Forbrugerombudsmanden nedlægger forbud mod firma, der sælger skoleopgaver · Forældre sagsøger 30-årig søn, som ikke vil flytte hjemmefra · Vi er – næsten – vilde med EU · Nyt medieforlig: Flertal vil tvinge Netflix og HBO til lommerne · GDPR – hvad for noget?

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Forbrugerombudsmanden nedlægger forbud mod firma, der sælger skoleopgaver

Virksomheden fixminopgave.dk skal omgående stoppe med at sælge opgave- og eksamensbesvarelser til elever på de gymnasiale uddannelser. Det har Forbrugerombudsmanden meddelt virksomheden. Forbrugerombudsmanden har samtidig bedt fixminopgave.dk om at give skrive under på, at de stopper med at sælge opgavebesvarelser, men virksomheden har ikke underskrevet tilsagnet. Derfor bliver sagen nu indbragt for og sagen bliver nu indbragt for Sø- og Handelsretten.

Forbrugerombudsmanden begrunder sin afgørelse med, at det krænker almene samfundshensyn, når virksomheden fixminopgave.dk tilbyder at skrive opgaver for elever på de gymnasiale uddannelser. Det gør det, fordi det både er i strid med god markedsføringsskik, og derudover er det efter lovgivningen forbudt for eleverne at aflevere besvarelser af eksamensopgaver, der er skrevet af en anden. Fixminopgave.dk tjener dermed penge på at sælge et produkt, som man ikke må anvende, og hvor eleverne risikerer bortvisning fra eksamen.

Forbrugerombudsmanden har også vurderet, at salg af eksamensopgaver og andre skriftlige opgaver på de gymnasiale uddannelser modarbejder formålet med de offentligt finansierede uddannelser og eksamener, hvis formål ifølge lovgivningen er at dygtiggøre eleverne gennem faglig bredde og dybde og gennem samspillet mellem fagene. Desuden skal eksamener dokumentere, i hvilken grad eleven opfylder de mål og krav, der er fastsat for faget og uddannelserne.

Hvis virksomheden overtræder forbuddet, kan straffen være bøde eller fængsel op til 4 måneder. Selskabet bag Fixminopgave.dk, En bedre fremtid IVS, har netop oplyst til Forbrugerombudsmanden, at de har overdraget deres aktiviteter til et andet selskab ved navn Fixmyassignment LTD. Derfor har Forbrugerombudsmanden også medtaget dette selskab i forbuddet.

Læs også: Nyt firma laver skoleopgaver for gymnasielever

Forældre sagsøger 30-årig søn, som ikke vil flytte hjemmefra

En højesteretsdommer har i en besynderlig retssag i USA taget stilling til, om 30-årig søn skal sættes på gaden af sine forældre.

Det er hr. og fru Rotondo, der har lagt sag an mod deres 30-årige søn. Den 30-årige vil nemlig ikke flytte hjemmefra frivilligt. Han vil heller ikke hjælpe til med det huslige arbejde, eller bidrage til huslejen. Derudover har forældrene fortalt, at den 30-årige søn Michael Rotondo hverken snakker eller omgås med sine forældre.

Først fik han høflige men bestemte advarsler om at flytte tilbage. Derefter trak forældrene en advokat ind i sagen, og fik ham til at sende sønnen opfordringer til at flytte. Han fik varsel frem til den 15. marts 2018. Forældrene har endda tilbudt ham penge for at flytte, men 1100 dollar, som svarer til lidt under 7000 danske kroner, har ikke lokket Michael Rotondo til at søge anden bolig.

Sønnen synes selv, at han ikke har fået varsel i god nok tid, og mente, at han skulle have seks måneders varsel. Dommeren forklarede dog venligt, men bestemt, at man har droppet særbehandling af familiemedlemmer i denne type sager. Dommeren forsøgte også at få den 30-årige til frivilligt at forlade huset og til at tale direkte med sine forældre, mens retten afventede. Det ønskede sønnen ikke.

Michael Rotondo gjorde det klart, at han ikke var parat til at flytte, og hævdede, at forældrene for otte år siden havde sagt, at han kunne blive hos dem, da han mistede sit job. Det gav dommeren dog ikke meget for, og dømte, at Michael Rotondo skal forlade sine forældres hus. Dommeren bestemte også, at de sociale myndigheder skal se på sagen, fordi han var bekymret for, hvordan sønnen egentlig har det.

Michael Rotondo vil nu anke sagen.

Vi er – næsten – vilde med EU

Danskerne stemmer godt nok nej til at ophæve de danske EU-forbehold, men generelt er vi et af de EU-lande, der er gladest for at være med i unionen. Det skriver Politiken.

Det er tal fra det nyeste Eurobarometer, som viser, at 76 procent af danskerne synes, at medlemskabet af EU er “en god ting”. Det er en stigning på ni procent siden efteråret, og det højeste siden 2007, lige før den økonomiske krise satte ind.

I hele EU er tilfredsheden også steget siden briterne besluttede at forlade Unionen i juni 2016. I dag er tilfredsheden i gennemsnit på 60 procent, og det betyder, at mere en hver anden EU-borger mener, at det er en fordel for vedkommendes hjemland at være med.

Europa-Parlamentet skal vælges igen om et år. Derfor spurgte undersøgelsen også ind til, hvilke emner, der optog vælgerne. Klima og miljø er vigtigst for danskerne med 56 procent, mens terrorbekæmpelse kommer ind på en andenplads med 53 procent. Indvandring er nummer tre. Generelt i hele EU er terrorbekæmpelse nummer et, mens kun hver tredje synes, at klima og miljø er det, der afgør deres stemme i den sidste uge af maj næste år.

 

Nyt medieforlig: Flertal vil tvinge Netflix og HBO til lommerne

En ny EU-afgørelse fastslår, at det skal være lovligt at beskatte streamingtjenester. Det skriver Politiken. I sidste uge fastslog EU-Domstolen, at de enkelte lande i EU kan tvinge streamingtjenester som Netflix til at bidrage til produktionen af film og tv. Det sker, efter at Netflix havde indbragt spørgsmålet for domstolen, fordi tjenesten ikke ville betale et bidrag på 2,5 procent af sin omsætning i Tyskland til det tyske filminstitut, Filmförderunganstalt, der er med til at finansiere tysk film. Et bidrag til tysk filmproduktion, som også biografer og tv-distributører i Tyskland bliver pålagt.

Netflix mente ikke, at de skulle betale, fordi tjenesten havde hovedsæde i Holland og derfor ikke skulle betale skat i tyskland. Men EU-Domstolen afviste 16. maj, at Netflix overhovedet havde grundlag for at rejse en sag om spørgsmålet, og med en ny EU-afgørelse i hånden lægger et flertal uden om regeringen nu massivt pres på kulturminister Mette Bock (LA) i de aktuelle medieforhandlinger, for ministeren har tidligere afvist at indføre en ny afgift på streamingtjenester i en ny medieaftale.

Mette Bock mener nemlig, at udfordringerne med Netflix og andre internationale giganter skal løses i en international sammenhæng. Med EU-afgørelsen mener Socialdemokratiet dog ikke, at der længere er nogen argumenter for at vente med at tvinge nettjenesterne til at bidrage til dansk kultur.

– Regeringen skal se at komme ud af starthullerne i forhold til at få forberedt en dansk lovgivning på området. Regeringen kan sådan set bare komme i gang med at formulere et grundlag, for der er et flertal i Folketinget for at gennemføre en type lovgivning som denne, der gør, at internationale aktører, der tjener rigtig mange penge på det danske mediemarked også bidrager og investerer i det marked, siger partiets medieordfører, Mogens Jensen.

Også DF og SF støtter op om at tvinge streaminggiganterne til at betale.

GDPR – hvad for noget?

Hvis du er medlem af en site på nettet, så har du måske modtagen en mail med emnet GDPR. Det meget lidt nemme navn dækker over en lovpakke, der nok må betegnes som EU’s største, mest omfattende og ambitiøse af sin slags. GDPR hedder lovpakken. Det står for General Data Protection Regulation og den handler om noget ret vigtigt, nemlig beskyttelsen af dine data på nettet.

Vejen til en lov om databeskyttelse har været lang og sej, fortæller DR. I januar 2012 fremlagde EU-Kommissionen sit første forslag om en ny datalov, der skulle erstatte den gamle lov fra 1995 og være mere opdateret i forhold til den stigende digitale virkelighed verdens borgere lever i. I marts 2013 udløb medlemslandenes frist for ændringsforslag, og der var der tikket næsten 4000 forslag ind, det største antal i EU’s lovgivningshistorie.

Landene havde samtidig forskellige interessenter, de beskyttede i processen. For lande som England og Holland, var hensynet til virksomhederne og deres konkurrenceevne vigtigst. For Tyskland var det borgernes ret til et privatliv uden registrering fremfor alt, og for Danmark vejer hensynet til sundhedsforskningen, som hviler på årelange indsamlinger fra vores unikke CPR-system, tungest.

Det endelig skub i processen kom i forsommeren 2013, da den amerikanske whistle-blower Edward Snowden fortalte, hvordan den amerikanske sikkerhedstjeneste, NSA, opsamlede store mængder data om private borgere. Data, de blandt andet får adgang til via en bagdør ind i firmaer som Google og Facebook.

Det er netop de techgiganter, der bliver påvirket hårdest af GDPR. Den nye lov har allerede vist sine første tænder, da Mark Zuckerberg blev indkaldt til endnu et møde om skandalen om Facebook og den lækage af informationer, der førte til spredning af fake news, under det amerikanske præsidentvalg i 2016.

Så hvis du læser en mail med GDPR, sikker, data eller andet i overskriften fra dine medlemssites på nettet, så brug lige fem minutter på at læse den. Det er dine private informationer, det handler om.

Læs også: Europa-Parlamentet til Zuckerberg: – Vil du huskes som ham, der var med til at ødelægge demokratiet?