Læs også:

Close
I FEEL PRETTY (Foto: Scanbox)

I Feel Pretty: Bodyshaming og selvopfattelse er i fokus

Underholdning  | 

“I Feel Pretty” har dansk premiere den 31. maj. Og selvom det er en hylende morsom tøsefilm, så tager den nogle problemstillinger op, som de fleste af os nok kan relatere til

Lad os lige slå det her fast; Jeg elsker tøsefilm. Og jeg elsker komedier. Og heldigvis for mig, så er “I Feel Pretty” en mega sjov tøsefilm. Og selvom den er virkelig morsom, så tager den nogle emner op og den har et budskab, som rammer spot-on, og som de fleste af os nok godt kan nikke genkendende til.

(Artiklen fortsætter under billedet)

I FEEL PRETTY (Foto: Scanbox)
Aidy Bryant, Busy Philipps, og Amy Schumer spiller alle tre med “I Feel Pretty”. (Foto: Scanbox)
Amy Schumer

Amy Schumer (født 1981) er en amerikansk stand-up komiker, skuespiller, producent og manuskriptforfatter. Hun startede sin karriere som stand-up komiker i de tidlige 00’ere og havde sit folkelige gennembrud i 2007 i tv-programmet “Last Comic Standing”.

Mega sjove Amy Schumer spiller Renee, som er en helt almindelig kvinde, der dagligt kæmper med dårlig selvtillid og følelsen af ikke at slå til. Efter verdens mest pinlige styrt til en spinning-time, hvor hun falder af cykling, får viklet hendes hår ind i hjulet på nabo-cyklen og efterfølgende banker hovedet lige ind i cykelhjulet, vågner Renee op og er overbevist om, at hun er den smukkeste og dygtigste kvinde i hele universet.

Fuld af ukuelig selvtillid kan hun nu leve et frygtløst og fejlfrit liv, men da Renee falder og slår hovedet igen, er hendes selvtillid forsvundet, og alt er tilbage ved det gamle. Og hvad stiller man så op?

Læs også: Anmeldelse af Tully: At være mor på godt og ondt

(Artiklen fortsætter under billedet)

I FEEL PRETTY
Amy Schumer forstår at leve sig totalt ind i rollen som Renee. Her lige inden hun stiger op på cyklen, hvor hun ved et uheld revner sine træningstights! (Foto: Scanbox)

Renee bor i New York, hvor hun også arbejder. Hun arbejder for et website, og hun har kontor i en ussel kælder, sammen med hendes kollega. Renee vil gerne udfordres og prøve noget nyt, men hun har ikke selvtilliden til at søge et nyt og anderledes job, som kan give hende noget mere.

Men da hun til en spinning-time falder og slår hovedet, springer hun efterfølgende ud i livet, og søger hendes drømmejob som receptionist hos Lily LeClair, som er et dyrt high-end makeupmærke. Her ser mange af de andre ansatte ned på hende, og de forstår ikke Renees aldeles høje selvtillid.

Amy Schumer

Hun debuterede som skuespiller i filmen ”Trainwreck” (2015), som hun også var manuskriptforfatter på, og har derud- over spillet hovedrollen i ”Snatched” (2017) overfor Goldie Hawn. Schumer har en distinkt og selvudleverende stil, og hendes arbejde drejer sig oftest om emner som feminisme, køn, krop og sex.

Læs også: The Rain: Hvem er du, når regnen kommer?

(Artiklen fortsætter under videoen)

At se sit eget potentiale og tro på sig selv

Hele Renees liv bliver meget sjovere og lettere, fra den dag hvor hun falder og slår sit hoved. Herfra begynder hun rent faktisk at tro på sig selv og ændre sin selvopfattelse fuldstændig. Noget vi alle sammen kan lære af.

Mange af de problemstillinger hun møder på vejen, både inden hun får selvtilliden, men også efter, kan jeg 100 procent selv nikke genkendende til. Og det er jeg overbevist om, at mange andre kvinder også kan.

Den offentlige dialog om kvinder, bodyshaming og selvopfattelse er temaer som alle er med i “I Feel Pretty”, og selvom den har et seriøst budskab, så er den samtidig hylende morsom. Jeg forlod biografen med et smil på læben, men med en undren over hvorfor vi mennesker ikke bare lever det liv, som vi har lyst til, og gør de ting vi har lyst til, uden at vi skal spekulere over, hvad andre mennesker tænker om os.

“I Feel Pretty” har dansk premiere torsdag den 31. maj.

Filmen får fem ud af fem M’er!

rating 6

· Mere fra samme kategori ·