Læs også:

Close
ulve, ulveflok, ulveunge, ulveunger, ulv, danmark, skove, natur, naturfredningsofreningen, eu, eu-kommissionen, folketinget, langbruget, landbrug, regler, skyde, natur, dyrebestand

NEWS: Dødstrusler får formand for ulveforening til at trække sig

Nyheder  | 

Dødstrusler får formand for ulveforening til at trække sig · Her er Lars Løkkes nye hold · Omstridt analyseselskab lukker ned efter Facebook-sag · Netflix danske drama-satsning ruller over skærmene i morgen

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

ulve, ulveflok, ulveunge, ulveunger, ulv, danmark, skove, natur, naturfredningsofreningen, eu, eu-kommissionen, folketinget, langbruget, landbrug, regler, skyde, natur, dyrebestand
Ifølge EU-regler må landmænd ikke skyde ulvene, der igen har slået sig ned i de danske skove efter mange års fravær. (Foto: /ritzau/)

Dødstrusler får formand for ulveforening til at trække sig

Formanden for foreningen Ulvefrit Danmark har modtaget dødstrusler. Han har nu valgt at forlade formandsposten, efter kun 14 dage. Truslerne er kommet, efter en hunulv blev skudt den 16. april på en mark i Ulfborg i Vestjylland.

– Jeg har modtaget to telefoniske trusler, hvor beskeden var klar: ”Den ulv, der blev skudt i Ulfborg, det var din skyld – det kan gå dig ligesådan”. Sådan lød det ordret i telefonen, siger Kim Paulsen til TV2.

Foruden dødstruslerne er Kim Paulsens Facebook-konto også blevet hacket, fortæller formanden. Her har hackerne fjernet hans foretrukne sider og grupper om ulve, 40 venner var forsvundet fra vennelisten og der var skrevet kommentarer fra Kim Paulsens profil, der ikke var fra ham.

Kim Paulsen ved ikke, hvem truslerne kommer fra, og han ønsker ikke at melde episoderne til politiet. Han fortsætter som almindeligt medlem af gruppen.

Se også: Ulven blev skudt på LA-kandidats bopæl

Du kan se nedskydningen af ulven her. Vi advarer om voldsomme billeder!

Her er Lars Løkkes nye hold

Søren Pind træder ud af politik og Esben Lunde-Larsen forlader sin ministerpost, men fortsætter i Folketinget frem til næste valg. Det betyder en rokade i regeringens rækker og i går stillede Lars Løkke Rasmussen op med sit nye hold.

Jakob Ellemann-Jensen, går fra at være Venstres politiske ordfører til miljø- og fødevareminister efter Esben Lunde Larsen (V). Det var der i og for sig ikke noget nyt i.

Til gengæld valgte Lars Løkke at trække den tidligere minister Eva Kjer Hansen, ind som minister for fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde. I 2005 gjorde Eva Kjer Hansen sig bemærket som socialminister, fordi hun udtalte, at uligheden mellem danskerne gerne måtte blive større. Hun endte dog med at trække udtalelsen tilbage. Eva Kjer Hansens mest stormfulde ministertid var dog i februar 2016, hvor hun som daværende miljø- og fødevareminister blev beskyldt for have manipuleret med tal og beregninger i den omdiskuterede landbrugspakke. Det Konservative Folkeparti, mistede tilliden til ministeren, Lars Løkke bakkede hende op, og det hele endte med, at Eva Kjer Hansen endte med at trække sig som minister.

Lars Løkkes helt store ministeroverraskelse var dog erhvervsmanden Tommy Ahlers, der er kendt fra DR-programmet “Løvens Hule”. Ahlers erstatter Søren Pind (V) som uddannelses- og forskningsminister. Han er samtidig medlem af regeringens Disruptionråd. Ahlers trækker sig nu fra fire direktørposter, men bibeholder sine investeringer. Erhvervsmanden er desuden kendt for at have kritiseret de danske politikere for aldrig at have tjent penge selv, men kun have brugt dem.

Det var dog ikke kun på ministerholdet, at der blev byttet rundt onsdag. I regeringens økonomiudvalg røg skatteminister Karsten Lauritzen (V) ud til fordel for beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V). Britt Bager overtager rollen som politisk ordfører for Venstres folketingsgruppe og Karen Ellemann (V) bliver gruppeformand.

Omstridt analyseselskab lukker ned efter Facebook-sag

Cambridge Analytica takker af efter Facebook-sag om datalæk. Det skriver avisen Wall Street Journal. Analyseselskabet kom i vælten, da det kom frem, at firmaet havde fået adgang til data fra 87 millioner Facebook-profiler, og sidenhen er firmaet blevet beskyldt for at bruge de data i et forsøg på at få Donald Trump valgt som præsident. Det afviser selskabet dog.

Det oplyser firmaet selv i en udtalelse, efter at flere udenlandske medier har skrevet om sagen onsdag aften dansk tid.

– Belejringen af mediernes dækning har drevet næsten alle selskabets kunder og leverandører væk. Som følge heraf er det blevet besluttet, at det ikke længere er muligt at fortsætte med at drive virksomheden, skriver virksomheden.

Sagen har også fået Facebook i problemer, og selskabet er blevet udsat for massiv kritik. Facebooks topchef, Mark Zuckerberg, har allerede erkendt, at selskabet har begået fejl, og Zuckerberg har måtte stå ret over for amerikanske politikere.

Læs også: Facebook-skandale: Analyseselskab suspenderer direktør og Mark Zuckerberg indkaldt til at stå ret i det britiske parlament

Se mere: 87 millioner Facebook-brugere får besked om lækage i dag

Se også: Facebook-stifter Mark Zuckerberg gled af på kritiske spørgsmål

Netflix danske drama-satsning ruller over skærmene i morgen

I morgen får Netflix første danske serie premiere. Serien “The Rain” foregår i et postapokalyptisk Danmark. En virus har udslettet det meste af den skandinaviske befolkning, og en gruppe unge kæmper for at overleve. Som du måske kan gætte dig til ud fra titlen, er virussen i regnen, og regnen dræber.

Netflix har i skrivende stund 125 millioner betalende abonnenter over hele verden, og omsatte sidste år for 70 milliarder kroner. Det er netop den slags muskler, der kræves, når en serie som “The Rain” skal kunne laves på en autentisk måde.

– Vi ønsker autentiske, lokale historier. Jo mere autentisk og lokal historien er, jo mere universelle er temaerne. Så vi stoler på, at vores partnere fortæller historier til deres marked, som de mener er autentiske og vil appellere til det marked, siger Kelly Luegenbiehl, der er vicepræsident for internationale serier på Netflix, til TV 2.

Serien foregår på dansk, men bliver lanceret til alle Netflix’ brugere over hele verden. De danske anmeldere har indtil nu givet serien lidt lunkne anmeldelser.

Forresten, tænker du, at en virus i regnen lyder helt skørt? Så kunne Videnskab.dk forleden fortælle om et studie, der viste, at næsten en milliard virusser og mere end 20 millioner bakterier, hver dag falder ned fra himlen. Så deeeet….. Ej, bare rolig. En forsker siger, at de ikke er farlige 😉

· Mere fra samme kategori ·