Læs også:

Close
Opfinderen Peter Madsen, også kaldet Raket-Madsen poserer i en ubåd. (Foto: Ritzau Scanpix)

NEWS: 11. dag i retssagen mod Peter Madsen: – Han er farlig og ikke normal

Nyheder  | 

11. dag i retssagen mod Peter Madsen: – Han er farlig og ikke normal · OK18: Hestepærer læsset af foran Moderniseringsstyrelsen · Ungdomsmediet Format lukker, otte måneder efter det åbnede · En varevogn påkører og dræber ti personer i Canada · Storbrittaniens kongehus byder velkommen til en lille ny · Dagens billede: Dronningens gravmæle er sat op i Roskilde Domkirke

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

11. dag i retssagen mod Peter Madsen: – Han er farlig og ikke normal

På 11. dagen for retssagen mod ubåds- og raketbyggeren Peter Madsen for drabet på den svenske journalist Kim Wall, blev den sidste del af opfinderens mentalerklæring læst op, og anklager Jakob Buch-Jepsen mener, at der er tale om et seksuelt motiveret drab. Det skriver DR og TV2.

Ifølge ham, er det en skærpende omstændighed sammen med den efterfølgende partering af liget, som Peter Madsen har erkendt. Derudover er det ifølge anklageren skærpende, at gerningen var planlagt, at gerningsmanden udviste særlig hensynsløshed, og at gerningsmanden udnyttede ofrets værgeløse stilling. Derfor kræver anklageren livstid til Peter Madsen.

– Vi er oppe i den allegroveste kategori, fordi vi taler om forberedt seksualdrab. Det kan der ikke herske nogen tvivl om. Og så sker der endda efterfølgende partering. Det er anklagemyndighedens opfattelse, at der kan gives livstid, når vi er oppe i den allergroveste kategori. Denne sag er blottet for formildende omstændigheder. Der er kun skærpende omstændigheder, sagde han i retten.

Hvis ikke, at Peter Madsen kan idømmes livsstid, så kræver anklageren, at han bliver idømt forvaring, som er en tidsubestemt straf, som oftest afsones i Herstedvester Fængsel, hvor der er ekstra psykologhjælp. Her er det domstolene, der vurderer, hvornår en person er klar til at blive løsladt.

lig, torso, efterforskning, efterlysning, journalist, opfinder, danmark, indland, uc3 nautilus, ubåd, vand, københavns havn, amager, kim wall, peter madsen, nautilus, drab, mord, krimi, københavns politi, kvindetorso, kvindelig, død, kvinde, mand, interview, reportage, københavns politi, efterlysning, sm, sm-miljø, sex, forklaring, byretten, københavns byret, retsmøde, anklager, forsvarer
Anklager Jakob Buch-Jepsen har spurgt ind til alt fra forløbet på ubåden til Peter Madsens seksuelle præferencer under de mange retsmøder. (Foto: /ritzau/)

– Peter Madsen er ikke normal. Han er farlig for andre mennesker, sagde specialanklager Jakob Buch-Jepsen og understregede, at forvaring tidligere blev kaldt psykopatforvaring, og at Peter Madsen bliver betragtet som en mand med psykopatiske træk i de mentalundersøgelser, der er lavet af ham. Her beskrives hans seksualitet også som stærkt afvigende. Det der kaldes polymorf pervers.

Ifølge anklagemyndigheden blev Kim Wall bundet fast, udsat for et brutalt og planlagt seksualdrab og efterfølgende parteret.

– Kim Wall var et tilfældigt og uskyldigt menneske, der ingen relation havde til Peter Madsen. Hun var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt og endte med at blive tortureret, dræbt og parteret. Der kan i sagen være tvivl om, hvorvidt Peter Madsen har dræbt Kim Wall ved halsoverskæring eller kvælning, men det er ikke noget, der skaber tvivl om, at han har dræbt hende med vilje, lød det fra Jakob Buch-Jepsen.

Peter Madsen er tiltalt for drab, anden kønslig omgang end samleje, usømmelig omgang med lig og forskellige brud på søfartslovgivningen under en sejltur i ubåden UC3 Nautilus i august 2017. Han nægter sig skyldig og hævder, at Kim Wall døde i en ulykke. Han har erkendt, at han efterfølgende i en form for choktilstand besluttede sig for at partere liget.

Der falder dom på onsdag, den 25. april, klokken 13.

Læs om hele sagen her: Forstå sagen: Ubåden, den dræbte Kim Wall og Peter Madsens skiftende forklaringer

Opfinderen Peter Madsen, også kaldet Raket-Madsen poserer i en ubåd. (Foto: Ritzau Scanpix)
Opfinderen Peter Madsen, også kaldet Raket-Madsen poserer i en ubåd. (Foto: Ritzau Scanpix)

OK18: Hestepærer læsset af foran Moderniseringsstyrelsen

Natten til mandag har aktivister lagt en kæmpe bunke hestepærer ude foran Moderniseringsstyrelsens dør. Et medfølgende brev viser, at hestepærerne skal opfattes som en kommentar til de igangværende overenskomstforhandlinger, hvor Moderniseringsstyrelsen, med Innovationsminister Sophie Løhde (V) i spidsen, er en del af statens forhandlingsdelegation.

– Kære Moderniseringsstyrelse. Under OK18 har I fyldt os med lort. I har skidt på de offentligt ansatte og nægtet at anerkende basale krav om ordentlige arbejdsforhold. Her får I lort retur. Vi undskylder til rengøringspersonalet, der sandsynligvis kommer til at fjerne dette. Aktionen er ikke rettet mod jer. Vi beklager, står der ifølge TV2 i et brev, der blev afleveret samtidig med bunken.

Moderniseringsstyrelsen bekræfter hændelsen og fortæller, at man ikke kommer til at foretage sig mere end at rydde op. Hændelsen bliver ikke meldt til politiet. Det skriver Ritzau.

Læs mere her: OK18: Forstå sagen om den mulige storkonflikt, og hvad den betyder for dig

"Tak for lort."

Geplaatst door TV 2 NYHEDERNE op maandag 23 april 2018

Ungdomsmediet Format lukker, otte måneder efter det åbnede

JP/Politikens Hus lukker ungdomsmediet Format, efter kun otte måneder. Det skriver Politiken. Ideen med Format var at formidle til en målgruppe af unge mellem 20 og 30 år, som primært får deres nyheder via sociale medier.

– Vi laver et strategiskifte for Format, hvor vi går fra nu at have fokus på brede nyheder til at være mere fokuseret på helt klare nicher. I første omgang bliver der tale om to nicher: Den, der hedder Skærm, der handler om streaming, tv og serier, og Shero, som fokuserer på livsstil til et helt ungt kvindepublikum, siger Poul Madsen, chefredaktør på Ekstra Bladet, til MediaWatch.

Format-navnet fortsætter som en samlet paraply for nichemedierne, der i fremtiden vil beskæftige seks mand.

format, medie, ungdomsmedie, nichemedie, lukke, lukker, unge, journalistik, nyheder, livsstil
Ungdomsmediet Format lukker, otte måneder efter det åbnede. (Foto: Screendump)

En varevogn påkører og dræber ti personer i Canada

Ti personer er døde og femten sårede, efter en varevogn påkørte fodgængere i Toronto i Canada. Den mistænkte chauffør, en 25-årig mand, flygtede fra stedet, men blev senere anholdt. Han er ikke kendt af politiet i forvejen. Det skriver Ritzau.

Byens politichef mener, at det ligner en bevidst handling, og politiet er ved at undersøge de mulige motiver. Episoden har dog ikke fået myndighederne til at optrappe sikkerheden på et nationalt niveau, fortæller landets minister for national sikkerhed, Ralph Goodale.

Storbrittaniens kongehus byder velkommen til en lille ny

Hertuginde Catherine har født hendes og prins Williams tredje barn, og det var et storsmilende forældrepar, der præsenterede den femte i rækken af tronarvinger foran St. Mary’s Hospital i London. Storbritanniens lille, nye prins sov sig igennem sit første møde med verdenspressen.

– Deres kongelige højheder vil gerne takke alle de ansatte på hospitalet for den omsorg og behandling, de har fået. De vil også gerne takke alle for deres varme lykønskninger, lyder det ifølge BBC i en udtalelse ifølge DR.

Dagens billede: Dronningens gravmæle er sat op i Roskilde Domkirke

15 års arbejde er nu fuldført, efter at Dronning Margrethes gravmæle nu er på plads i Roskilde Domkirke. Det er den danske billedhugger og professor Bjørn Nørgaard, der har udformet kisten. Der er tradition for, at den royale familie begraves i Roskilde Domkirke, og dronningen bliver begravet ved siden af næsten 40 danske konger og dronninger fra den tidlige middelalder og frem til i dag.

· Mere fra samme kategori ·