En ægdonors fortælling: Rebecca giver sine æg til barnløse kvinder

Rebecca er ægdonor, og giver sine æg til kvinder, der ikke selv kan blive gravide. – Jeg vil gerne hjælpe andre med at få opfyldt deres drøm om at få et barn, fortæller hun

Det er en lille ting for Rebecca Brejner, men for de kvinder og familier, hun hjælper, kan det være en livslang drøm, der endelig går i opfyldelse. Rebecca er nemlig ægdonor.

– Det er trods alt “kun” æg, når jeg giver dem væk. Jeg har ikke nogen følelsesmæssig tilknytning til dem. Jeg vil bare gerne hjælpe andre med at få opfyldt deres drøm om at få et barn, da det også er min egen største drøm. Hvis det var omvendt, og jeg ikke kunne få børn selv, så ville jeg være uendeligt taknemmelig for den hjælp, fortæller Rebecca.

Se her: Millenials køber ikke boliger, og det har stor effekt på (familie)livet

Fik ideen fra en kollega

Rebecca fik ideen om at blive ægdonor fra en kollega.

– Jeg var nysgerrig og spurgte en masse ind til det, og for hver gang hun svarede, blev jeg mere og mere interesseret.

Rebeccas nysgerrighed førte hende ind på flere forskellige fertilitetsklinikkers hjemmeside, hvor hun læste alt, hvad hun overhovedet kunne.

– Min research fik mig også ind på en masse fora, hvor barnløse skrev sammen og udvekslede erfaringer, og jeg blev helt rørt af at læse om dem, hvor det var lykkedes at få et barn ved hjælp af en ægdonor. Jeg tænke, at hvis jeg kunne hjælpe et par til at få deres største drøm opfyldt, så ville det være en helt fantastisk følelse. Før jeg vidste af det, havde jeg kontaktet Copenhagen Fertility Center og skulle til en samtale hos dem.

Se også: Klumme: Gider du blande dig uden om min livmoder?

Flere donerer æg

Efter flere år med et lidt for lavt antal danske ægdonorer valgte myndighederne i 2016 at øge den økonomiske kompensation for at være ægdonor fra 500 kroner (ligesom mændene får ved sæddonation) til 7.000 kroner. Det skete dels for at få flere kvinder til at donere og dels for at sikre en kompensation, der stemte overens med det forløb, donorkvinder skal igennem.

En ny rapport om assisteret reproduktion fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at det har haft en positiv effekt på antallet af donorer, antallet af fertilitetsbehandlinger med donerede æg, og at antallet af børn, der fødes ved hjælp af den behandling, også er fordoblet – fra 100 til 200 børn om året.

Rapporten viser, at der i 2016 blev påbegyndt 596 IVF-behandlinger med donerede æg. 23 procent af donationerne førte til “klinisk graviditet med en forventning om fødsel af 145 børn”. Året før blev der udført 404 behandlinger, der førte til fødsel af 97 børn. Der er altså sket en markant stigning. Samtidig har det ført til en kortere ventetid for parrene, der venter på ægdonorer.

– Jeg meldte mig som ægdonor hos Copenhagen Fertility Center, og dagen efter fik jeg svar og blev kaldt ind til undersøgelse. Jeg var på Bispebjerg Hospital og fik taget en masse blodprøver. De målte, hvor stor min ægreserve var, og om jeg var ved at gå i tidlig overgangsalder. Der udover fik jeg målt stofskifte, levertal og meget andet, fortæller Rebecca.

Hun blev også testet for en lang række sygdomme og fik en gentest, der kunne afsløre, om Rebecca bar på gener, der kunne udvikle sig til sygdomme for barnet. Da alt var undersøgt og godkendt, var Rebecca klar til næste skridt i processen.

Læs også: Josefine går hjemme med sine børn: Vi er gået efter vores intuition

Et større indgreb

Når kvinder beslutter sig for at blive ægdonorer, kræver det, at de har tid til at trække nogle uger ud af kalenderen. Kvinden skal melde sig “klar”, når hun får menstruation. På menstruationens tredjedag skal hun scannes og derefter i hormonbehandling de næste 12 til 14 dage. De ekstra hormoner sikrer, at kvinden udvikler flere æg, end det ene, hun ellers ville udvikle ved en normal menstruation.

Selve ægudtagningen sker omkring 14 dage efter første menstruationsdag. Det er en lille operation, hvilket blandt andet er årsagen til, at politikerne besluttede at øge betalingen for ægdonation.

– Jeg havde en veninde med, fordi jeg ærlig talt var rædselsslagen for, om det mon ville gøre ondt. Efter lidt ventetid kaldte de mig ind. Det lignede en hel operationsstue med alt det personale, der var til stede. Jeg blev nervøs over, at der var så mange mennesker til stede og alle de redskaber, de havde. Nålen, de bruger, når de tager æg ud, er den største nål, jeg nogensinde havde set, så jeg blev virkelig bange, fortæller Rebecca.

Under indgrebet bruger lægen en ultralydsscanner til at stikke en nål ind i æggestokken gennem toppen af skeden og suger væske og æg ud.

Der er meget stor forskel på, hvordan det opleves at få fjernet æg. Nogle kvinder kan intet mærke, andre beskriver det som ekstremt smertefuldt.

– Da jeg havde ligget der i et minut, sagde lægen til mig, at nu ville hun lige lægge en lokalbedøvelse i åbningen af min skede, og at det nok ville stramme lidt. Så jeg lå og ventede på, at det skulle gøre ondt. Efter et halvt minut sagde lægen: “Nu er jeg i gang, så nu bliver det ikke værre”. Jeg blev helt lamslået – jeg kunne INTET mærke. Jeg kunne følge med på skærmen og se æggeblærerne forsvinde fra æggestokken stille og roligt. Det var så dét. Efter nogle minutters afslapning kunne jeg køre hjem, siger Rebecca.

Læs mere: Har du styr på juraen, når du flytter sammen eller får børn med kæresten?

Påvirker ikke donorens egen mulighed for at få børn

Efter ægdonationen pletblødte Rebecca en lille smule, men mærkede ellers ikke til indgrebet. Indgrebet kommer heller ikke til at påvirke hendes egne muligheder for at blive mor en dag.

– Hormonbehandlingen piller lidt ved min egen cyklus, men det er slet ikke noget, der kan gå ind og gøre mig steril. Selvfølgelig er der risici forbundet med selve ægudtagningen, men læger er så dygtige i dag, at komplikationer nærmest er ikke-eksisterende, fortæller Rebecca.

Hun ved, at hendes æg blev givet til én kvinde, men om der kom en graviditet ud af det, ved Rebecca heller ikke. Det vil hun heller ikke vide. Hun forklarer selv, at den dagm æggene blev taget ud af hende, stoppede de med at være en del af hende.

Rebecca har lige gennemført sin anden donation og planlægger at donere sine æg et par gange mere. Hun opfordrer alle, der har lyst og kan blive ægdonor, til at gøre det.

– Det er vigtigt, at du tænker dig godt om og mærker efter, om du er følelsesmæssigt klar til at give afkald på dine gener. Selv om det er dit æg, har du jo intet med det eventuelle barn at gøre. Blodprøverne kan også vise, at du ikke kan blive gravid, eller at du har sygdomme, som du ikke vidste noget om. Dit liv kan ændre sig fuldkomment, når du får foretaget undersøgelser, der er så grundige. Jeg var selv rigtig bange, og så skal du være klar på, at det er en ret omstændig proces, forklarer Rebecca, inden hun slutter:

– Når det så er sagt, så er det en rigtig smuk tanke, at du kan få lov til at give et par den største gave af alle. Så hvis du er indforstået med alt det ovenstående, så har jeg ikke andet at sige end: Go for it!

Se også: Det sker der med dig, når du går i overgangsalderen

Kilder: Interview med Rebecca Brejner, Dansk Fertilitetsklinik, Rapport: Assisteret reproduktion årsrapporter, Styrelsen for Patientsikkerhed – Giv Liv – Planche 1, Styrelsen for Patientsikkerhed – Giv Liv – Planche 2, Styrelsen for Patientsikkerhed – ægdonorspørgsmål, Giv Liv, Rigshospitalet, Copenhagen Fertility Center, Borger.dk, KVINFO, DR, Politiken, DR, Berlingske, DR,