyskland er størst, når det handler om at rollespille – eller larpe, som det kaldes i miljøet. Hvert år samles 10.000 mennesker til Tysklands største rollespil, som i år løber fra 1. til 5. august og sælges på at være for hele familien.

Mange af os forestiller os nok, at rollespil er lidt ligesom drengen her i Danish Dynamite gør det. Sådan er virkeligheden dog ikke helt (længere). 

https://www.youtube.com/watch?v=TFeZmIbRrSs

Læs også: Skal du til halloween-fest? Blive inspireret af 33 af de vildeste kostumer fra dansk cosplay

København og Malmø går sammen om øresundsmetro

Flere arbejdspladser, kortere rejsetid og flere investeringer i Danmark, det er bare nogle af fordelen, som Danmark kan se frem til, når Danmark og Sverige efter planen forbindes med en øresundsmetro i 2035. Det fortæller overborgmester i Københavns Kommune Frank Jensen (S) og Malmøs borgmester, Katrin Stjernfeldt Jammes (S), på et pressemøde i Malmø mandag til Ritzau.

– Øresundsmetroen, der skal forbinde Malmø og København, er gået fra at være en vision, som jeg drømte om for seks til syv år siden, til at kunne blive en realitet, siger Frank Jensen.

Metroen skal have afgange med halvandet minuts mellemrum, og rejsetiden mellem Malmø og København bliver cirka 23 minutter. Det er næsten en halvering af rejsetiden med toget.

– Metroen er af strategisk betydning for Nordeuropas hotteste arbejdsmarked. De nordiske lande har nu mulighed for at blive et vigtigere punkt på det europæiske kort, siger Katrin Stjernfeldt Jammes i en pressemeddelelse.

Nu skal vi snart kunne tage metroen mellem København og Malmø. (Foto: Ritzau)

Danskerne: Dårlige ledere skal fratages retten til at være chefer

Elendige chefer skal ikke længere kunne køre mennesker i sænk uden konsekvenser. Fagforeningen Krifa kræver handling, og danskerne er enige, viser ny undersøgelse. Seks ud af 10 danskere mener ifølge en ny undersøgelse, som Gallup har lavet for fagforeningen Krifa, at der findes for mange dårlige ledere, og knap 8 ud af 10 har selv haft en af de dårlige ledere, som ifølge de adspurgte aldrig burde have haft titlen og ansvaret i første omgang.

Derfor foreslår Krifa nu, at dårlige ledere skal kunne fratages retten til at lede andre mennesker, hvis de i lange perioder skaber mistrivsel og ikke ændrer adfærd. Og det er 76 procent af danskerne enige i.

– Selvom der findes flest gode ledere i Danmark, oplever vi også eksempler på ledere, der ikke løfter deres ansvar godt nok. Og de skal stoppes. Det kan ikke være rigtigt, at en leder igen og igen kan ødelægge liv uden konsekvenser. Det er præcis det samme som med læger og advokater, der jo kan få frataget deres praksis, hvis de misligholder deres ansvar. Det er jo heldigvis sjældent, det er nødvendigt, men konsekvensen er nødt til at være der. Sådan bør det også være for ledere, siger Søren Fibiger Olesen, der er formand i Krifa.

Søren Fibiger Olesen mener, at det skal gøres obligatorisk, at virksomheder årligt skal lave en anonym trivselsmåling på arbejdspladsen og specifikt spørge medarbejderne ind til lederens indsats. Det bakker 73 procent af danskerne op om. Krifa foreslår desuden, at der oprettes et register, hvor man kan slå ledere op. Her skal de registrere målingerne og blandt andet dokumentere relevant erfaring og uddannelse i forhold til ledelse – eller planer om opkvalificering.

– Vi har hverken menneskeligt eller samfundsmæssigt råd til at se til, mens dårlig ledelse stortrives i modsætning til mange lønmodtagere. Det værste er de liv, der bliver ødelagt på grund af dårlig ledelse. Mennesker, som aldrig helt bliver sig selv igen. Vi skylder dem og den næste generation at sikre, at disse ledere bliver stoppet, siger formanden.

Det vil være Arbejdstilsynets opgave at holde øje og ”anmelde” de dårlige ledere, som efter en række advarsler og påbud skal en tur i retten, hvor de i sidste ende kan få frataget deres ret til at lede mennesker. Krifa har udformet et konkret forslag til lovkrav, som præsenteres for forskellige folketingspolitikere.

– Vi taler og taler om dårlig ledelse. Nu er det altså tid til at handle, fastslår Søren Fibiger Olesen.

økonomi, penge, tid, arbejde, balance, familie, venner, unge, ung, karriere, uddannelse, shopping, rejser, oplevelser, liv, leve, opsparing, budget, invester, investering,
Dårlige chefer kan ædelægge arbejdsglæden. (Foto: Polfoto).

Eksperter: Ældre britiske EU-modstandere er ved at dø

Hvis der kom en ny folkeafstemning i Storbritannien om medlemskab af EU, ville et flertal af briterne sige ja til at forblive i EU. Det skriver The Independent.

Avisen har baseret sin konklusionen på ekspertanalyser af vælgerne. Eksempelvis skriver ekspert Peter Kellner, tidligere chef for meningsmålingsinstituttet YouGov og selv analytiker, i magasinet Prospect, at YouGov i år har gennemført 14 meningsmålinger, hvor vælgerne i Storbritannien er blevet spurgt, om det var rigtigt eller forkert at stemme for brexit ved folkeafstemningen i 2016. I 13 af afstemningerne valgte briterne at blive.

De nye resultater kommer i høj grad af, at det var de ældre briter, der overvejende stemte for at træde ud af EU ved folkeafstemningen i 2016.Der var 1,3 millioner flere vælgere, der sagde nej til brexit ved valget i 2016. Siden er over en 1,2 millioner af de ældre vælgere døde. Til gengæld har 1,4 millioner unge fået stemmeret i den samme tid. Derfor er der en naturlig årsag til den stigende britiske tilslutning til ikke at gennemføre et brexit.

Derudover skriver The Independent, at omkring en million typiske Labour-vælgere fortryder, at de stemte for brexit. Den britiske regering har afvist en ny folkeafstemning. Som planen er nu, forlader Storbritannien EU den 31. marts 2019 – efterfulgt af en overgangsperiode. Det skriver Berlingske.

Læs mere: #Brexit: Hvad sker der, hvis Storbritannien forlader EU?

brexit, eu, politik, udland, medlemsland, udmelding, artikel 50, lissabon traktaten, theresa may, forhandlinger,
Storbrittanien gad ikke EU, men vil gerne beholde EU-agenturer, der giver jobs.(Foto: Polfoto)

Nydanskere i ny dokumentar: Politiet går efter os på grund af vores hudfarve

Politiet sigter flere indvandrere og efterkommere i sager, der ender uden dom, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Tallene viser, at der i 2014 var 65 til 70 procent højere risiko for at blive sigtet for noget, man ikke blev dømt for, hvis man var indvandrer eller efterkommer af indvandrere med ikke vestlig baggrund. Det viser den nye DR-dokumentar “I politiets vold: Mørk og mistænkt”. Samtidig viser tallene, at der var 86 til 88 procent højere risiko for, at indvandrere eller efterkommere med ikke-vestlig baggrund blev anholdt uden efterfølgende at blive dømt sammenlignet med etniske danskere.

– Tallene viser, at der er noget galt et eller andet sted i systemet, siger Morten Kjærum, direktør for den internationale menneskerettighedsorganisation Raoul Wallenberg Instituttet og tidligere direktør for Institut for Menneskerettigheder.

Tallene bekymrer også Lars Holmberg, forsker i jura på Københavns Universitet.

– Vi står med nogle tal, der viser en eller anden forskelsbehandling, men hvordan man finder ud af præcis, hvad der ligger bag, er faktisk rigtig vanskeligt. Men der er god grund til at undersøge det, siger lektoren.

Der skal være konkret mistanke mod en person, før politiet kan stoppe og sigte personen.

– Retsplejelovens regler kræver, at personen er mistænkt for at gøre noget konkret strafbart, og så skal politiet kunne forklare i en rapport, hvorfor man stoppede præcis den person, og hvad man havde forventet at finde på personen, siger Nicolaj Sivan Holst, jura-lektor ved Aarhus Universitet, der også forklarer, at det er ikke nok bare at henvise til en persons hudfarve – heller ikke selvom indvandrere og efterkommere optræder oftere i kriminalitetsstatistikkerne.

Politiet selv siger, at der ikke er tegn på, at danske betjente behandler folk forskelligt alt efter hudfarve eller etnisk baggrund. Ifølge Politidirektør i Rigspolitiet, Svend Larsen, følger politiet nemlig nøje med i, hvad der sker i politikredsene, og om folk klager over forskelsbehandling.

– Jeg kan hverken afvise eller bevise det. Jeg kan se, at meget få klager over at blive forskelsbehandlet af dansk politi, siger politidirektøren, der henviser til Den Uafhængige Politiklagemyndighed, som ifølge ham er den instans, som behandler og holder øje med klager over politiet.

Men den Uafhængige Politiklagemyndighed fortæller til DR-dokumentar, at de ikke fører statistik over klager vedrørende diskrimination. Det har ikke politidirektøren ingen kommentarer til.

Politi, dansk politi, Danmark, kriminelle
Dansk politi anklages for at gå efter hudfarve, når de sigter danskere, indvandrere og efterkommere. (Foto: Scanpix Danmark)

· Mere fra samme kategori ·