Læs også:

Close
Vildsvin, news, nyheder, Danmark, grænsehegn, grænsen, svinepest

NEWS: 70 kilometer grænsehegn skal holde vildsvin ude af Danmark

Nyheder  | 

70 kilometer grænsehegn skal holde vildsvin ude af Danmark · 32-årig stukket ned ved City 2 · Medina tiltalt for at køre med kokain og alkohol i blodet · Frisko fejrer sommertid med næsten 100.000 gratis is

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

70 kilometer grænsehegn skal holde vildsvin ude af Danmark

På trods af en massiv indsats er det ikke lykkedes at standse udbredelsen af afrikansk svinepest i Europa. Senest er den fundet i Tjekkiet. Det skriver TV 2.

Frygten for at den afrikanske svinepest skal nå til Danmark, får nu regeringen og Dansk Folkeparti til at opsætte et vildsvinehegn langs den dansk-tyske grænse for at beskytte den danske svinebestand.

Det kræver en ny lov at etablere hegnet, som ventes at blive knap 70 kilometer langt og 1,5 meter højt. Vejtrafikken over grænsen kan dog fortsat ske uhindret i overensstemmelse med Schengen-reglerne.

Også andre europæiske lande ser på muligheden for at opsætte hegn for at holde den afrikanske svinepest stangen.

Det forventes, at Polens regering i næste uge vil tage stilling til et hegn ved landets østlige grænse. I Tjekkiet er der allerede opsat hegn, der isolerer vildsvin med svinepesten i et bestemt område.

Vildsvin, news, nyheder, Danmark, grænsehegn, grænsen, svinepest
Frygten for at svinepesten skal nå til Danmark, får regeringen og Dansk Folkeparti til at opsætte et vildsvinehegn ved den dansk-tyske grænse. (Foto: Pexels)

32-årig stukket ned ved City 2

En 32-årig mand blev onsdag aften stukket ned med en kniv ved indkøbscenteret City 2 i Høje Taastrup. Det skriver Ritzau.

– Vi fik en anmeldelse klokken 20.40 om knivstikkeri deroppe. Det viste sig at være en gut fra 1986, der var blevet stukket i låret, oplyser Lars Guldborg, vagtchef ved Københavns Vestegns Politi.

– Han er blevet kørt på hospitalet og er uden for livsfare, tilføjer han.

Politiet kender fortsat ikke til de nærmere omstændigheder omkring knivstikkeriet. Ifølge Lars Guldborg var der flere vidner til episoden, og de er ved at blive afhørt. Der er dog fortsat ikke noget brugbart signalement af gerningsmanden.

– Det var en mand iført mørkt tøj. Det er det eneste, vi kan sige lige nu, siger Lars Guldborg.

I øjeblikket er der ikke noget, der entydigt peger på, at episoden skulle have forbindelse til bandekonflikten i København og omegn, oplyser Lars Guldborg.

Politi, dansk politi, Danmark, kriminelle
Offeret, den 32-årige mand, meldes udenfor livsfare. (Foto: Scanpix Danmark)

Medina tiltalt for at køre med kokain og alkohol i blodet

Sangerinden Medina skal i retten en af de kommende dage. Hun er tiltalt for at have kørt bil med alkohol og kokain i blodet. Det fremgår af anklageskriftet i sagen, som flere medier heriblandt Ekstra Bladet og BT er kommet i besiddelse af. Det skriver TV 2.

Ifølge anklageskiftet blev Medina taget af politiet med en promille på over 0,5, da hun kørte på Nordre Strandvej i Hornbæk i Nordsjælland den 29. juli sidste sommer klokken 4.45 om morgenen.

Desuden konstaterede politiet, at sangerinden, der i øvrigt skiftede navn til Frederikke Hansen for nylig, havde kokain i blodet. En mængde, der oversteg bagatelgrænsen.

Medina fik inddraget sit kørekort i forbindelse med pågribelsen. Politiets anklager kræver, at den 35-årige sangerinde betaler en bøde og frakendes kørekortet.

Medina blev sidste sommer taget med kokain og alkohol i blodet, imens hun kørte bil. (Foto: Polfoto)

Frisko fejrer sommertid med næsten 100.000 gratis is

Søndag den 25. marts kl. 12 markerer Frisko traditionen tro skiftet til sommertid ved at dele næsten 100.000 gratis is ud i de fleste af landets 7-Eleven butikker. Årets gratis is er den populære Magnum Classic, den klassiske Københavnerstang og nyheden med karamelliserede hasselnødder, Magnum Praliné. Det skriver Frisko i en pressemeddelelse.

Udover Magnum Classic kan danskerne søndag d. 25. marts sætte tænderne i en gratis Københavnerstang, der med cremet vaniljeis og lemonadeovertræk er elsket af både børn og voksne, eller Magnums nyeste skud på stammen – Magnum Praliné, som består af en hasselnøddeis med et hint af karamel overtrukket med en klassisk Magnum-chokolade iblandet stykker af karamelliserede hasselnødder.

– Vi håber, at danskerne tager godt imod den nye Magnum, som blot er én af flere is-nyheder, vi præsenterer i 2018, fortæller Ditte Meyer og fortsætter:

– Vi glæder os meget til at give mange danskerne en god start på is-sæsonen på næste søndag. Og jeg er ikke i tvivl om, at selvom forårsvejret lader vente på sig, skal der nok komme fart på is-uddelingen i landets 7-Eleven butikker.

Frisko uddeler gratis is til danskerne fra kl. 12 og så længe lager haves.

nyheder, Frisko, is, news, sommertid, magnum, 7-eleven,
Søndag den 25. marts kan danskerne sætte tænderne i gratis is fra Frisko. (Foto: Frisko)

· Mere fra samme kategori ·