Læs også:

Close
helsematilde, matilde trobeck, føllesskabsprisen, find en veinde, du er aldrig alen, #dueraldrigalene, ensomhed, sorg, død, alene, sociale medier, facebook, instagram, snapchat, pris, grupper, føællesskab, piger, kvinder, følelser

HelseMatilde nomineret til Fællesskabsprisen: Ingen banker på din dør, når du er ensom

Mit liv  | 

Bloggeren HelseMatilde elsker at nedbryde tabuer. Et af de største, som hun dagligt støtter og guider sine følgere i at nedbryde, er tabuet om ensomhed. Nu er bloggeren nomineret til Fællesskabsprisen for sin indsats

Bloggeren HelseMatilde er blevet nomineret til Fællesskabsprisen for hendes venindegruppe “Find en veninde – #DuErAldrigAlene”, hvor piger og kvinder kan melde sig ind og efterlyse veninder og fællesskaber, som de kan indgå i.

– Sidste år oprettede Matilde gruppen “Find en veninde #dueraldrigalene”. Gruppen har i skrivende stund 11.819 medlemmer og et hav af undergrupper. Matilde bygger bro på de social medier, i stedet for at lade dem være pæne og polerede som det ellers ofte er. I gruppen #DuErAldrigAlene, lægges der vægt på forståelse, åbenhed og fortrolighed. Der er rum til ensomhed, sorg og kedafdethed. Matilde gør en stor forskel for en kæmpe gruppe af mennesker, skriver juryen bag Fællesskabsprisen om nomineringen af HelseMatilde.

Selv er bloggeren stolt over nomineringen.

– Jeg er meget glad for nomineringen, men også lidt overrasket, fortæller HelseMatilde eller Matilde Trobeck, som bloggeren hedder på almindelig dansk.

helsematilde, matilde trobeck, føllesskabsprisen, find en veinde, du er aldrig alen, #dueraldrigalene, ensomhed, sorg, død, alene, sociale medier, facebook, instagram, snapchat, pris, grupper, føællesskab, piger, kvinder, følelser
HelseMatilde nomineret til Fællesskabsprisen: Ingen kommer og banker på din dør, når du er ensom. (Foto: Morten Svane)

Læs også: HelseMatilde: Kvinder skriver til mig, at de hader mig

#DuErAldrigAlene

Matilde har gjort det til en dyd at nedbryde tabuer. Et af de største tabuer, som bloggeren forsøger at få has på, er tabuet om ensomhed. Matilde har selv haft ensomheden tæt inde på kroppen. Både den, som mange af os oplever fra tid til anden, og som er en helt normal følelse, og så den type ensomhed, der kan komme, når vi udsættes for noget traumatisk som en stor sorg.

– Vi skal være opmærksomme på, at der er stor forskel på, hvordan vi kan føle os ensomme. I min ungdom følte jeg mig nogle gange ensom, ligesom mange andre gør på tidspunkter i vores liv. Det er en helt normal følelse at have. Det var først da min lillebror døde, at jeg virkelig følte den knugende ensomhed. Den, hvor jeg kunne mærke det i solar plexus og i brystet. Hvor jeg sad tilbage med en følelse af at jeg var ligegyldig, at jeg var helt alene og ingen skænkede mig en tanke, fortæller Matilde.

Ingen af Matildes veninder havde mistet en søskende som Matilde havde, og selvom Matildes forældre også var i sorg, havde de mistet et barn og ikke en bror, så der var stadig en forskel. HelseMatilde gik med sorgen alene i lang tid, indtil hun endelig kom i en sorggruppe, hvor hun mødte andre unge, der havde været igennem det samme som hende. Det var her, det gik op for hende, hvor vigtigt det var ikke at være alene – og måske vigtigst af alt, at hun ikke var alene.

Jeg kan så tydeligt huske hvad jeg tænkte på, da @emilyspiro tog dette billede af mig. Jeg tænkte på følelsen af, at…

Geplaatst door Helse Matilde op dinsdag 17 april 2018

Se også: Kronik: Sådan hænger kropshad og Instagram sammen

Hun bloggede åbent om sin sorg og ensomhed, og Matildes følgere responderede med deres egne oplevelser med ensomhed. I mange år mødtes Matilde med de kvinder, der skrev til hende, men med tiden voksede antallet Matilde over hovedet.

– Ret spontant besluttede jeg mig for at oprette Facebookgruppen “Find en veninde – #DuErAldrigAlene”. Det var en sommeraften. Den første dag var der allerede 500 medlemmer, som aftale at mødes til kaffe, træne sammen, og fandt nye veninder, fortæller Matilde.

I skrivende stund er gruppen vokset til mere end 12.000 medlemmer og et utal af undergrupper, hvor kvinder og piger mødes på kryds og tværs og skaber nye fællesskaber. HelseMatilde er meget stolt af, hvad gruppen har udviklet sig til.

– Det er alt fra 13-årige piger til 70-årige kvinder, der mødes og strikker tøj til børnebørnene. Det er dog helt klart mest kvinder i alderen fra 20’erne til 30’erne, der bruger gruppen. Folk er enormt søde mod hinanden i gruppen. Der er en enorm imødekommenhed, og når en ny melder sig ind, bliver de modtaget så fint. Der er en rigtig god stemning, og det tror jeg også handler om, at der er en forståelse for hinanden, som kvinder. Jeg er enormt stolt af medlemmerne i gruppen, fortæller Matilde.

I sommeren sidste år oprettede jeg "Find en veninde #dueraldrigalene" her på facebook, fordi så mange piger og kvinder…

Geplaatst door Helse Matilde op donderdag 5 april 2018

Se mere: Stort interview med Irina the Diva: Jeg har knoklet for alt, jeg har opnået

Sociale medier udstiller ensomheden

De seneste år er ensomhed, usikkerhed og helt almindelig menneskelighed i stigende grad begyndt at fylde i pressen, i samfundsdebatten og på de sociale medier. Selvom Matilde er glad for, at der er større fokus på emnet, så mener hun også, at der er lang vej endnu, indtil vi rigtig får skovlen under ensomheden.

– Ensomhed er helt sikkert blevet mindre tabuiseret, ikke mindst takket være sociale medier. Men det er samtidig sociale medier, der er med til at udstille, hvor ensom man kan være. Du bliver hele tiden bombarderet med dine venners sociale liv, og hvor sjovt de har det på Facebook, Instagram og Snapchat. Jeg havde slet ikke den samme følelse af at være alene eller ensom, da jeg var yngre, for de her medier fandtes ikke. Det bliver nærmest kastet i hovedet på en nu. Alt skal være pænt og alle har det sjovt, godt og lever et perfekt liv. Det gør, at ensomheden fylder mere, hvis du ikke selv lever det samme liv, som dem du ser på Instagram, vurderer Matilde.

Med årene har Matilde udviklet en strategi for de dage, hvor hun føler sig ensom.

Læs også: Jeg droppede fitnesspigerne for plus size-gudinderne på Insta og fik det meget bedre

– Min far sagde for nogle år siden, at jeg skulle blive venner med ensomheden. Jeg tænkte først, at det lød som noget bavl, der stod i låget på en Gajol-æske, men han har ret, for du kan ikke gå gennem livet uden at være ensom en gang imellem. Du kan også sagtens være ensom, selvom du er sammen med andre, siger Matilde og uddyber:

– Jeg har i de seneste år følt et større ansvar for selv at komme ud af min ensomhed, for der er ikke nogen, der kommer og banker på min dør. Det kan være nemt at gå i offerrollen, og det forstærker følelsen af at være alene. Det jeg gør er, at jeg prøver at rumme det. Jeg bruger Instagram til at fortælle om mine følelser af ensomhed, og så sørger jeg sørger for at lave aftaler med mine veninder og forældre, og komme ud af min boble, slutter HelseMatilde.

Du kan læse mere om Fælleskabsprisen her, og give din stemme til HelseMatilde til Fællesskabsprisen her.

træning, kost, motion, mad, sundhed, mental sundhed, forbillede, had, kommentarer, matilde trobeck, helsematilde, helse matilde, blogger, blog, sundhed, kroppen, kvindekroppen, krop, kropsimage, bodyimage, shaming, had, sociale medier, facebook, snapchat, instagram, følgere, likes, unge, kvinder, selvtillid, selvsikker, find en veninde, duerikkealene, ensomhed, sorg, veninder, kærlighed
Matilde savnede en blog, der ikke handlede om mode, og derfor startede hun sine egne skriverier på HelseMatilde. (Foto: Emily Sapiro)

· Mere fra samme kategori ·