
Frejas arbejde som nøgenmodel blev vejen ud af selvskade og selvhad
Freja Rasmussen led under selvhad og selvskade efter en hård barndom med flere diagnoser. Da hun prøvede kræfter med nude art blev det skridtet mod et bedre selvværd og et bedre liv
Freja Rasmussen er nøgenmodel og beskriver arbejdet med nude art som den primære grund til, at hun har ændret sin selvtillid og sit selvværd fra nærmest ikke eksisterende til skyhøjt. Her er hendes historie.

– Fuck, hvor har jeg en flot krop. Jeg kan sgu noget!
Det er sådan, 18-årige Freja Rasmussen har det med sig selv i dag. Det har dog været en lang og sej kamp at nå dertil. Allerede som 10-årig begyndte hun nemlig at tage stoffer, ryge hash og drikke alkohol på grund af en barndom med svigt, og det resulterede i selvsskade og selvhad.
Tre år senere endte hun i et voldeligt forhold, som sendte hendes selvværd i en nedadgående spiral, der også var præget af diagnosen reaktiv tilknytningsforstyrrelse, som gav Freja Rasmussen alvorlige udfordringer med mistillid og gjorde hende bange for at blive udnyttet, hvis hun fortalte andre, hvordan hun i virkeligheden havde det.
Med sådan en fortid er det svært at se, hvordan Freja Rasmussen overhovedet kunne komme ovenpå, få færdiggjort sin skole og komme til at tro på, at hun er god nok og lige så meget værd som alle andre mennesker. Det er dog lige præcis det, der er sket – og det har ikke været de talløse behandlingssteder eller psykiatere, der har hjulpet hende.
Det er primært Frejas hobby som model inden for nude art, der har lært hende at elske sig selv og sin krop – og som bliver ved med at styrke hendes selvværd.

Klam livsstil fik mig til at tro på, at jeg var klam
Frejas dårlige selvværd stammer fra en hård barndom med ustabilitet og fraværende forældre.
– Jeg er blevet svigtet hele min barndom og stolede ikke på særlig mange mennesker. Min far har altid været hashmisbruger og kørt meget lastbil i udlandet. Han var sjældent hjemme, dårlig til at holde aftaler og røg hash, når vi endelig var sammen. Min mor var psykisk ustabil, fortæller Freja Rasmussen.
Hendes bagland kombineret med diagnosen betød, at Freja kun nåede at gå i en almindelig folkeskole i et par år. Derefter røg hun ind og ud af forskellige special- og behandlingsskoler for at få hjælp til at leve med sin diagnose. Her blev hun venner med andre elever, mange af dem en del ældre end hende selv, som havde lignende problemer.
– Behandlingen var egentlig fin, men jeg blev meget påvirket af miljøet omkring mig. Jeg hang ud med folk mellem 18 og 20 år, og jeg siger ikke, at det er deres skyld, men jeg så bare op til mine ældre venner, forklarer den 18-årige, der begyndte at drikke alkohol og tage stoffer, da hun var 10 år.
Frejas usunde livsstil forstærkede hendes negative syn på sig selv. Hun levede klamt og syntes, hun var klam på grund af det.
– Jeg kunne sket ikke klare synet af mig selv, jeg var ulækker og hadede mig selv. I lang tid fastholdt jeg mig selv i det “hul” og tænkte: “Fuck mit liv og mig, for jeg er alligevel ulækker, så jeg kan lige så godt gøre det her mod mig selv”. Det trickede bare mit lave selvværd at have den livsstil, og det var en ond cirkel.

Nu er det nok!
Den onde cirkel fortsatte cirka fem år. Fra Freja Rasmussen var 13 til 15 år var hun i et i et fysisk og psykisk voldeligt forhold, der nedbrød hendes selvværd endnu mere. Hun følte, at hun ingenting var værd. Da hun endelig kom ud af forholdet, gav det hende et klarsyn, hun ikke før havde oplevet. Det blev begyndelsen på en ændring i hendes selvbillede.
Undervejs var hun begyndt at være tøjmodel i sin fritid. Det var udelukkende for pengenes skyld, og selv om Freja Rasmussen ikke tog det særlig alvorligt, plantede det alligevel en ny og positiv tanke.
– Det gav mig sådan en “jeg ser sgu meget godt ud”. Det gav mig styrken til at tænke, at jeg var mere værd. At jeg var god nok, og at jeg havde lov til at leve mit liv på min måde, efter jeg kom ud af det dårlige forhold. Nærmest på slaget, da jeg fyldte 15 år, fik jeg en åbenbaring. Nu var det kraftedeme nok!
– Jeg stoppede med alkohol og stoffer, nærmest fra den ene dag til den anden, da jeg blev 15 år og blev single. Jeg fik færdiggjort min skole og begyndte et nyt liv. Den beslutning var begyndelsen til, at det hele vendte. Efter det forhold kunne jeg se, at det ikke var sådan, jeg ville leve resten af mit liv. Jeg ville videre, fortæller Freja Rasmussen.
Hun har svært ved at sætte ord på, hvordan hun pludselig fik kræfterne til at foretage så stor en livsstilsændring. Hun forklarer, at hendes selvværd stadig var lavt, men at hun bedre kunne lægge genertheden fra sig.

– Det krævede meget mod at stille mig foran et kamera – men når jeg så billederne, gav det mig for første gang følelsen af, at jeg kunne noget. Det var en helt ny side af mig selv, fortæller Freja Rasmussen og fortsætter:
– Det krævede supermeget. Det tog rigtig lang tid for mig at nå dertil. Jeg faldt i mange gange – knækkede sammen og tænkte, at jeg ikke kunne klare det. Men jeg får et kæmpe boost, når jeg ser billeder nu også. Fuck, hvor ser jeg godt ud.
Hun havde fået nogle nye venner, som holdt hende clean, støttede hendes modelhobby og bekræftede hende i, at hun var god nok, som hun var.
– Mit selvhad blev ikke mindre, men jeg fik mere mod. I stedet for at gemme mig, turde jeg sige: “Jeg er her også”. I 2017 fik jeg så endelig færdiggjort min 9. klasse (som 18-årig, red.). Det har også givet mig endnu mere styrke.

Jeg så det smukke i mig
En af de største årsager til hendes nyfundne selvværd er dog ifølge Freja Rasmussen hendes arbejde som nøgenmodel. Et job, hun tager langt mere seriøst, end da hun først begyndte som tøjmodel.
Hun blev introduceret for nude art gennem nogle af sine nye venner. Freja Rasmussen var meget interesseret og betaget af de smukke billeder, og en dag tog hun selv springet.
– Selv om det var megagrænseoverskridende, så var det lige noget for mig. At være nøgenmodel er nemlig meget mere end bare at posere uden tøj på. Jeg skulle stå frem og stå ved min krop, for ellers kan det tydeligt mærkes og ses på billederne.
– Der så jeg med mine egne øjne, at hele min krop er god nok. Jeg har meget små bryster, som jeg altid har hadet, men da jeg så billederne, kunne jeg se, at de så meget godt ud.
Den primære grund til, at Freja Rasmussen elsker at lave nude art, er den effekt, det har haft ikke bare på hendes selvtillid, men også hendes selvværd. I dag ser hun sig selv som en flot og stærk kvinde, hvis følelser og drømme er lige så meget værd som alle andres.
En anden grund er hele det grænseoverskridende aspekt af at være nøgenmodel.
– Jeg kan godt lide at skubbe mig selv. Jeg kan godt lide at presse mig selv ud i “usikre” situationer. Jo mere, jeg gør det, jo bedre får jeg det med tiden. Det er sådan en adrenalinting, og derfor var jobbet som nøgenmodel en oplevelse, jeg skulle have, for hvorfor ikke?
– Efter det første shoot var det bare det, jeg skulle lave, siger Freja Rasmussen og fortæller, at hendes forældre begge underskrev kontrakter og andre dokumenter, da hun begyndte som model, inden hun fyldte 18.

Ingen skal redigere min krop
I dag tænker Freja Rasmussen ikke længere over at smide tøjet. Hendes tanker kredser om poseringerne. Nogle gange kan hun dog godt blive i tvivl, om hun gør det godt nok.
– Så tænker jeg “ser jeg overhovedet fin nok ud”, og så kan jeg godt blive “Freja, 13 år” igen. På den anden side skal jeg give den gas, så jeg minder mig selv om, at jeg ved, jeg kan.
Freja Rasmussen har dog en meget vigtig grænse, der ikke skal overtrædes, når hun laver nude art: Hun vil ikke have, at der bliver manipuleret eller redigeret på nogen måde, der ændrer ved hendes udseende eller krop.
– Efter fotoshootet kigger vi billederne igennem og vælger de bedste ud, og så bliver de redigeret i forhold til lys, kontrast og den slags. Jeg vil ikke have redigeret på min krop! Billederne skal vise 100 procent min egen krop. Ellers ville jeg tænke, at jeg og min krop ikke var god nok, så det er supervigtigt, at der ikke bliver redigeret.

Pengene er bare en ekstra bonus
Nogle gange får Freja Rasmussen løn. Andre gange gør hun ikke. Hun betragter stadig arbejdet med nude art som en hobby. Selv om hun elsker at være nøgenmodel, er det ikke noget, hun vil gøre til en levevej.
– Det er megafedt og sjovt, men det er en hobby. Billederne booster mit selvværd, og det er derfor, jeg gør det – lønnen er bare en ekstra ting. Jeg laver mange billeder helt uden at få penge for det. Bare det at fotografer kontakter mig og ser mit potentiale, det får mig til at huske på, at jeg kan noget, forklarer Freja Rasmussen.
Hun fortæller, at nude art er afhængighedsskabende for hende, og at hun lige nu har brug for at fortsætte for at opretholde sit styrkede syn på sig selv.
– Det er det fedeste, at det er 100 procent mig, der står der på billederne. Det er superærgerligt, at jeg ikke kan få den anerkendelse fra mig selv, men det er stadig en proces for mig at nå helt dertil. Der, hvor jeg elsker mig selv fuldt ud. Jeg er nødt til stadig at have de fotoshoots for at blive mindet om det.
Til gengæld er Freja Rasmussen god til at sortere i reaktionerne fra sin omgangskreds og kun tage dem til sig, som hun kan bruge til noget. Selv om mange synes, det er sejt, at hun er nøgenmodel, er der også nogen, der hader billederne, nogen, der kalder hende “luder” og andre, der bliver chokerede og synes, hun skal gemme sin krop.
– Der har jeg valgt at være ligeglad. Så længe jeg selv er tilfreds, så er det det vigtigste. Engang påvirkede andres meninger mig meget, men nu ser jeg bare på de negative stemmer og ryster på hovedet, fordi de synker lavere, end jeg gør, siger Freja, der også har afskrevet et par “venner” på grund af deres ytringer.

Free the nipple!
En ekstra grund til, at Freja gør alt andet end at gemme sin krop og sit arbejde med nude art, er, at hun inspirerer andre til at være mere komfortable med og sætte pris på deres krop.
– Jeg har veninder, der gerne vil med mig ud til shoots, fordi de finder det inspirerende, at jeg har fået sådan et godt forhold til mig selv og min krop, og det er superfedt. Jeg vil gerne dele jobbet som nøgenmodel med andre, fordi det har hjulpet mig så meget, fortæller Freja Rasmussen.

Der er også mange mænd, der synes, det er frækt, men det er ikke derfor, hun gør det. Faktisk kan det godt gøre Freja Rasmussen lidt ked af det, fordi hun føler, at hendes nude art så bliver misforstået. Derfor vælger hun så vidt muligt at overse det og fokusere på sine budskaber.
– Det, jeg gerne vil have, folk ser, selv om de ikke kender min historie, det er, at det er okay at stille sig frem, og at der ingen grund er til at hade sin krop. Free the nipple! Kvinder skal have lov til at være nøgne, uden de skal shames. Kvinder skal kunne det samme, som mænd kan. Det vil jeg gerne repræsentere i mine billeder.
Freja Rasmussen understreger, at hun ikke opfordrer alle til at blive nøgenmodel, men at alle skal kunne og turde lægge et bikinibillede af sig selv ud.
– Din krop er lige så god som min krop. Sådan vil jeg gerne have, at andre kvinder har det. At de er gode nok, uanset hvordan de ser ud.

Læs også: Interview: Christina og Terese er businesspartnere og bedste veninder
Læs også: Dårlige vaner, der nedbryder dit selvværd – og hvad du kan erstatte dem med