Læs også:

Close

1.000 sigtede: Første unge har fået sin dom i sag om deling af sexvideo

Nyheder  | 

Der er faldet dom i den første sag, hvor mere end 1.000 unge er sigtet for at have delt sexvideoer på Facebook

En 20-årig mand er som den første blevet kendt skyldig og er blevet dømt i den meget omtalte sag, hvor mere end 1.000 unge er blevet sigtet for at have delt tre sexvideoer på Facebook Messenger.

Det var en enig domsmandsret i Retten i Randers, der idømte den 20-årige 30 dages betinget fængsel for at have delt den krænkende sexvideo fem gange på Facebook til 12 forskellige personer mellem 2015 og 2016.

Anklageren krævede den tiltalte fængslet i mindst 60 dage, mens forsvareren ønskede frifindelse. Retten lagde særlig vægt på, hvor grov og hvor omfangsrig krænkelsen var, men den tiltaltes alder, personlige forhold og vedkommendes beskedne andel i den samlede krænkelse af den forurettede spillede også ind. Det skriver DR.

Se mere: Unges sigtelse i sag om sexvideo kan have store konsekvenser for fremtiden

Flere videoer, der viser en gruppe drenge udføre seksuelle krænkelser på en pige er blevet delt flittigt af danske unge, der nu sigtes for at dele børnepornografi. (Foto: Polfoto)

Flere prøvesager

Det er den første dom ud af i alt ni prøvesager, som skal for retten i denne uge, inden Anklagemyndigheden går videre med de mange andre sager.

En anden tiltalt ung mand er ligeledes på anklagebænken i dag, denne gang i Retten i Lyngby, hvor han ligesom den 20-årige nægter sig skyldig. Manden fra sagen i Lyngby er tiltalt for have videresendt børnepornografi tre gange i grupper på Facebook Messenger. Han er også tiltalt for at have blufærdighedskrænket modtagerne af videoen og for at have opbevaret videoen.

De ni prøvesager repræsenterer forskellige typer af sager i det samlede sagskompleks og fungerer som testsager, der skal være med til at sætte en nogenlunde straframme i sagerne.

Flere af de andre prøvesager kører tirsdag og onsdag i denne uge.

Læs også: Over 1.000 unge sigtes for distribution af seksuelt krænkende materiale

En femtedel af de sigtede er piger. Det skrev vi om allerede i august 2016. Læs mere her: Nøgenbilleder: Piger er lige så slemme til at dele som drenge

Unge bruger sociale medier som Snapchat, til at sende nøgenbilleder af hinanden og andre videre. (Foto: Polfoto)

Voldsom krænkende videoer

Videoerne, som de mange sager handler om, er fra foråret 2015 og viser en dengang 15-årig pige og flere unge drenge. Optagelserne er af voldsom seksuel og krænkende karakter.

Ifølge Rigspolitiet er 472 personer afhørt og sigtet for distribution af børneporno i sagen, hvor over 1.000 vil blive sigtet. Det er endnu ikke klart, hvilken alder de unge har haft, da de delte videoerne, men gerningstidspunktet ligger imellem foråret 2015 og frem til efteråret 2017.

I dag er størstedelen af de sigtede over 18 år år gamle. 197 personer er mellem 15 og 17 år, 790 personer er mellem 18 og 24 år, og otte personer er 25 år og ældre. Der er nogle enkelte, som er 15 år.

809 af de sigtede er drenge/mænd, mens 193 af de sigtede er piger/kvinder.

Se også: Eksperter om teenagere: Det giver likes at være et dumt svin

Antallet af sager om nøgenbilleder, der deles på nettet, er steget de seneste år. (Foto: Polfoto)

· Mere fra samme kategori ·