Læs også:

Close
Påske, æg, hare, traditioner, forår, pink

Hvorfor fejrer vi påske – med påskehare og påskeæg?

Underholdning  | 

De fleste ved godt, at påske handler om kristendommen og Jesus – og at der er mange helligdage. Men hvordan hænger påsketraditioner sammen med påskeæg, en hare og gækkebreve?

Der er mange påsketraditioner. Der er påskefrokost, gule kyllinger, gækkebreve, påskeharer og påskeæg. Men hvorfor kommer en hare med æg, og hvorfor skriver man gåder på et brev for at få chokolade? Det har vi undersøgt lidt nærmere.

 

Påske, æg, hare, traditioner, forår, pink, påsketraditioner
Påske er ofte forbundet med harer og æg – men hvorfor? (Foto: Pixabay.com)

Gæk, gæk, gæk …

Du kender sætningen. Og kan sikkert komme på flere slutninger på den. Det hører ofte barndommen til, at man sendte gækkebreve til sine bedsteforældre eller forældre omkring påske. Og hvis de ikke gættede, hvem afsenderen var inden for 3 dage, skyldte de et påskeæg (hvilket de jo egentlig blev tvangsindlagt til, for hvor mange kunne i virkeligheden IKKE gætte det?). Men hvor kommer traditionen fra?

Oprindeligt stammer gækkebrevet fra 1700-tallet, som en dansk tradition. At “gække” betød at drille nogen. Dengang kunne man også skrive sit navn med prikker, for at få modtageren til at gætte, hvem afsenderen var. Hvis modtageren ikke kunne gætte dette, blev modtageren udråbt til “gæk”, hvilket betyder nar. Dengang skulle man så betale en pant, for at undgå at blive “nogens gæk”.

Det er også meget normalt at lægge en vintergæk i sit gækkebrev. Dette er også en gammel tradition, ud fra at vintergækken “gækker” med en. Den er nemlig et symbol på, at foråret er på vej, men det betyder bare ikke altid vinteren er omme. Derfor “driller” den en.

(Kilde: Kristendom.dk)

Vintergæk, påske, blomst, vinter, forår, sne, påsketraditioner
Vintergækken er ofte et symbol på forår – men ikke altid. (Foto: Pixabay.com)

Haren og påskeægget

Ægget har mange symbolske betydninger i kristendommen og i forbindelse med påsken. Det er blandt andet et tegn på frugtbarhed og forår. Grundet at man dengang havde faste under påsken, spiste man ikke æg i den periode før påsken var ovre. Derfor var der mulighed for at dekorere æggene og give dem til hinanden.

Men hvordan kommer haren så ind i billedet? Oprindeligt kommer idéen om påskeharen fra Holland og Tyskland i 1700-tallet. Der er meget spekulation om præcis, hvorfor den tradition opstod. Man mener dog, at det skyldes, at haren er et symbol på frugtbarhed og nyt liv, grundet dens evne til at føde et stort kuld killinger. Derved hører ægget og påskeharen sammen, i forhold til den symbolik de begge har. Derfor kommer haren med påskeæg – som senere hen udviklede sig til chokoladeæg, som vi kender og elsker i dag.

(Kilde: Kristendom.dk og Time.com)

 

Påske, harer, påskehare, påskeæg, forår, traditioner, påsketraditioner
Påsketraditonerne startede for mange år tilbage. (Foto: Pixabay.com)

Chokolade i lange baner

Skulle du være blevet lidt påske-chokoladesulten, så kan en tur ind hos Hotel Chocolat være løsningen. Her er alt, du måtte ønske dig i søde fristelser.

hotel chocolat påske chokolade
En påskekylling eller lam i chokolade er også lækkert. (Foto: Hotel Chocolat)

Til sidst til påskesjov …

Dette kunne også være en del af forklaringen på haren og påskeægget – eller … 😉

 

Læs også: Trendguide: Vi elsker gul

Læs også: Forså sagen: Feminisme, kvindebevægelse og ligestilling

· Mere fra samme kategori ·