Læs også:

Close
sunde skåle græskarsuppe thailand

Det er koldt udenfor: Thailandsk græskarsuppe

Mad  | 

Suppe er en dejlig ret, når det er koldt. Her er en thailandsk græskarsuppe, som kan spises hele året. Men en kold vinterdag gør den underværker

Vi har været så heldige at få lov til at give jer en lækker opskrift på en thailandsk græskarsuppe, som både smager skønt og er billig og nem mad at lave. Den er fra bogen Sunde Skåle skrevet af Maria Engbjerg.

Det skal du bruge

Opskriften er til 4 portioner

sunde skåle græskarsuppe thailand
Trænger du til lidt varme, så prøv denne suppe. (Foto: Maria Engbjerg)
Ingredienser

1 stort hokkaidogræskar i tern
1,5 liter grøntsagsbouillon
1 grofthakket løg
1 rød chili, befriet for kerner
og finthakket
2 fed hvidløg, fintrevet
5 centimeter frisk ingefær, friskrevet
1 stilk citrongræs, finthakket
2 teske karry
1 teske spidskommen
1 dåse kokosmælk

Sådan gør du – byg din skål

1. Varm en gryde ved medium varme, smelt kokosolien, og steg løget heri i 5 minutter.

2. Tilsæt hvidløg, citrongræs, chili og krydderier, og steg det med i yderligere 1 minut under omrøring.

3. Tilsæt græskar, vend det rundt, og steg det med et par minutter.

4. Tilsæt grønsagsbouillon og bring det i kog, og lad suppen simre i 25 minutter.

5. Tilsæt kokosmælk, blend suppen jævn og cremet med en stavblender, og smag den til med salt og peber.

Topping

Kogte mungbønner
Mungbønnespirer
Ristede kokosflager
Frisk koriander
Limesaft

Servering

Fordel suppen i fire skåle, og top med kogte mungbønner, spirer, kokos, koriander og limesaft.

 

TIP
Du behøver ikke skære skrællen af hokkaido græskar. Skrællen bliver nemlig dejlig mør, både når den koges og bages.

Velbekomme …

 

Sådan ser forsiden på Bogen ud:

bog sunde skåle suppe thailandsk

Læs også:

Undgå  disse fejl med stueplanter

stueplanter houzz

· Mere fra samme kategori ·