Læs også:

Close
Majfund collage

Majfund: Månedens vigtigste skønhedsnyheder til dig

Skønhed  | 

Så blev det maj og dermed også tid til en masse skønhedsnyheder, som skønhedsredaktør Tina gerne vil dele

Det vrimler med skønhedsnyheder, og det er nærmest svært at udvælge de vigtigste. Men her får du de vigtigste.

Fokus på fødder og albuer

Med maj i fokus, skal der også ses på både mine albuer og hæle – ja, de har været på vinterophold. Men nu skal de luftes. Og derfor er Exuviance’s Heel & Elbow creme genial. Den har både AHA, PHA og E-vitamin i sig, og formularen er udviklet, så den effektivt eksfolierer og ikke mindst reparerer tør, sprukken og hård hud på fødderne, albuer, knæ og hænder. Og DET har jeg i hvert fald brug for efter denne lange vinter. Det er altid, de områder, der bliver forsømt. Men ikke i år. Efter at have brugt den i tre uge cirka 3  gange om ugen (den kan dog bruges hver dag, men det nåede jeg aldrig), kan jeg virkelig mærke, at områderne er blevet blødere og glattere.

heel and elbow exuviance creme

Exuviance Heel & Elbow cream, 298 kr., exuviance.dk anviser forhandler

Jeg vil have lakker og farver

Essies nye forårskollektion 2018 er lige til at blive glad i låget over. Jeg er fan af alle farverne, men skulle jeg vælge en må det blive den koralfarvede, der er indbegrebet af forår. Det er iøvrigt også mega pænt at have flere farver på samtidig, og dette passer disse farver rigtig godt til.

essie neglelakker forår 18

Essie lak, 99,95 kr., magasin.dk

Pas på håret

Husker du at passe på håret, når det skal føntørres eller bruger for eksempel glattejern? Det er super vigtigt, og virkelig ikke værd at spare væk. Denne Heat protection mist fra Toni&Guy synes jeg, du skal prøve. Det er en varmebeskyttende mist, der både beskytter mod varmen men også forebygger, så dit hår ikke knækker. Den duer op til 230 grader – men dette er også omkring maksimumgrænse, hvis du ikke vil skade håret. Det sprayes i det fugtige hår, der derefter redes igennem.

HEAT_PROTECTION_MIST toni&guy

Toni&Guy heat protection mist, 54 kr., matas.dk

Vidste du
At det Londonbaserede Toni&Guy hårbrand har eksisteret siden 1960’erne, og siden da været et verdesn førende hårmærker, når det kommer til hårmode og til at skabe de nyeste hårtrends.

På min wish-liste

I forbindelse med Diptyques 50 års fødselsdag kommer de med to nye dufte, og den der hedder Fleur de Peau er klart en kommende favorit, for den er fyldt med musk, amber og iris, som jeg elsker. Den må på min wish-liste til en dag, når der er overskud på kontoen eller der skal laves ønskeliste.

FLEUR DE PEAU diptique duft

Diptyque duft, 800 kr., magasin.dk

Jeg ønsker mig det hele

Elizabeth Arden er kommet med en limited edition serie, der hedder Bronze Vibes Color Collection. Og jeg var bare fan allerede, da jeg så billedet første gang. Nu har jeg så også testet dem, og de er bare lækre. Lipglossen (der dog ikke er limited) giver masser af fugt og glans, og der fine farver at vælge imellem. Dare to Bare Bronzing Gel Pearls er til hele kroppen, og den giver et helt naturligt og solgyldent skær, hvilket er perfekt her tidligt på solsæsonen. Og har du brugt for ekstra at fremhæve og highligte noget som fx skuldre eller under øjnene.

Arden bronze lipgloss

Arden produkter, priser mellem 210-325 kr., magasin.dk

Natura Siberica

Mon Amour er ny serie fra Natura Siberica, og deres multipurpose oil er en super lækker olie, der kan bruges til “lidt af det hele”. Man skal bare påføre nogle dråber alene eller blandet med en creme og så massere det forsigtig ind i ansigtet, nakke, krop, hænder, negle eller hår spidser eller hvor man gerne vil have ekstra fugt. Jeg er i forvejen ret meget fan af Natura Sibericas mærker, der både er gode men også til en pris, der er nærmest uhyggelig billig i forhold til, hvad man ellers kan få. Der er hele 17 produkter i serien til både ansigt, krop og hår. Og serien er opbygget omkring den dyrebare rose kaldet “Rose de Grasse” samt vilde siberiske urter. Serien er rig på Vitamin A, C og E samt essentielle fedtsyrer.

NS Siberie Mon Amour Multipurpose Oil. Face, body & hair natura siberica

Multi purpose oil, 175 kr., købes i Natura Sibericas butikker

Altid høj faktor

Jeg kan ikke sige det nok gange, men gå aldrig ned på faktor – høj faktor vel at mærke. Jeg bruger selv næsten kun faktor 50, og det er jo ikke fordi, man ikke bliver brun af den grund. Denne solcreme med faktor 50 fra pHformula kan jeg godt anbefale. Den har både UVA og UVB filtre. Og så er den nærende og har højt indhold af C og E vitamin samt Q10. Den er ikke billig, men netop på solcremer er det dumt at spare. For der skal passes på den hud – i mange år.

phformula solcreme

pHformula solcreme, 429 kr. beautyakademiet.dk

Ny duft jeg måtte eje

Forår er lig med ny duft – sådan er det bare (for mig). Og jegfik denne fra Villa Flora på radaren, da jeg var inde på www.fair-nature.dk en dag. Der er flere duftvarianer at vælge imellem, men denne AÏDA er nu blevet min nye forårsduft, for den er som en stor blomsterbuket kombineret med et frugtfad. Det er parfumeurer fra det kendte Grasse, der står bag. Og jeg synes, den holder duften længe på huden.

 AIDA PRODUIT villa flora

Villa Flora duft, 449 kr. for 100 ml. edp., fair-nature.dk

Hårpudder

Jeg elsker Sachajuan, og en hair powder er en smart produkt, som jeg først har fået øjnene op for alt for sent. Pudderen er ultra fin og vægtløs, og den giver volume til håret og dejlig struktur, og håret ser vitterlig mere fyldigt ud. Det er da smart, så behøver man ikke komme alle mulige stylingprodukter i og føntørre halve timer. Det skal påføres tæt på håret og kan anvendes både i hovedbund og ud i længderne. Men fordel det godt ind. Den har ingen duft.  Den er i øvrigt drøj i brug. Jeg har haft min i over tre måneder nu, og den er ikke brugt op.

sachajuan hair powder hårpudder

Sachajuan hårpudder, 290 kr., matas.dk

Sommerhusmælken

Okay, den er ikke ny. Men jeg bliver nødt til at slå et slag for denne body milk fra Body Shop, som jeg virkelig elsker. Jeg har den i mit sommerhus, og måske lyder det mærkeligt, men jeg glæder mig faktisk hver gang til at bruge den, når jeg er der. Den dufter mega meget af kokos, og den er blevet indbegrebet af sommer for mig. Jeg elsker konsistensen, der er netop er mælkeagtigt, og den er nem at spray på og smøre ud. Den er god til tør hud, så for eksempel skinneben elsker den. Prøv den – måske du bliver lige så meget fan.

body shop kokos body milk creme

The Body Shop body milk, 95 kr., bodyshop.dk

Brun som stjernerne

Vanessa Hudgens og Gigi Hadid gør det blandet andet – så nu vil jeg også … Bruge selvbruner. Madame LA LA er et hotshot brand, som du nu også kan få i Danmark. Og den findes i to nuancer, og selvom jeg ikke er bleg af mig selv valgte jeg den lyse af dem. Den kan jeg anbefale.

dynamisk selvbrunende og perfektionerende mousse, der er designet til at skabe den ultimative LA ikoniske glød. LA tan er designet til lysere hudtoner, og udvikler sig til en jævn solbrun farve på blot tre timer, og gør huden flot og fejlfri. Moussen er formuleret med naturlige hudplejende ingredienser og er iindeholder kokosvand, som Madame La La, hvilket giver fugt og har en hudplejende effekt. Den giver en fin og naturlig nuance, der hverken er gul eller orange, og den lugter ikke og smitter næsten ikke af. Den kan uden problemer bruges samme dag, du ønsker at få lidt farve, for den giver hurtigt farve og tørrer virkelig stærkt. Jeg er fan – ligesom stjernerne.

madame la la selvbruner

Madame LA LA tan light, 325 kr., blossom.dk

Jeg elsker grape

Svenske L:a Bruket har lanceret en serie med duften af Grapefruit Leaf, så huden efterlades med en frisk duft af grape, som jeg elsker. Jeg synes virkelig, at huden føles blød og velplejet, når man har brugt den. Jeg har testet hand- & Body Wash, som er meget blid men stadig effektiv. Der er både æteriske olier i fra grape og lavendel.

l:a bruket grapefruit hand & body wash

Hand & Body Washm 189 kr. for 450 ml., magasin.dk

 

Pudderdåsernes nyeste produkt

Pudderdåserne skriver om skønhedsprodukter på deres blog, hvor de kigger kritisk på ingredienslisterne og researcher på forskning om aktive ingredienser. Det har gjort deres egen linje meget succesfuld. Senest har de lanceret Niacinamid 10 %, der netop har været nomineret til en Danish Beauty Award.

Niacinamid er B3-vitamin, der forbedrer hudens elasticitet og reducerer synligheden af pigmenteringer, rynker og fine linjer samtidig med, at det udjævner hudens tone, så synligheden af ar og rødme mindskes.

pudderdåserne niacinamid 10 procent

Niacinamid 10%, 50 ml, 195 kr., Pudderdåserne

Vores Benedikte har testet produktet i to måneder. Hun siger:

Jeg var biased, da jeg modtog niacinamid 10%. Jeg har nemlig hørt nogle fantastiske ting om produktet og set de vildeste før og efter-billeder fra andre kvinder, der (som Pudderdåserne anbefaler) bruger Niacinamid ovenpå deres T-zone-peeling fra samme mærke. Derfor blev jeg også først en smule skuffet over ikke at se mirakler på min hud, der har lidt af urenheder de sidste 17 år.

Det er unfair forventninger at have,  for ingen produkter har før kunne fjerne mine bumser. Selv om jeg stadig har uren hud, så tror jeg dog virkelig på, at kombinationen af T-zone-peeling og Niacinamid 10% kan gøre en forskel, så jeg væbner mig med tålmodighed og fortsætter i hvert fald to måneder endnu.

niacinamid 10 % før og efter hud
Før testen af produktet og nu. (Foto: Privat)

 

Læs også: Aprilfund: Så er der skønhedsnyheder til dig

Læs også: Sådan slipper du af med uren hud

· Mere fra samme kategori ·