Læs også:

Close
houzz 29 m2 vild forvandling

Houzz Tour: Se den vilde forvandling af 29 kvadratmeter

Bolig  | 

En totalrenovering har givet den lille lejlighed et moderne og stilfuldt udtryk – resultatet er stilet og imponerende. Se den vilde forvandling af den lille lejlighed

Amanda Strömberg, Houzz.dk

I et murstenshus fra 1920’erne på en smuk boulevard finder vi denne enestående, lille lejlighed. Se, hvordan det så ud i 2015, inden indretningsfirmaet Moodhouse gik i gang med en større forvandling – og lad dig inspirere af resultatet, der byder på adskillige smarte og budgetvenlige løsninger.

HOUZZ TOUR:

Beliggenhed: Linnéstaden, Göteborg
Størrelse: 29 kvadratmeter

Lejligheden før

Før: Lige efter købet af denne lejlighed på 29 kvadratmeter kontaktede den unge, mandlige ejer det svenske indretningsfirma Moodhouse for at få en mere moderne, personlig og cool indretning. “Så snart han fik nøglen, begyndte vi planlægningen og selve renoveringsarbejdet”, fortæller projektlederen Daniel Wolgast. “Lejligheden var tidligere blevet renoveret af en boligforening, men den nye ejer ville have flere smartere løsninger og et mere luksuriøst udtryk,” fortæller indretningsarkitekten Linda S. Österbom.

Lejligheden efter

Efter: Hvordan lejligheden skulle se ud, besluttede vi i høj grad sammen med kunden. “Vi mødtes i lejligheden og gennemgik, hvad han kunne lide og ville have”, siger Linda, og fortsætter, “Det viste sig, at han havde nogle få, urealistiske ønsker, som desværre ikke kunne lade sig gøre, fordi lejligheden er så lille, og budgettet på 300.000 svenske kroner i forvejen var for stramt til alle ønskerne.

Så vi gik på kompromis med meget, men sådan er det ofte, når man arbejder med små lejligheder som denne. Den moderne stil med et luksuriøst look blev dog alligevel gennemgående i hele lejligheden. “Stilen fik vi primært frem ved at tilføje marmor i køkkenet, hænge lange gardiner op og ved at fokusere på små detaljer i flere forskellige materialer,” fortæller Linda.

Køkkenet før

Før: “Det oprindelige køkken var noget upersonligt og upraktisk”, siger Daniel. Derfor blev der brugt meget krudt på at give området mere blikfang.

Køkkenet efter

Efter: Det endelige køkken er nu indrettet med en marmor-bordplade, som skaber en god kontrast til de lyse skabslåger fra Ballingslöv og de enkle, hvide fliser. “Vi ville adskille selve køkkenet fra resten af rummet, og det lykkedes ved at benytte marmor og lade fliserne gå hele vejen op til loftet”, fortæller Linda. Desuden blev der valgt mørke fuger til de lyse fliser for at skabe et mere maskulint og råt udtryk i køkkenet.

Væglamperne er fra Bloomingville.

Man besluttede sig for at droppe overskabene i køkkenet og i stedet bruge det lille rum bag døren her til opbevaring.
Der blev desuden købt et sort barbord med stole for at spare plads og for at skabe et mere ungdommeligt udtryk omkring den lille spiseplads.

Gulvene før

Før: Gulvet fra den oprindelige indretning fik lov at blive. “Det passede til den stil, som kunden ville have, men også til ejendommen generelt og det ganske lille budget, så vi lod det være,” fortæller Linda.
Kunden, som arbejder i en tøjbutik, havde ret meget tøj, der skulle findes plads til i den nye lejlighed. Derfor kom vi frem til at bygge en praktisk hems med plads til at opbevare tøjet nedenunder,” siger Linda.

Gulvene efter

Efter: Der er ikke så højt til loftet i lejligheden, så derfor blev der også gået på kompromis, da hemsen skulle bygges. “Ejeren måtte vælge, om han ville kunne sidde op i sin seng for så at skulle dukke sig i garderoben, eller om han bare ville kunne ligge i sengen for så at kunne stå oprejst i klædeskabet”, siger Daniel med et grin. Efter nogle overvejelser kom kunden frem til, at han ville kunne sidde op i sengen, og derfor byggede man en fire kvadratmeter stor garderobe med 165 centimeter til loftet. “Han fik derefter lov til selv at bestemme, hvordan garderoben skulle indrettes,” fortæller Daniel. Slutresultatet blev et klædeskab med god plads til sko, tilbehør, bukser og skjorter.

De valgte farver

Der er tre gennemgående farver i lejligheden: grå, hvid og sort. “Skal man indrette et lille rum, bør man gå efter få, nedtonede farver”, forklarer Linda. Alle vægge blev derfor malet i en lys grå nuance for også at fremhæve de ældre detaljer, som både døre og vinduer. Et andet smart tip, som Linda deler med henblik på at indrette små rum, er at tilpasse møblerne rummets størrelse. “Passer indretningen til rummets kvadratmeter, så føles hjemmet meget mere rummeligt og struktureret. I det her tilfælde passer sofaen ikke rigtig ind, da den er for stor, men kunden ville virkelig gerne beholde sin gamle sofa, så den fik lov at blive,” fortæller Linda.

 

Badeværelset før

Før: “Den allerstørste udfordring, vi skulle overkomme i indretningen af den her lejlighed, var badeværelset. Her var rummet virkelig småt, og udformningen var samtidig så tilpas upraktisk med mange forskellige vinkler, at det krævede en del planlægning, før vi kunne gå i gang”, fortæller Daniel. Fra begyndelsen var der heller ikke en bruser på badeværelset, men bare en såkaldt ”Stockholmsbruser”, hvor man vasker sig over toilettet.

Badeværelset efter

Efter: Trods de mange udfordringer lykkedes indretningen på det lille badeværelse. “Står døren til bruseren åben, er den knap en centimeter fra at ramme håndvasken”, fortæller Daniel, og uddyber: “Det var svært at finde en håndvask, der passede til det lille rum, men til sidst dukkede fandt vi en, der passede perfekt. Der er oven i købet en lille afsætningsplads – så bedre bliver det ikke”, siger Daniel.

“Det var rigtig sjovt at være med på det her projekt, for vi måtte virkelig tænke os godt om og udfordre os selv, for at alt kunne fungere. Vi er meget tilfredse med resultatet – den her lejlighed har nærmest alt, hvad de fleste større lejlighed har”, afslutter Linda.

houzz
Læs også:
trappe houzz

· Mere fra samme kategori ·