Læs også:

Close
celeste ng små påsatte brande bog

Vi fik en snak med den amerikanske forfatter Celeste Ng

Kultur  | 

Små påsatte brande af Celeste Ng har fra starten fået masser af omtale. Det er første gang, hun udkommer på dansk, og i den forbindelse fik vi en snak med hende, da hun var i København

Der er meget at glæde sig til, blandt andet at Reese Witherspoon allerede har købt rettighederne til at filmatisere bogen Små påsatte brande til en tv-serie, så med det in mente, ved man allerede før, man har læst bogen, at der formentlig venter en god oplevelse, som man helt sikkert skal læse, før en af streamingtjenesterne kommer med en fantastisk serie (som efter sigende bliver i 8 afsnit), og som man selvfølgelig også bliver nødt til at se. Det vi allerede nu ved om filmatiseringen er, at Reese selv skal spille med sammen med Carrie Washington. Men tilbage til bogen …

 

Fun Fact

* Shaker Heights findes i virkeligheden. Celeste voksede op i forstaden, hvor bogen foregår, og det var faktisk den, der inspirerede hende til at skrive bogen.

En anmeldelse og god start

Bogen får af New York Times Book Review følgende anmeldelse: En totalt medrivende, ofte hjerteknusende, dybt empatisk læseoplevelse.

Dette er hendes anden roman, der vandt Goodreads’ afstemning for årets bedste roman i 2017, og er nu udkommet i over 20 lande. Celeste er datter af et ægtepar fra Hongkong, der flyttede til USA i slutningen af 60’erne. Da Celeste var ti år flyttede familien til Shaker Heights, Ohio.

celeste ng bog
Sådan ser det ud, når Celestes navn skrives på kinesisk. (Foto: Privat)

Til et blogger-event afholdt i København var vi så heldige at kunne stille Celeste nogle spørgsmål omkring bogen …

Er du ikke spændt på, at din bog bliver filmatiseret som en mini-serie?

– Jeg er SÅ spændt. Jeg har allerede haft muligheden for at snakke med alle de personer, der er involveret. Det er lige fra Reese, Kerry til manuskriptforfatteren Liz Tigelaar samt produceren Lauren Levy Neustadter. Og det fede er, at de alle har en ”connection” til bogen og forstår den og ser både temaerne og karaktererne på nøjagtig samme måde, som jeg før. Det er virkelig skønt. Selvfølgelig vil nogen ting formentlig blive ændret, sådan må det være, men jeg har stor tillid til deres visioner for projektet. Så længe jeg ved, at de vil forblive tro overfor bogens ånd, så vil jeg være både glad og taknemmelig. Jeg glæder mig vildt meget til at arbejde med dem og til at den færdig.

Både Reese Witherspoon og Kerry Washington er stjerner i serien. Hvilke andre skuespillere så du gerne være med, hvis du kunne bestemme?

– Reese har jeg alle dage tænkt var drømmescenariet som Elena Richardson. Faktisk sagde jeg det til min mand, da vi sammen sad og så Big Little Lies på HBO. Kerry Washington er også super valg til at spille Mia. Så at bede om mere er næsten for meget at forlange og lidt for grådigt. Men jeg elsker tanken om, at der også er plads til upcoming skuespillerere samt at kunne hjælpe en asiatisk-amerikansk skuespiller. Okay – måske har jeg en vild drøm. Jeg elsker Jon Hamm, og tænk hvis han kunne spille Mr. Richardson.

Fun Facts
* Om 90’erne: Bogen foregår i 90’erne, og Celeste var vild med Titanic, Alanis Morissette og lavt taljerede bukser.
* Celestes efternavn udtales ING. Hendes forældre immigrerede fra Hongkong, og NG er sammensat af tegn, der betyder beauty og poetry.

Historien foregår i din gamle hjemby. Hvor meget er fiktion, og hvor meget er baseret på virkelige hændelser?

– Intet af historien er baseret på virkelige hændelser eller ting, der er sket i mit liv. Alle karaktererne er også opdigtede og fiktive eller sammenlægninger af forskellige personer, som jeg har mødt gennem årene. May Ling/Mirabelles anfægtede adoption er også fiktiv, men jeg brugte to virkelige forældremyndighedssager som inspiration; nemlig ”Baby M”, der var en sag fra starten af 80’erne samt ”Baby Jessica”, der var en sag fra starten af 90’erne. Skal jeg finde EN TING, som vitterligt er fra mit liv, er det Mias bil. Jeg kørte i en 1981 VW Tan Rabbit cabriolet, da jeg gik på high school, og den syntes jeg skulle med i bogen.

Bogen foregår i 90’erne. Kunne handlingen også være foregået den dag i dag?

– Det var bevidst, at jeg valgte, at den skulle foregå i slutningen af 90’erne. Altså før internettet, før mobiltelefoner, før SoMe, fordi jeg vidste, at karaktererne skulle have hemmeligheder, og jeg ville have, at de skulle tro på, at de kunne bevare de hemmeligheder fra deres fortid. I dag er det jo netop meget sværere at skjule din fortid. Men mange af de ting, de kæmper med som klasse- og raceforskelle er stadig et stort problem og relevante.

Hvad håber du, at dine læsere tager med sig, når de har læst bogen?

– Som forfatter synes jeg det er vigtigt ikke at give svarene på forhånd men i stedet at stille spørgsmål. Så jeg håber, at læserne vil lukke bogen og tænke på nogle problemstillinger, de måske ikke har været opmærksomme på før og endnu bedre genoverveje ting som de troede var på en måde, som måske ikke helt er sådan. For eksempel har nogle læsere fortalt mig, at de undervejs mens de læste den første var på nogle af karakterernes side, hvor de undervejs rent faktisk skiftede side og ikke brød sig om dem senere i historien. Det er NØJAGTIG det, jeg ønskede mig, og det synes jeg er fantastisk, hvis det er muligt at opnå et sådan tankespind blot med mine ord. Det er netop en af de skønne ting ved fiktion, at den kan være fyldt med kompleksitet og facetter. Hvis jeg kan få mine læsere til at være mere opmærksomme på, hvor mange sider, der kan være på den samme ting eller sag, så er jeg lykkelig.

 

celeste ng små påsatte brande bog
Der var fine marengs til blogger-arrangementet, hvor Celeste Ng var i København for at fortælle om bogen. (Foto: MY DAILY SPACE)

Bogens handling

– Bogen udkom i USA sidste år, og den strøg direkte ind på toplisterne, og ikke mindre end 25 medier udpegede den som “en af årets bedste bøger”. Bogen handler kort fortalt om forstaden Shaker Heights i Cleveland, hvor der er styr på tingene, eller … Der er styr på alt ind til Mia Warren, der er en gådefuld kunstner og alenemor, ankommer til kvarteret med sin teenagerdatter Pearl. Her lejer de et hus af familien Richardson, der selv har to børn. De fire børn drages magnetisk mod hinanden. Men Mia har en mørk fortid, der kan forstyrre roen i det velordnede kvarter.

Små påsatte brande celeste ng bog
Celeste Ng er nu også oversat til dansk. (Foto: Kevin Day Photography)

 

Reese Fun Fact
Celeste fortalte, at en af de ting Reese havde lagt vægt på som begrundelse for at ville filmatisere bogen var, at hun har fokus på kvindeemner eller issues, nøjagtig som man har set i The Handmaid’s Tale og Big little Lies. Allerede med den udmelding kan man ikke andet end glæde sig til filmatiseringen.

At huske hvor man kommer fra

Under interviewet fortæller Celeste også gentagne gange om det at være asiat og bo i et land, hvor der ikke er mange “som en”. For eksempel fortalte hun, at hendes mor altid forsøgte at købe legetøj, dukker og bøger, som Celeste kunne spejle sig i. Og de var ikke nemme at støve op – for dem var der ikke mange af. Hendes mor var rent faktisk så fast besluttet på at finde asiatisk-udseende dukker, at Celeste var 14 år, da hun endelig fandt en og gav hende den. Måske lidt sent, men for Celeste betød det vitterlig noget, og hun har den dag i dag stadig dukken.

Små påsatte brande celeste ng bog

 

Følg hende …

Du kan følge hende på www.celesteng.com eller på Twitter: @pronounced_ing.

Læs også:

Derfor er anti-inflammatorisk kost godt

Maria Borelius, health, sundhed, anti-inflammatorisk livsstil, bøger, bog, books, HarperCollins Nordic DK, HarperCollins Nordic

· Mere fra samme kategori ·