Læs også:

Close
stop spild af mad, surhs højskole. forbrug, historie, overlevelse, rationering, mangel, fødevarer, madspild, overskudsmad, rester, mad,

Ekspert: For 50 år siden var madspild et spørgsmål om overlevelse

Mad  | 

Selvom bekæmpelsen af madspild er nyt for mange i dag, så skal vi ikke længere end et par generationer tilbage, før det at undgå madspild ikke var et spørgsmål om at gøre noget for forbruget og naturen. Det var en nødvendighed

– Vi har ikke altid haft det forbrug og spild af mad, som vi har i dag. Vi skal faktisk ikke engang særligt langt tilbage i tiden, før det at smide mad ud var utænkeligt.

Det fortæller Anne Marie Fogh Larsen, højskolelærer i blandt andet Omstillingsagent og Foodtrends på Suhrs Højskole, Danmarks eneste fagspecialiserede højskole for mad.

Ifølge Anne Marie Fogh Larsen handler den moderne tilgang til madspild i høj grad om overskud og bevidsthed om miljøet, hvor det at undgå madspild for vores oldeforældre handlede om at overleve.

– Benyt alle rester, lad intet gå til spilde, sagde Ingeborg Suhr, da hun startede sin husholdningsskole, omkring 1901. Dengang var det manden, der sørgede for indtægterne, og husmoderen skulle forvalte lønnen på en økonomisk måde og holde hus med de midler, der nu var.

stop spild af mad, surhs højskole. forbrug, historie, overlevelse, rationering, mangel, fødevarer, madspild, overskudsmad, rester, mad,
I gamle dage handlede det om at bruge al maden. Der var hverken forråd eller penge til at smide det væk. (Foto: Ritzau Scanpix)

Læs også: “Stop Spild Af Mad”-grundlægger: Madspild skal ikke blive en industri

Sammen stopper vi madspild
MY DAILY SPACE’s nyhedsredaktør, Camilla Falkenberg, har sammen med Selina Juul, Stop Spild af Mad og Coop skrevet Danmarks første magasin om madspild – Sammen stopper vi madspild. Denne artikel er fra magasinet.

Knaphed, madoplysning og husmødre

Specialisten fortæller, at man ofte fik grød, fordi det mættede, og så kunne det være, at man fik en frikadelle og en masse kartoflerer, der også tog godt med plads i maven. Grøntsagerne fyldte også meget mere på tallerkenen, end de har gjort de seneste år, og de kom også fra de lokale.

– Der var knaphed i arbejderklassen, og man skulle tænke sig ekstremt godt om, når man skulle handle. Der var ikke megen viden om ernæring, og fødevaremarkedet var ikke globalt, som det er i dag. Alle spiste det samme, og der var ikke nogen, der foreslog, at man spiste thaimad om mandagen. Vi havde krydderier og syltede, men forbrugsradiussen var maksimalt 200 kilometer stor, og mad var ikke til at stimulere dine sanser, men til at give dig kalorier, så du kunne arbejde, siger Anne Marie Fogh Larsen.

stop spild af mad, surhs højskole. forbrug, historie, overlevelse, rationering, mangel, fødevarer, madspild, overskudsmad, rester, mad,
Anne Marie Fogh fortæller, at madspild er en ny tendens, der er kommet af et stigende forbrug. (Foto: Ritzau Scanpix)

Se her: Supermarkedet er indrettet til at lokke dig

Charterferier, verdenskøkkener og dåsemad

Alt dette ændrede sig dog markant i løbet af 1950’erne og særligt i 1960’erne, hvor økonomien tog fart efter to store verdenskrige.

Det ændrede måden danskerne og resten af den vestlige verden spiste på, og det havde en stor betydning for vores forbrug.

– Der sker banebrydende ting efter de to verdenskrige. I 1960’erne, begynder vi at tage på charterrejser. Økonomien vokser, og vi begynder at importere mad fra andre lande. Vi har ungdomsoprør, og kvinderne kommer ud på arbejdsmarkedet. Der kommer køkkenmaskiner, og industrien overtager mange af de ting, der bandt kvinderne til deres hjem. Vi køber ting, også mad, fordi vi kan, forklarer Anne Marie Fogh Larsen.

stop spild af mad, surhs højskole. forbrug, historie, overlevelse, rationering, mangel, fødevarer, madspild, overskudsmad, rester, mad,
Dåsemad, køleskabe og fremgang efter to verdenskrige satte gang i (over)forbruget og blev starten på madspilds-æraen. (Foto: Dean Hochman på Visualhunt.)

Se her: Har du et overforbrug? Ny bog viser, hvordan du får råd til det, der giver dig værdi

De gamle dyder er på vej tilbage

Ifølge højskolelæreren gik det for stærkt med udviklingen i 1960’erne. Det betød, at en lang række kundskaber og færdigheder i det danske køkken gik i glemmebogen.

Ændringerne havde også stor betydning for danskernes madkultur.

Eksempelvis ændrede vores madvaner sig fra, at vi spiste sammen på bestemte tidspunkter af dagen, til i dag, hvor mange lever et fortravlet liv.

Det har betydet, at måltiderne er blevet et flydende koncept, og vi spiser gennem hele dagen. Spørger du Anne Marie Fogh Larsen er der flere initiativer, blandt andre madspildsbevægelsen, der er bevis på, at udviklingen er ved at vende igen.

– Det at dyrke dine egne grøntsager, sylte og bage selv, dække et bord og bruge al maden, inden du køber nyt, har fået fornyet fokus. Vi kommer ikke tilbage til det traditionelle danske køkken fra 1930’erne, men folk er begyndt at forstå, at en mango smager altså bedst, når den er modnet på et træ og ikke i en lastbil. Vi spiser lokale råvarer, efter sæsonen og økologisk.

Mad er omsorg, det er vi ved at få øjnene op for igen, vurderer Anne Marie Fogh Larsen.

stop spild af mad, surhs højskole. forbrug, historie, overlevelse, rationering, mangel, fødevarer, madspild, overskudsmad, rester, mad,
Interessen for færdigpakkede måltidskasser er eksploderet de sidste 3-4 år. Kasserne giver mindre madspild, siger brugerne af dem. (Foto: Ritzau Scanpix)

Blive inspireret: Sådan laver du en madplan, du rent faktisk kan overholde

10 gode råd fra højskolelæreren:

  • Gør madlavning nemt.
  • Planlæg maden ud fra din uge.
  • Hav et godt grundkøkken, som du kan supplere med indkøb.
  • Del din mad med venner og familie.
  • Spis sæsonen og lokalt.
  • Husk, der er forskel på hverdag og fest.
  • Tag et billede af indholdet i dit køleskab, når du skal handle.
  • Tag børnene med i køkkenet.
  • Vær ikke madforskrækket.
  • Spring ud i det.
stop spild af mad, surhs højskole. forbrug, historie, overlevelse, rationering, mangel, fødevarer, madspild, overskudsmad, rester, mad,
Der er blevet indført flere forskellige initiativer for at bremse danskernes madspild, og det er faktisk blevet reduceret med 25 procent over de seneste ti år. (Foto: Ritzau Scanpix)

· Mere fra samme kategori ·