
Martsfund: Så er der skønhedsnyheder til dig
Så blev det marts og dermed også tid til en masse skønhedsnyheder, som jeg gerne vil dele med jer
Denne måneds skønhedsnyheder tæller alt fra makeup og hudpleje til hår og flotte bisser.
Dr. Hauschka-nyheder
Der er kommet nye makeup-produkter i Dr. Hauschka, og dem må jeg prøve. Prince ville have været stolt af denne Purple Light Limited Edition. Selv emballagen er pæn. Jeg er især tosset med øjenmakeup-paletten, som har perfekte farver i.
Limited edition fra Dr. Hauschka, priser mellem 140-250 kr., matas.dk
Fugt til din krop
Den er ny, den er billig, og den er god. Som bonus er den også uden parfumer, farvestoffer og parabener. Desuden kan jeg rigtig godt lide “konsistensen”, for den er lidt mere “tynd” i det (rent faktisk er det flere vandmolekyler, der er i end i en almindelig creme), men lettere at smøre ind. Huden føles dog stadig godt fugtet.
Sanex Moisturiser, 39,95 kr., fås i de større dagligvarebutikker
King of masks
Maskekongen, som Peter Thomas Roth kaldes, kan endelig fås i et stort udvalg i Danmark. Jeg har forelsket mig i denne lyserøde skønhed, der er en stor rosenbuket. Den dufter himmelsk, virker skønt og man føler sig ganske frisk og med babyblød hud efterfølgende. Gelémasken har både rosenolie samt stamceller fra roser i, og den er for mig en form for luksus i hverdagen.
Peter Thomas Roth, 555 kr., magasin.dk
Eksklusiv hårserie
David Mallett er en af de internationale frisører, der rejser verden rundt og for eksempel styler Pirelli-kalenderen, som efter sigende skulle være et af de mest prestigefyldte jobs at få. Nu kan man endelig få hans eksklusive og megalækre hårprodukter i Danmark.
Denne serum, der hedder #DM027, er virkelig et uundværligt produkt og et must have til alle hårtyper! David var tre år om at udvikle det, og var igennem 27 forskellige formler, før han var tilfreds. Den både plejer, fugter, nærer og beskytter håret, samtidig med at den giver håret definition, struktur og glans.
David Mallett serum, 450 kr., forhandles i Illum og Gun-Britt Coiffure, 33 93 13 53
Læberier
Jeg trænger til farver i mit liv efter denne lange, grå vinter. For kun 65 kroner kan det lade sig gøre med de nye læbepomader fra Body Shop, der er inspireret af superfood-smoothies, der indeholder eksempelvis acai og blåbær. Der findes fem varianter.
Body Shop lip juicers, 65 kr., bodyshop.dk
Fokus på bisserne
Jeg elsker produkter, der KAN noget, og mine tænder er noget, jeg går op i er pæne og holder, så jeg ikke ender med gebis som 80-årige.
Foreo er kommet med en ny udgave af deres tandbørste; ISSA 2, som godt nok ikke er billig, men som jeg synes er pengene værd. Den er dobbelt så kraftfuld, som den første udgave er, og så har den hele 16 funktioner til rengøring af tænderne. Den bruger noget, der hedder sonisk pulseringsteknologi, der giver op til 11.000 højintensive pulseringer i minuttet. Og det kan mærkes. Altså på en god måde.
Foreo ISSA 2 tandbørste, 1.299 kr., magasin.dk
Baobab-olier
Måske du ikke har hørt om baobab, men det kommer du helt sikkert til, for det er den nye superfood. Nu kan du også få olier fra den skønne frugt. De er super fugtgivende og forbedrer hudens elasticitet markant. Og modsat mange andre olier føles huden ikke fedtet, når du har smurt den ud.
Jeg er ret vild med den lyserøde, der også har lidt duft af australsk myrte. De er meget drøje, så de holder længe.
Avivir Baobab, priser mellem 270-380 kr., matas.dk
Børsteforelsket
Jeg er forelsket – forelsket i nogle børster. For Real Techniques er kommet med den mest sofistikerede og dekadente kollektion til dato, der hedder PowderBleu Collection. Der er seks børster, men den her er min favorit. Den bruges til at påføre og blende bronzers og highlighters i pudderform. Hårene er lavet af det syntetiske fiber taklon.
Real Techniques børste, 239 kr., 22 28 66 00 oplyser nærmeste forhandler
Forårsfin
Sephoras smoothing primer er både nem og god at bruge, og den udglatter virkelig, så du er klar til makeup-lægningen. Bonussen er også, at makeuppen holder ekstra længe, når du bruger en primer. Faktisk kan den også bruges alene, hvis du ikke er til den store makeuplægning eller har travlt en dag, så gør den bare huden mere ensartet.
Sephora primer, 100 kr., kan fås i alle Sephora-butikker
En duft af tørshampoo
Björn Axén er kommet med tre nye tørshampooer med lækre dufte. Der er Green Apple, Sweet Blossom og Sunny Grapefruit. Alle tre frisker effektivt håret op og giver en let struktur og fyldighed uden at efterlade håret stift. De er veganske, hyperallergenic (giver færre allergiske reaktioner) og fri for parabener.
Tip!
Husk at lade tørshampooen virke i et minut, før du masserer den ind i hovedbunden. På denne måde får produktet lov til at optage overskydende fedt fra hovedbunden og håret.
Björn Axén tørshampoo, 90 kr., matas.dk
Lækker rensemousse
Hele Faaborg Pharma-serien er god, men især rensemoussen er jeg blevet helt pjattet med. Den er både nænsom og fjerner effektivt snavs, urenheder og makeup. Der er en silikonebørste påsat, som bruges til at massere moussen ind i ansigtet. Samtidig virker børsten stimulerende, og din hud efterlades frisk og velplejet. Jeg er fan.
Faaborg Pharma rensemousse, 149,95 kr. webapoteket.dk
Pas på hænderne
Den er fin, den er god, og den er perfekt til tasken. Den fås i seks varianter, men denne med rose er min absolutte favorit.
Sephora håndcreme, 45 kr., kan fås i alle Sephora-butikker
Vær god ved dit hår
Jeg elsker hårprodukter og synes, det er helt vildt, hvor stor en forskel, de rigtige produkter kan gøre for dit hår.
System Professional er kommet med en ny serie; ENERGYCODE COMPLEX med en ny hårteknologi. Teknologien er designet til at genetablere hårets naturlige lipidbalance, så håret føles som født på ny og vender tilbage til sin oprindeligt sunde tilstand. Lipider er “limen”, der forbinder og beskytter keratin for dermed at sikre hårstråets integritet og fleksibilitet.
Resultatet er et synligt smukkere hår, der er mere modtageligt for berøring, styling og farve. Det fede ved serien er også, at man får en individuel snak med frisøren, hvor man netop finder DE produkter, der passer til ens hår.
System Professional, priser 205-399 kr., købes hos System Professional-frisører,
nærmeste salon oplyses på 33 11 91 11
Læs også: