Status på Trumps første år som præsident: Der vendt op og ned på USA og verden
Lørdag er Trumps første år som USA’s præsident nået. Præsidenten har ikke ligget på den lade side, når det kommer til lovgivning, påstande og ikke mindst konflikter. Vi har samlet vores artikler om præsidenten, så du kan få et overblik
Trumps første år er nået. I 365 dage har Donald John Trump regeret som USA’s præsident. Det har været 365 dage fyldt med lovændringer, tweets, lovprisninger, tilsvininger og ikke mindst konflikter. Om Trumps år er gået godt eller skidt afhænger nok af, hvem du spørger.
Spørger du præsidenten selv, er der ret stor sandsynlighed for, at han vil sige, at hans første år på lederposten har været det bedste nogensinde for en præsident. Trump er nemlig ikke bange for at rose sig selv.
Har løjet mere end 2.000 gange
Trumps første år lagde hårdt ud med et nyt udtryk, der skulle definere mandens præsidentskab – nemlig begrebet “alternative fakta”. Fakta er som bekendt fakta, og der findes ikke alternativer til fakta.
Alligevel var det netop det udtryk, som Trumps rådgiver Kellyanne Conway brugte den 22. januar 2017 i en nyhedsudsendelse, hvor hun blev konfronteret med, at præsidentens pressesekretær Sean Spicer havde talt usandt om deltagerantallet ved Donald Trumps indsættelsesceremoni som præsident. Conway svarede, at Sean Spicer gav alternative fakta.
En helt ny type administration var født, og alternative fakta er i den grad et begreb som amerikanerne og verden er blevet udsat for mange gange siden. En ny undersøgelse, der er lavet af faktatjekkere, har nemlig fundet frem til, at Trump har løjet eller misledt 2.001 gange i løbet af de første 355 dage som præsident. Det er et gennemsnit på seks løgne om dagen.
Lær mere om Trumps historie: Donald Trump: Den evige entreprenør
Den bedste nogensinde
Med Trumps egne ord er der nemlig ingen grænser for, hvor godt han klarer sig som præsident. Faktisk synes han selv, at han, bortset fra landets første præsident Abraham Lincoln, er den bedste præsident, der nogensinde har været. Han mener blandt andet, at han er den præsident, der er bedst til at bygge mure, bedst til at fremme lighed, respekterer kvinder mest, har størst antal gæster ved arrangementer, at han ofte er den klogeste, og at han er den mindst racistiske nogensinde.
Spørger man Trumps vælgere, er der ingen tvivl om, at præsidenten er populær, og han har også arbejdet hårdt for at opfylde mange af sine valgløfter og dermed skabe resultater på kort sigt. Faktisk mener Trump ikke kun, at han er den mest populære præsident nogensinde i USA. Han mener også, at han er den mest populære præsident i verden.
Det er der dog fakta – af den rigtige slags, ikke den alternative – der modarbejder. Pew Research Center skrev en rapport, hvori forskere undersøgte Trump og USA’s image i 37 lande. Allerede få måneder inde i sit præsidentskab, viste undersøgelsen, at Trump havde en stor effekt på USA’s image rundt om i verden.
Trump og mange af hans centrale, politiske mål er upopulære bredt over hele kloden. Pews tal viste, at kun 22 procent af de 37 lande havde tillid til, at Trump ville gøre det rigtige, når det handlede om internationale anliggender. Til sammenligning havde 64 procent af de samme lande tillid til Obama på samme spørgsmål.
Ruslands leder, Putin, og Kinas leder, Jinping, nyder større tiltro fra de 37 lande, end Trump gør. Særligt USA’s tætteste allierede i Europa og i Asien, samt landets naboer, Canada og Mexico, viste en mistillid til den nye præsident. De eneste to lande, der overordnet set var mere begejstret for Trump, end de var for Obama, var Rusland og Israel.
Trak sig fra den ene aftale efter den anden
Det er særligt Trumps politik og ikke mindst hans person, der er upopulær i omverdenen, viser undersøgelsen. Dette skyldes ikke mindst, at de 88 procent, der ikke havde tillid til, at Trump ville gøre det rigtige i internationale sammenhænge, set fra deres perspektiv, har fået ret.
Byggeriet af muren mellem USA og Mexico, som var et valgløfte for Trump, er stadig et problem, han endnu ikke har løst. I Pews undersøgelse er 76 procent af de 37 adspurgte lande imod byggeriet af muren. I Mexico er der, måske ikke så overraskende, 94 procent, der er imod muren. Trump forsøger stadig at tvinge Mexico til at betale for byggeriet.
Derudover er der en lang rækker internationale anliggender, som Trump har ændret på den ene eller den anden måde.
Eksempelvis trak Trump USA ud af den transatlantiske handelsaftale – TTIP –, som allerede var forhandlet på plads mellem USA og Canada, Japan, Australien og otte andre lande i Stillehavet. Samtidig trak han sig fra handelsaftalen TPP, der ellers skulle indgåes af USA og 11 andre lande, der tilsammen udgjorde 40 procent af verdensmarkedet. Derudover truer Trump med at trække USA ud af den internationale handelsaftale NAFTA, som er indgået med Mexico og Canada.
International modstand til amerikansk politik
I juni 2017 trak Trump USA ud af den internationale klimaaftale, som 194 ud af verdens lande ellers helt historisk havde skrevet under på. Kun Syrien og Nicaragua stod udenfor aftalen – og nu også USA. Trækket fra aftalen var et valgløfte, og Trump ville gerne genforhandle aftalen, men det afviste flere europæiske lande og FN. Aftalen var, at landene skulle holde den gennemsnitlige globale temperaturstigning under to grader for at bremse klimaforandringer, herunder mere tørke og flere oversvømmelser – begge naturfænomener, som USA har haft problemer med i det forgangne år.
Klimaaftale: USA melder sig ud – hvad sker der så nu?
På den større politiske scene har Trump senest vakt rigtig stor forargelse ved at blande sig i konflikten mellem Israel og Palæstina.
Den amerikanske præsident valgte at anerkende byen Jerusalem som Israels hovedstad. Det østlige Jerusalem har dog været annekteret af Israel siden 1967, og da der ikke er fundet fred mellem Israel og Palæstina, vil verdenssamfundet ikke støtte præsidentens beslutning. End ikke trusler fra Trump fik andre verdenslande til at makke ret.
Forstå sagen: Derfor vækker Trumps udmelding om Israel, Palæstina og Jerusalem vrede
Andre sager, der har vakt harme er blandt andet Trumps indrejseforbud, hvor borgere fra syv muslimske lande, ikke længere har adgang til USA. Forbudet har flere gange været afvist af USA’s højesteretsdommere.
På sjettedagen i sit embede underskrev Trump et dekret omkring øget intern sikkerhed, der tredoblede antallet af personale i immigrationskontorerne, gav øget kontrol med udokumenterede immigranter og ville give mulighed for flere deportationer.
Den lov blev for alvor sat i kraft i januar 2018, da Trump meddelte, at 200.000 mennesker fra El Salvador skulle deporteres fra USA.
Som præsident underskrev Obama et dekret om, at børn af udokumenterede immigranter ikke ville kunne deporteres, og om dette kan annulleres, er man stadig ved at finde ud af. Derudover har Trump underskrevet et dekret om, at antallet af flygtninge, der får adgang til USA, skal reduceres fra 110.000 mennesker til 50.000.
Endelig er der Trumps konflikt med Nordkorea, der flere gange er eskaleret med hånlige twitteropdateringer fra den amerikanske præsident til Kim Jong-Un, trusler om at trykke på atomknappen og meget andet. En sag, der bekymrer flere verdenslande.
Sydkorea og Nordkorea har i de seneste uger genoptaget kontakten – et særsyn mellem de to nabolande, hvilket Trump tager æren for.
Hans tilhængere elsker ham
Det er ikke nogen hemmelighed, at Trumps følgere er svært begejstrede for deres præsident. Valget af Trump blev set som den lille mands sejr, en mavepuster til eliten, og en fuckfinger til det etablerede politiske system. Derfor er der mange ting, Trump gør, der godt nok bekymrer og frustrer mange, både i USA og i verden, men de politiske handlinger bringer glæde til hans vælgere.
Eksempelvis genindførte præsidenten “Mexico City”-abortloven i et præsidentielt memorandum kun tre dage inde i sit embede. Loven siger, at NGO’er, der modtager penge fra USA, ikke må udføre eller omtale aborter, som en mulig metode i forhold til familieplanlægning. Heller ikke selv om det er andre donorers penge, der bruges til netop det.
Det er dog tilladt at gøre undtagelser ved voldtægter, incest eller livstruende omstændigheder. En kæmpe sejr for anti-abort støtterne, og de stærkt religiøse Trump-vælgere.
Efter kun få timer som præsident ændrede Trump loven omkring sundhedsforsikringen ObamaCare – en af Trumps helt store kæpheste under valgkampen – så man kunne fortolke lovgivningen mere frit. Trump mangler stadig at opnå sit ultimative mål med sundhedsforsikringen: Helt at nedlægge den.
Trump lovede også at skabe flere jobs i USA. Opsigelserne af samarbejds- handels- og klimaftalerne med andre verdenslande er et led i dette. Trump vil nemlig fyre op for den amerikanske kulindustri igen. Trump har også genoplivet to rørsystemer, der skal transportere olie gennem fire stater, hvorefter det skal føres videre til raffinaderier.
Rørene går gennem indianerreservatet Standing Rock, og tusindvis har demonstreret mod rørene af bekymring over drikkevand og kulturel arv for Sioux-stammen. Trumps memorandum gør, at rørene skal udføres i amerikansk stål, og alt fra smelteprocessen til udformningen skal genoplive den amerikanske stålbranche.
Hvad betyder Trumps dekreter om abort, indrejse og sundhedsforsikring?
En historisk skattereform
Trump har også – ret historisk – fået gennemført sin skattereform. Trump og hans administration siger selv, at reformen vil gavne den brede middelklasse, og at de, der kæmper for at få det hele til at løve rundt, vil have mest gavn af reformen. Trumps tilhængere, også de fattige, støtter reformen, også selv om beregninger, blandt andet fra den uafhængige tænketank Tax Policy Center, viser, at de fattigste vil tabe penge på det.
Trump siger selv, at han kommer til at tabe penge på skattereformen, men beregningerne viser, at USA’s mest velhavende mennesker – heriblandt præsident Trump selv – står til at blive rigere. Samtidig vil reformerne øge USA’s statsgæld, som på et tidspunkt skal betales tilbage igen.
Et led i denne skattereform er desuden permanente skattelettelser til erhvervslivet, og derfor er virksomheder også blevet opfordret til at trække deres produktioner hjem til USA igen – et træk, der på den korte bane kan skabe flere amerikanske jobs, men igen, så vil skatten ikke nødvendigvis hjælpe jobtagerne.
Apple har netop valgt at trække deres hovedkontor fra Dublin og hjem til USA igen, efter de nye skatteregler for virksomheder er vedtaget.
Den twittergale præsident
Et særligt sted, Trump for alvor har ændret præsidentstilen, er i sin brug af det sociale medie Twitter. Her kaster han sig ud i den ene konflikt efter den anden med politikere, privatpersoner, vælgere, modstandere og ikke mindst medier.
Det seneste år har Trump blandt andet gjort sig uvenner med en lang række sportstjerner, der ikke vil stå op for den amerikanske nationalhymne, så længe Trump er præsident. Trump har pustet sig op mere end én gang over for Nordkoreas leder, han har delt falske videoer produceret af den britiske ekstreme højrefløj, han har skændtes med politikere i andre lande og kritiseret til højre og venstre.
Forstå sagen: Derfor går sportsstjerner på knæ for at protestere mod Trump
Særligt medierne, og specielt CNN, har fået en røffel eller to med på vejen i Trumps første år som præsident, og som en markering af sit første år på lederposten valgte Trump at afholde sit helt eget award show, hvor han udpegede de medier, der efter hans mening havde lavet de største fake news.
Mange af “vinderne” har (pudsigt nok) lavet journalistik om den sag, der har klæbet sig fast til Trump, siden hans valgkampagne (og som siden er taget til i styrke) – nemlig om Trump fik hjælp af russerne til at vinde valget. En sag, som Trump adskillige gange har kaldt “fake news”.
Trump tror ikke på billeder og erklærer krig mod medierne
Endelig har Trump stået i spidsen for en af de administrationer, der har haft flest udskiftninger i staben af ansatte. Det begyndte allerede den dag, Trump blev indsat som præsident – 20. januar 2017 –, hvor han fyrede en lang række diplomater, der er blevet ansat af Barack Obama.
Siden er statsadvokaten Sally Yates, sikkerhedschef Michael Flynn, statsadvokat Jeff Sessions, 46 jurister, FBI-chefen James Comey, kommunikationsdirektør Mike Dubke, talsmand for Trumps juridiske forsvar Mark Corallo, ledende advokat i forsvarsteamet Marc Kasowitz, pressechef Sean Spicer, kommunikationsdirektør Antony Scaramucci og senest chefstrateg Steve Bannon enten blevet fyret, blevet opfordret til at sige op, eller selv gået i løbet af Trumps første år som præsident.
Nogle har kun siddet i deres stillinger i 10 dage.
Samtidig er datteren Ivana Trump og svigersønnen Jared Kushner samt Trumps to sønner Donald Jr. og Eric blevet trukket tættere på præsidenten og arbejder alle på en eller anden måde for deres far og svigerfar.
Hvad sker der med Trump, russerne og FBI?
Forstå sagen: Derfor fyrer Trump kommunikationschef Scaramucci efter 10 dage
Trump om eks-strateg: Han er gået fra forstanden
Det abnormale er blevet normalen
Det er ikke småting, Trump har sat gang i på kun 365 dage. Der er heller ingen tvivl om, at præsidenten har vendt op og ned på amerikansk politik. Nogle vil måske endda sige, at det abnormale er blevet normalen.
Trumps første år som præsident har budt på brudte aftaler, konflikter og et forsøg på at gennemtrumfe USA som stormagt. Samtidig har Trump helt sikkert skabt resultater for sine vælgere, og de elsker ham for det. De samme resultater skaber dog også problemer for USA og resten af verden. For den vil ikke lege med længere.
Trump kritiseres for at styre USA som en virksomhed, og man kan ikke nødvendigvis genforhandle internationale aftaler, Trump kan (heldigvis) ikke tryne andre lande til at gøre, som han vil, med brug af økonomiske sanktioner, og USA kan forsøge, men det bliver svært at lukke sig om sig selv i en globaliseret verden som den, vi lever i nu.
Så det kan godt være, at USA bliver sig selv nærmest, træder ud af storebrorrollen og lukker sig om sig selv, men verden står ikke stille af den grund. Og USA kan risikere, at mens de står stille, rykker resten af verden videre i nye venskaber, nye handelsaftaler og nye konstellationer, der på sigt kan gøre det svært for USA at komme ind at lege med igen.
Er Trump gal eller genial? Det er der stadigvæk ikke enighed om. Spørger du Trump selv, er der ingen tvivl: Han er genial, den mest produktive og også den mest elskede præsident nogensinde.
Spørger du kritikerne, er manden bindegal og lever i en fantasiverden. Dette underbygges især af adskillige mærkelige Twitter-opslag, hvor Trump opfører sig, som om han stadig er i valgkamp, hele tiden kommenterer på nyhedernes dækning af Rusland-sagen, konstant kaster sig ud i personkampe og deler underligt indhold – såsom beviseligt falske videoer fra den britiske højrefløj.
Men uanset hvad, om du kan lide det eller ej, så er Trump lederen i en af verdens mægtigste lande, og indtil videre har vi været passagerer på Trump-toget ind i landet med alternative fakta, fake news og mere end 2.000 løgne på under et år.
Om vi kun har set toppen af isbjerget, eller om det værste er overstået, må tiden vise. Med alt det, Trump har gjort på 365 dage, så tænk bare på, hvad han kan gøre de kommende 1.095 dage. Eller med fire år mere på posten.
En ting er dog sikkert. Verden og USA bliver nok aldrig helt de samme igen.
Læs alle vores artikler om Donald Trump her.
Kilder: The Guardian, TV2, The Washington Post, Pew, The Week, US News, CNN, Time, Sky News, BBC, ABC News, The Wall Street Journal, Time.
