Læs også:

Close
news, nyheder, våbenlov, våben, usa, trump, walmart, skoleskyderi

NEWS: Walmart stopper salg af skydevåben til personer under 21 år

Nyheder  | 

Walmart stopper salg af skydevåben til personer under 21 år · Berlingske Media nedlægger 93 arbejdspladser · Jensens Bøfhus sælger kød fra 2014 · Menstruationssmerter er lige så smertefulde som hjerteanfald · Dagens billede: Når kulden rammer Danmark

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Walmart stopper salg af skydevåben til personer under 21 år

Den amerikanske supermarkedgigant Walmart hæver deres aldersgrænse for at kunne købe skydevåben og ammunition til 21 år. Walmart skriver på sin hjemmeside, at beslutningen er taget ”set i lyset af nylige begivenheder” og at den nye aldersgrænse vil træde i kraft så hurtigt som muligt.

Efter det seneste skoleskyderi den 14. februar i Florida, har våbenloven igen været emne for stor debat. Desuden bliver produkter, der ligner automatiske rifler, fjernet fra Walmarts hjemmesider. Det gælder også legetøjsvåben. Allerede i 2015 stoppede Walmart med at sælge semiautomatiske rifler. Heriblandt skydevåbnet AR-15, som var det våben, der blev brugt ved skyderiet i Florida den 14. februar.

Udover en aldersgrænse på 21 år, så skal kunderne bestå et baggrundstjek, før de kan købe skydevåben, skriver Walmart.

I går onsdag meddelte den amerikanske sportsforretning Dick’s Sporting Goods ligeledes, at de ikke vil sælge skydevåben til folk under 21 år, og at de vil stoppe salget af automatiske rifler. Desuden forlangte Ed Stack, som er administrerende direktør i virksomheden, at USA skal have en strammere våbenlov.

Desuden har virksomheder som Hertz og Delta Airlines stoppet deres samarbejde med National Rifle Association, som er fortaler for retten til at bære skydevåben.

news, nyheder, våbenlov, våben, usa, trump, walmart, skoleskyderi
Walmart går ind i våbendebatten. (Foto: JeepersMedia, Visualhunt)

Læs også: Klumme: USA som foregangsland? Aarh, skulle vi nu ikk’ lige …

Berlingske Media nedlægger 93 arbejdspladser

Berlingske Media meldte i går ud, at der i alt skal nedlægges 93 stillinger i hele koncernen. Det betyder, at 29 redaktionelle stillinger, 20 HK-stillinger og 12 lederstillinger bliver skåret væk, skriver DR.

Berlingske Medias udmelding har fået medarbejderne på aviserne Berlingske og BT til at nedlægge arbejdet.

BT’s digitale journalist Mads Brandsen skriver på Twitter, at avisens medarbejderforening har besluttet at nedlægge arbejdet, og Berlingskes tillidsmand, Marianne Fajstrup, bekræfter arbejdsnedlæggelsen i en SMS til DR Nyheder.

Arbejdsnedlæggelsen kom efter Berlingskes koncernchef, afslørede avisens nye digitale strategi.

Fremadrettet vil man lukke  hjemmesiderne mx.dk, business.dk og aok.dk samt børneavisen Kid News. Udover vil Metroxpress og BT også blive lagt sammen og blive til BT Metro.

Det betyder, at hverken Berlingske eller BT udkommer torsdag, siger koncernchef Anders Krab-Johansen til Ritzau.

– Der kommer ikke aviser torsdag, men vi udkommer selvfølgelig digitalt. Det gælder både for Berlingske og BT, siger han.

Metroxpress aviser logo mx btmx
Hjemmesider som mx.dk, business.dk og aok.dk og børneavisen Kid News vil blive lukket. (Foto: Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix)

Jensens Bøfhus sælger kød fra 2014

En anonym person ringede den 17. januar, med et tip til fødevarestyrrelsen om, at Jensens Bøfhus’ lager i Struer havde fået leveret 10-12 paller svinemørbradspidser, som skulle være for gamle, det skriver Ekstrabladet.
Dagen efter rykkede en fødevarekontrollør ud.
 – Tippet viste sig at være sandt, fortæller Bente Holst, fødevarechef i Fødevarestyrelsen.

Kontrolløren bad Jensens Bøfhus om at forklare, hvordan man kan bruge kød med overskredet mindst holdbar til-dato.

Dertil svarede Jensens Bøfhus, at det kan den ved hjælp af blandt andet ‘historisk kendskab’,  hævdvunden skik og brug i branchen’ og ved at smage og lugte til kødet, fremgår det af en kontrolrapport. Det svar godkendte fødevarestyrelsen.

– For nogle forekommer det overraskende, at der anvendes flere år gammelt kød, men det er faktisk tilladt – og det forekommer indimellem, at der bruges kød, der har været nedfrosset i årevis, forklarer Bente Holst.

Hun forklarer samtidig at der ikke findes regler for, hvornår virksomheder senest må bruge dybfrossent kød.

news, nyheder, jensens bøfhus, gammelt kød, gammelt mad, bøffer, bøf
Jensens Bøfhus sælger flere år gammelt kød. (Foto: Morborg, Visualhunt)

Menstruationssmerter næsten lige så smertefulde som hjerteanfald

Vi kvinder ved, at menstruationssmerter kan være meget smertefulde. Nu er det kommet frem, at menstruationssmerter kan være lige så smertefulde som hjerteanfald. John Guillebaud, som er professor i reproduktiv sundhed ved University College London, har beskrevet smerterne som ”næsten lige så smertefuldt, som at få et hjerteanfald.”

Forskning viser desuden, at kvinders smerter generelt bliver taget mindre alvorligt end mænds. Det skriver Elle UK.

news, nyheder, menstruation, mens, menstruationssmerter, pms, kvinde
Menstruationssmerter kan være meget smertefulde. (Foto: TipsTimesAdmin, Visualhunt)

Læs også: 14 ting, du kender, når du har menstruation

Dagens billede: Når kulden rammer Danmark

Selvom det officielt er årets første forårsdag i dag, så har den sibiriske kulde ramt hele Danmark, men selvom det er voldsomt koldt, kan det godt se smukt ud.

news, nyheder, danmark, kulde, vinter, forår, frost, sibirisk kulde
Frosten skaber det fineste mønster  med iskrystaller på vinduet i København. (Foto: Tina Dines Appelt)

· Mere fra samme kategori ·