
9 items alle bør have i sin garderobe
Tænker du tit over, hvad du skal tage på? Med disse 9 items kan du undgå tøjkrisen og altid se smart ud
Hvid basis t-shirt
En neutral hvid t-shirt er den mest alsidige beklædningsgenstand. Den passer til alle jeans og nederdele, og intet klædeskab er komplet uden den hvide t-shirt.

Ballerinaer
Det gode ved ballerinaer er, at de ikke kun er fine, men også er behagelige at på! Og så passer de både til din fine kjole og dine jeans.

Blazer
For det elegante look, er en blazer altid et hit. Skal du se ekstra skarp ud på jobbet? Tag en blazer på. Mangler du en jakke til, når det ikke er koldt, men heller ikke varmt? Svaret er en blazer.

Stribet bluse
Navy-looket går aldrig af mode, og en stribet bluse kan du matche med alt fra jeans til pencilskirt.

Sorte bukser
Et par sorte bukser, som du føler dig tilpas i, er et must i enhver garderobe. Stylingsmulighederne er uendelige, og de passer til alle slags sko.

Et par stiletter
Skal du lige stå lidt skarpere, eller være lidt ekstra feminin, så tag et par høje hæle på. Hvad enten det er jeans, nederdel eller kjole, så giver et par høje hæle altid et ekstra pift til dit outfit.

Mørke jeans
Nye jeans? Så vælg et par mørke. Mørke jeans er perfekte, for de kan bæres til de fleste lejligheder. Tag din yndlingsbluse på for et casual look, eller en pæn skjorte for et mere elegant udtryk.

Hvid skjorte
Den klassiske hvide skjorte kan bæres på utallige måder. Sæt den sammen med en nederdel eller et par bukser for et klassisk look, eller bær den under en kjole for at give dit outfit ekstra kant.

Den lille sorte
Den lille sorte kan redde enhver tøjkrise. Foruden at fungere som et lærred, hvor du kan style den med hvad som helst, så er den lille sorte også elegant i sig selv, hvis den bæres alene.

Kilde: Glamour.com