Læs også:

Close
sibirien, kulde, vinter, sne, is, fygning, snefygning, frost, minusgrader, danmark, februar, chillfaktor, vind, sne, slud, glat, siglat, is, vejret,

NEWS: Nu bliver det billigere for pendlere at krydse Storebælt

Nyheder  | 

Nu bliver det billigere for pendlere at krydse Storebælt · Ulven blev skudt på LA-kandidats bopæl · Storkonflikt afblæst: Parterne indgik overenskomst · Macron og Trump plantede et træ: Nu er det i karantæne · Britisk indenrigsminister trækker sig efter migrant-sag · Karavane af migranter nærmer sig USA’s grænse

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Nu bliver det billigere for pendlere at krydse Storebælt

DSB har valgt at sænke prisen på pendlerkort til dem, der rejser over Storebælt for at arbejde. Det sker, fordi regeringen og Dansk Folkeparti har sænket afgiften for tog over Storebælt.

– I stedet for at sprede rabatten bredt, så ingen kan mærke den, så har DSB valgt at give den til de kunder, der hver dag krydser Storebælt. Der er tale om en mærkbar rabat for den enkelte pendler, siger Flemming Jensen, administrerende direktør i DSB.

Helt konkret betyder det, at omkring 98 procent af folk med pendlerkort til rejser over Storebælt vil se prisen falde med 15 procent. Det gælder pendlerkort til børn og voksne, og en pendler mellem Aarhus og København står dermed til at spare 751 kroner om måneden. Pendlere, der hører under ungdomskortet, og krydser Storebælt for at komme til deres uddannelse, kan også opleve et stort prisfald på deres rejser.

– Jeg er glad for, at DSB bruger den besparelse, de har fået ved, at det er blevet billigere for togene at køre over Storebælt, på kunderne. Det er et vigtigt led i en mere kunde- og markedsorienteret jernbane, siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) i en skriftlig kommentar. Det skriver Ritzau.

sibirien, kulde, vinter, sne, is, fygning, snefygning, frost, minusgrader, danmark, februar, chillfaktor, vind, sne, slud, glat, siglat, is, vejret,
DSB gør det billigere at pendle over Storebælt. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix)

Ulven blev skudt på LA-kandidats bopæl

I sidste uge trak det store overskrifter, da en mand havde ringet til politiet og anmeldt, at han havde set en ulv blive skudt øst for Ulfborg i Vestjylland. Både på politisk plan og i befolkningen har ulvens tilbagevenden til den danske natur skabt debat. Særligt diskuteres det, om ulven kan udgøre en fare for mennesker og om frygten for den kan føre til selvtægt.

Særligt de to spørgsmål har folketings- og byrådskandidat for Liberal Alliance, Steffen Troldtoft, deltaget ihærdigt i. Han er landmand og bor i et af de områder, hvor ulvene holder til. Det var på Troldtofts bopæl, at ulven blev skudt i sidste uge. Det fremgår af optagelser, som DR Nyheder er i besiddelse af.

Advarsel: Videoen herunder viser nedskydningen af ulven og kan virke voldsom:

Optagelserne viser også, at Steffen Troldtoft forsøgte at skræmme ulven væk ved at køre efter den med sin traktor og stadig var på marken, da en anden mand ankom og skød ulven. Politiet har efterfølgende sigtet en 66-årig mand fra lokalområdet for nedskydningen. Han er et nært familiemedlem til Steffen Troldtoft. Den 66-årige nægter sig skyldig og har ikke ønsket at udtale sig om sagen.

Heller ikke Steffen Troldtoft ønsker at svare på, om han har spillet en rolle i forløbet op til nedskydningen, eller hvordan han har det med, at ulven blev skudt på hans bopæl.

– Jeg har ikke ret meget tid i øjeblikket, og lige så snart jeg begynder at kommentere på noget, eksploderer skidtet i hovedet på mig, og så er det virkelig noget skidt, hvis jeg ikke har tid, siger Steffen Troldtoft, der er folketingskandidat for Liberal Alliance i Vestjyllands Storkreds.

Sammen med sit partis miljøordfører på Christiansborg har Troldtoft været afsender på et forslag, om at det skal være lovligt at skyde ulve, hvis de opholder sig 50 meter eller mindre fra husdyr, når de er på 200 meters afstand af driftsbygninger og på 300 meters afstand af beboelse. I samme opslag opfordrede han folk til at huske at få huse med på billederne, når de fotograferede ulve, for at vise at de kan udgøre et problem. Derudover bad han folk om at sende klager til vildtforvaltningsrådet for at sikre ”regulering af ulven.”

Ulven er fredet i hele Europa – herhjemme kan straffen for at skyde en ulv være op til to års fængsel.

ulve, ulveflok, ulveunge, ulveunger, ulv, danmark, skove, natur, naturfredningsofreningen, eu, eu-kommissionen, folketinget, langbruget, landbrug, regler, skyde, natur, dyrebestand
Ifølge EU-regler må landmænd ikke skyde ulvene, der igen har slået sig ned i de danske skove efter mange års fravær. (Foto: /ritzau/)

Storkonflikt afblæst: Parterne indgik overenskomst

Hen over weekenden var der mange arbejdsgivere, lønmodtagere og øvrige dele af den danske befolkning, der kunne ånde lettet op. Den truende storkonflikt var aflyst, og aftaler indgået for de mere end 745.000 offentligt ansatte.

I det store og hele blev resultatet, at en stor del af de offentligt ansatte skal stige med 8,1 procent i løn løbet af de næste tre år. Helt så enkelt er det dog ikke.

Af den økonomiske ramme er 6,1 procent sat af til generelle lønstigninger for hver af de over en halv million lønmodtagere. De sidste to procent skal dække goder for de ansatte, specifikke stigninger til enkelte medarbejdere, prioriterede grupper og en udformning af en reguleringsordning, der skal sikre, at de offentlige ansattes løn følger udviklingen på det private arbejdsmarked.

Lærere, pædagoger og andre kommunalt ansatte skal ud af deres lønstigning også betale for, at der bliver rekrutteret sosu’er og sygeplejersker til kommunerne, og at der er puljer til ligeløn. Der skal også hentes penge til øvrige formål i de 8,1 procent, der kan dække ret til fravær med løn ved eksempelvis fertilitetsbehandling og sorgorlov.

Derudover er der også stor forskel på lønnen i hver enkelt faggruppe. Lønnen er afhængig af anciennitet, tillæg og geografiske lønområder. Lærere og pædagoger i Region Hovedstaden tjener eksempelvis mere, end lærere og pædagoger i Region Syddanmark gør. Det skriver DR.

ok18, overenskomst, overenskomsforhandling, forhandling, løn, arbejde, arbejdsvilkår, vilkår, rettigheder, medarbejdere, offentlig ansat, offentlige ansatte, kommune, regioner, staten, regeringen, sophie løhde, kl, martin ziegler, lærerforeningen, musketered, sammenhold, storkonflikt, konflikt, strejke, lockout, politik, moderniseringsstyrelsen, innovation, finansministeriet, penge, økonomi, pres, mette christensen, sammenbrud
Det er forligsmand Mette Christensen, der har ledt overenskomstforhandlingerne mellem parterne. (Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix 2018)

 

Macron og Trump plantede et træ: Nu er det i karantæne

Med hver sin spade i hånden plantede den amerikanske præsident, Donald Trump, og den franske præsident, Emmanuel Macron, mandag et træ på plænen foran Det Hvide Hus. Træet skulle symbolisere et voksende samarbejde mellem de to lande. Men allerede søndag var træet – der var bragt fra Belleau-skoven i Frankrig, hvor 2000 amerikanske soldater døde i kamp under et slag i 1. verdenskrig – pludselig væk.

Rygterne nåede hurtigt at svirre, men søndag aften kunne nyhedsbureauet Reuters fortælle, at træet er kommet i karantæne, fordi det kan sprede parasitter til andre planter på ejendommen. Karantænen har dog hele tiden været planen, og det at træet første gang blev plantet af Macron og Trump selv, var en særlig tjeneste fra Trump til Frankrig, lyder det fra officielle amerikanske og franske kilder. Det skriver Ritzau.

https://www.youtube.com/watch?v=kana8CC9tZc

Britisk indenrigsminister trækker sig efter migrant-sag

Den britiske indenrigsminister, Amber Rudd, har trukket sig efter at have været under massivt pres på grund af den såkaldte “Windrush-skandale”, som britiske medier har døbt sagen.

Sagen handler om en generation af caribiske migranter, der blev inviteret til Storbritannien for at arbejde i årene mellem 1948 og 1971. Et af de skibe, som migranterne ankom på, hed “Windrush”, og det er der, sagen har fået sit navn fra.

Årsagen til, at arbejdere, der kom til Stobritannien for 70 år siden er en sag i dag er, at det nu er kommet frem, at arbejdernes efterkommere af arbejderne bliver nægtet basale rettigheder, fordi de ifølge myndighederne ikke kan dokumentere, hvorfor de har ret til at opholde sig i landet.

Det har lagt pres på flere ministre, herunder indenrigsminister Amber Rudd, der har haft svært ved at forklare, hvorfor migranterne er blevet behandlet sådan. Samtidig er det kommet frem, at Amber Rudd har haft mål for deportering af migranter uden at have meddelt det til det britiske parlament. Hun er derfor blevet beskyldt for at mislede parlamentet. Det skriver Ritzau.

Karavane af migranter nærmer sig USA’s grænse

Omkring 400 migranter rejser sammen i en karavane op igennem Mexico. De er på vej mod USA’s grænse, hvor de vil demonstrere og søge asyl. I månedsvis har gruppen rejst fra Honduras og Guatemala og selvom de er migranter, vil de søge asyl i USA i et aktivistisk forsøg på at sætte fokus på deres rettigheder.

Karavanen har fået stor opmærksomhed, fordi den er opstået på et tidspunkt, hvor den amerikanske regering har stort fokus på at udelukke immigranter. Den amerikanske præsident, Donald Trump, har også kommenteret karavanen livligt på Twitter. Det skriver Ritzau.

Det er dog ikke kun sydpå, at migranter krydser USA’s grænser. Et stigende antal mennesker forsøger nemlig at krydse grænsen mellem USA og Canada, for at komme væk fra Trumps stramme politik. I 2017 krydsede mere end 20.000 mennesker illegalt grænsen mellem USA og Canada, og i år har det indtil videre været over 5000.

Langt størstedelen undgår den officielle grænseovergang, på grund af et hul i en flygtninge-aftale mellem USA og Canada, der betyder, at de vil blive sendt tilbage til USA, hvis de forsøger at krydse over ved en legal grænseovergang. Hvis de derimod bliver anholdt efter at have krydset grænsen illegalt, kan de søge asyl i Canada. Det skriver TV2.

· Mere fra samme kategori ·